KLIMA // BAGGRUND – Efter svære forhandlinger på overtid lykkedes det til sidst at lande en aftale på FN’s årlige klimakonference i Brasilien. Aftalen kritiseres af videnskabsfolk og interesseorganisationer for ikke at levere ambitiøse fremskridt på udfasningen af fossile brændsler og klimabistand til verdens fattige lande. Men med oprettelsen af en ny mekanisme, der skal sikre retfærdighed i den grønne omstilling, og nye tiltag for at beskytte verdens regnskove og dens folk, blev der alligevel leveret fremskridt i kampen mod klimakrisen.
Da verdens lande samledes i Brasilien for at finde fælles fodslag i kampen mod den menneskeskabte klimakrise, var det samtidig en test af, hvorvidt det internationale klimasamarbejde stadig kan fungere i en geopolitisk tumultarisk samtid.
Der var udbredt frygte for, at USA – der under Donald Trump er i gang med at trække sig fra Paris-aftalen – ville sabotere mødet og spænde ben for en ambitiøs aftale. I det lys kan det ses som en sejr, at verdens lande til sidst lykkedes med at underskrive en aftale. Det er dog ikke en aftale, der har fået mange rosende ord med på vejen.
”Jeg synes, det er ærgerligt. Den er noget tynd. Det siger jeg i forhold til videnskaben og de vurderinger, der er lavet.” Sådan lyder det fra Sebastian Mernild, klimaforsker på Syddansk Universitet.
”COP har vist sig ikke at lykkes med det, den skal. Hvis politikerne gerne vil holde temperaturen under 1,5 grader, så har deres eget system ikke leveret varen. Det synes jeg er bekymrende i sig selv.”
Selvom USA endte med ikke at møde op til forhandlingerne, fik Trump alligevel gennemført sin fossile agenda, da blandt andet Saudi-Arabien blokerede for en køreplan for en global omstilling fra de fossile brændstoffer – kul, olie og gas – som er hovedårsagen til den globale opvarmning.
Kort før de afsluttende forhandlinger så det ellers ud til, at modstanden mod den sorte energi havde fået vind i sejlene, da en gruppe på mere end 80 lande – herunder Colombia, Storbritannien, EU, små østater og en række udviklingslande – krævede, at en køreplan for udfasningen af fossiler blev skrevet ind i aftalen.
EU truede endda kortvarigt med at udvandre fra forhandlingerne, hvis kravet ikke blev mødt.
Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), der ledede forhandlingerne på vegne af EU, måtte dog i sidste ende se sig til takke med en aftale, hvor hverken kul, olie eller gas er nævnt direkte.
Til gengæld har man fået en lettere kryptisk reference, der henviser til, at man på COP28 i Dubai opfordrede landene til at omstille sig væk fra brugen af fossile brændsler i energisektoren.
Det er vigtigt, at man får de store udledende økonomier med, hvis der skal laves effektivt bilateralt samarbejde om udfasningen af fossiler uden for COP-regi
“Jeg skal ikke lægge skjul på, at Europas ambitioner var større, men vi må nu engang forhandle i den verden, som vi er en del af,” lød det fra klimaministeren til den fremmødte danske presse.
Aagaard udtalte, at EU har accepteret aftalen, fordi den viser en vej for klimafinansiering for de fattigste lande, og fordi aftalen ifølge ministeren holder en dør åben for, at man fortsat kan diskutere udfasningen af fossile brændsler i fremtiden.
Det brasilianske formandskab har meldt ud, at de nu vil iværksætte deres egen køreplan for udfasningen uden for COP-regi, som lande frivilligt kan slutte sig til. Ligeledes har Colombia og Holland annonceret, at de vil afholde en konference i havnebyen Santa Marta til april næste år om udfasningen af sort energi.
Men hos den danske klimaforsker Sebastian Mernild bliver der set med bekymring på udsigten til, at fremskridt skal komme ad frivillighedens vej.
