Copenhagen wrapped in flowers

Monica Krog-Meyer: Til opmuntring og håb – ‘Copenhagen Wrapped in Flowers’

i Kunst/Kultur af
KØBENHAVN // KLUMME – Sikke en smuk gestus overfor de corona-indelukkede københavnere: 10 smukke blomsterdekorationer, doneret og skabt for at muntre os op efter de seneste måneder hver for sig. Og den helt store hyldest til sundhedspersonalet som tak for deres indsats. Besøg Copenhagen Wrapped in Flowers, hvis du kommer forbi hovedstadened næste 3-4 dage.

Mandag 25. maj er mandens og min 18 års bryllupsdag.

Det er ikke noget, der skal festmarkeres, men vi holder af at lave det til vores dag, på en eller anden måde. Ud og spise, se en smuk udstilling, gå i biffen, kort sagt hygge os med hinanden.

På din vej gennem København, støder du ind i forårets overflod af farver og skønhed og overraskes af gigantiske blomsterdesigns og installationer

Men i år er alting lukket. Museer, restauranter, biografer – og så lige i dag: Helt lukket.

Så det så ud til at blive en dag som alle de andre den seneste tid: Os to og vores eget selskab. Men nej. Det blev alligevel en dag, vi ikke glemmer foreløbig, med blomster overalt, solskin og varmt for første gang i lang tid, sådan for alvor.

For heldet ville, at mandag var starten på projektet Copenhagen Wrapped in Flowers (København pakket ind i blomster), som er inspireret fra Manhatten, og herhjemme skabt af den kendte fotograf Stine Heilmann i samarbejde med blomsterkunstneren Annette von Einem.

”Pandemien har indhyllet vores verden i en skygge af usikkerhed og død, og verdens metropoler, gader og stræder har ligget øde og ensomme hen. Uden håb – trist og gråt. Lige indtil mandag i maj, hvor lyset er klarere, og du, på din vej gennem København, støder ind i forårets overflod af farver og skønhed og overraskes af gigantiske blomsterdesigns og installationer. Designet for at hylde håbet og troen på, at under disen af pandemien blomstrer livet”, skriver de to på Facebooksiden om projektet.

Københavns Kommune bakker op, og store gartnerier i Europa har sendt blomsterdonationer i overflod til de to initiativrige kvinder. Stine Heilmann foreviger dekorationerne, så mon ikke en smuk bog er på vej?

Copenhagen wrapped in flowers

Vi sprang op på cyklerne og tog gennem det solbeskinnede København. Eventyret begyndte, hvor eventyr fostres, ved Den Lille Havfrue.

De få turister syntes godt nok, at der var ekstra smukt i dag, hvor de skulle fotografere den unge dame. På et leje af lilla orkidegrene, der vuggede i havet

Copenhagen wrapped in flowers

Amaliehavens springvand er dekoreret, så Amalienborg tager sig endnu flottere ud end til hverdag.

På Ofelias Plads, ved Skuespilhuset, helt ude ved vandkanten, fandt vi den smukkeste dekoration, lige for fødderne af Operabygningen. Endda med kærestebænk, hvor to som os kunne sidde og nyde sansebombardementet. Rødt, hvidt, lyserød, orange, gul og lilla. I fuld harmoni.

Copenhagen wrapped in flowers

Vi fandt et sted at spise noget frokost udendørs, det var tiltrængt. Og derefter gik turen videre til ankeret i Nyhavn, der er helt overvældende omkranset af blomsterdekorationer, og med respekt for søens folk; man aner ordene ‘SØMAND’ midt i det hele.

Copenhagen wrapped in flowers

Copenhagen wrapped in flowers

På Christiansborg Slotsplads troner kongen, Frederik 7. på sin hest.

Han underskrev grundloven i 1849 og medvirkede dermed til indførelse af demokrati hertillands, så valgsproget ”Folkets kærlighed, min styrke” passer så fint. Nyd den ‘blomsterbombe’ ved rytterstatuens fod, forbundet med en enkelt grøn ranke til en pose med blodrøde kallaer.

Copenhagen wrapped in flowers

Det var her vi mødte de to kunstnere, og fik mulighed for at sige tak for arrangementet. De begyndte i morges kl 5 ved Den Lille Havfrue. Hver dekoration er særligt kreeret til det enkelte sted.

Ikke to værker er ens, så timerne forsvinder, mens det ene sted efter det andet bliver dekoreret, og her var de nået til, da vi mødte dem.

Vi manglede et særligt sted. Op på cyklerne og ud til Christiania, der netop er genåbnet.

Her skal man ind gennem handelsgaderne og finde den ene af de to forretninger, hvor Christiania-cyklerne forhandles, for at se Stine Heilmanns og Annette von Einems kreation: En gul Christiania-kassevogn proppet med alle regnbuens farver blomster.

Copenhagen wrapped in flowers

Kaffestop for os, vel vidende, at de to kvinder, deres hjælpere og vognen, der er proppet med blomster havde nok at gøre med de næste dekorationer på deres rute.

Dekorationerne bliver stående de forskellige steder de næste 3-4 dage, så længe blomsterne kan klare det. Er du i København eller omegn, så skynd dig at lægge din vej forbi dette enestående syn

Vi fandt dem på Rådhuspladsen, hvor de netop havde færdiggjort de smukke bænke, med blomster i skraldespandene og mellem bænkene. Sætter man sig der for at få et hvil, ser man automatisk smuk ud.

Copenhagen wrapped in flowers
Stine Heilmann tager et kort hvil på bænken efter veludført arbejde

Copenhagen wrapped in flowers

Det var så langt vi to nåede at følge projektet. De havde stadigvæk Vor Frue Kirke, Marmorkirken, Rundetårn, Dronning Louises Bro tilbage, for slet ikke at tale om La Grande Finale: Et kæmpestort hjerte foran Rigshospitalet, som en hyldest til de hårdtarbejdende ansatte i sundhedsvæsnet, der de sidste 3 måneder har udført et kæmpe arbejde overfor smittede borgere.

Tusind tak for den fine gestus til Stine Heilmann og Annette von Einem. Netop på denne dag

Dekorationerne bliver stående de forskellige steder de næste 3-4 dage, så længe blomsterne kan klare det. Er du i København eller omegn, så skynd dig at lægge din vej forbi dette enestående syn.

Jeg må forbi dem, vi mangler i morgen, så jeg får det hele med.

Tusind tak for den fine gestus til Stine Heilmann og Annette von Einem. Netop på denne dag.
Vi fik også lige tilbagelagt 30 km på turen gennem byen. Det blev en på alle måder rigtig god dag.

Copenhagen wrapped in flowers
Blomster’bomben’ med de blodrøde kallaer foran Christiansborg Slot

Følg på instagram #copenhagenwrappedinflowers:

View this post on Instagram

Coronavirussen var også et varselsskud fra en truet natur. Den viste os, hvor sårbare vi er. Copenhagen Wrapped in Flowers 🌸 ,skal minde os om, at naturen tilbyder os overflod og skønhed, hvis vi giver den plads. Vi har kun én verden, og det er et fælles ansvar at tage vare på den, og dermed på hinanden. I morgen giver vi København og københavnerne en eksplosiv botanisk oplevelse, inspireret fra Manhattans gader 🌺 Jeg håber at jeg ser jer derude … Pressemeddelse: Pandemien har indhyllet vores verden i en skygge af usikkerhed og død, og verdens metropoler, gader og stræder har ligget øde og ensomme hen. Uden håb – trist og gråt. Lige indtil mandag 25 maj, hvor lyset er klarere,og du, på din vej gennem København, støder ind i forårets overflod af farver og skønhed og overraskes af gigantiske blomsterdesigns og installationer. Designet for at hylde håbet og troen på, at under disen af pandemien blomstrer livet. De to kvinders initiativ er hilst velkomment både hos Københavns Kommune og hos de store gartnerier i Europa, der i overflod sender blomsterdonationer til projektet. Alle installationer vil blive fotograferet og vil senere blive fortolket som udstilling. "Vi vil forevige tiden, der har stået stille i København, og som nu langsomt og forsigtigt blomstrer igen. De 12 forskellige blomstrende spots, vil være: Den lille havfrue. Amaliehaven/Amalienborg. Ofelia plads/operahuset. Nyhavns anker. Christianias hovedindgang. Rådhuspladsen. Vor frue kirke. Dronning Louises bro. Rundetårn. Christiansborg. Marmorkirken/Metrostationen Rigshospitalet . (som tak til sundhedspersonalet) #copenhagenwrappedinflowers #stineheilmannphotography #stineheilmann #voneinem

A post shared by Stine Heilmann Photography (@stineheilmann) on


LÆS MERE AF MONICA KROG-MEYER I POV HER


Fotos fra ‘Copenhagen Wrapped in Flowers’: Jens Ulrich, dizzyBild og Monica Krog-Meyer.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.

Seneste artikler om Kunst