Han medgiver, at det måske kan være mere effektivt at udvikle nye former for bilaterale samarbejde uden for COP-regi, da det er de samme lande, der blokerer for en ambitiøs aftale hvert år. Hvis det skal være effektivt, er det afgørende, at der bliver skabt bindende aftaler med klare målsætninger for CO₂-reduktioner.
Lande som USA, Indien, Kina og EU står alene for ca. 60 procent af de globale CO₂-udledninger. Derfor er det vigtigt, siger Mernild, at man får de store udledende økonomier med, hvis der skal laves effektivt bilateralt samarbejde om udfasningen af fossiler uden for COP-regi.
EU’s ansvar
Selvom Danmark og EU var blandt de lande, der kæmpede for, at de fossile brændstoffer skulle skrives ind i en aftale, har de også fået kritik for selv at bære en del af ansvaret for det endelige resultat.
Forslaget mødte nemlig også modstand fra flere lande i den afrikanske blok, der kræver et ambitionsløft i spørgsmålet om klimapenge, før de kan gå med på en aftale om at slukke for de fossile haner.
Her har EU selv været med til at spænde ben for en ambitiøs aftale ved at nægte at bringe flere penge til bordet. Sådan lyder det fra Mads Busck, der var til stede på COP30 som seniorrådgiver for udviklingsorganisationen Oxfam.
”Det er klart, at hvis man tager nogle af de afrikanske lande, som producerer kul, olie eller gas, så leverer det jo en væsentlig andel af deres BNP. Hvis de skal stoppe den produktion helt, vil de stå og mangle en kæmpe grundlæggende finansiering til at drive deres folkeskoler og hospitaler og så videre. Derfor har de et ønske om at få en form for hjælp til den overgang og omstilling,” fortæller han til POV International.
Disse lande har overhovedet ikke følt sig mødt på dette års topmøde, fortæller Mads Busck, der siger, at netop spørgsmålet om klimafinansiering var den helt store skuffelse på årets klimakonference.
Udvanding af klimabistanden
Blandt de helt store forventninger til COP30 var, at man skulle få nogle endelige detaljer på plads fra tidligere principielle aftaler, så arbejdet kan reelt kan sættes i gang.
I år skulle være et implementerings-COP, lød det således fra det brasilianske formandskab.
Her var et af de store, betændte spørgsmål opgaven med at finde flere penge til at klimasikre og omstille de udviklingslande i det globale syd, der i dag lider allermest under klimakrisen, som de tilmed ikke selv har været med til at skabe.
Derfor kan det måske lyde som en sejr, når verdens lande blev enige om, at penge til klimasikring af verdens mindst udviklede lande nu skal tredobles.
I år skulle være et implementerings-COP, lød det fra det brasilianske formandskab
Ifølge Oxfam er der dog den detalje, at man ikke har specificeret, hvad det er for et beløb, der skal tredobles. Over årene har man nemlig lovet forskellige beløb, som man dog aldrig er nået i mål med. Under forhandlingerne havde udviklingslandene krævet, at beløbet til klimatilpasning nu kommer op på 120 milliarder. Men det tal står ikke sort på hvidt i aftalepapiret.
”Det udvander aftalen, at vi slet ikke ved, hvilket niveau beløbet er på. Det er sådan et symbolsk mål, fordi vi ikke aner, hvor mange penge det drejer sig om.”
Samtidig kalder han det problematisk, at man nu har åbnet op for, at pengene også kan komme fra den private sektor og ikke direkte fra de udviklede lande, som tidligere var aftalt.
”Det kan sådan set være meget fint, men det betyder også bare, at ansvaret ikke entydigt ligger hos verdens rige lande længere. Det vil sige, at sandsynligheden for, at der bliver leveret på det, er ringere.”
Ingen konkrete planer for det store finansieringsmål
Udover penge til klimatilpasning var der også et håb om, at man på årets topmøde skulle løfte ambitionsniveauet for den store pulje af penge, der skal hjælpe udviklingslande med den grønne omstilling.
Beregninger viser, at der er behov for at rejse 1.300 milliarder dollars om året fra 2035 til dette formål, men på COP29 i Baku sidste år kunne man kun blive enige om at love 300 milliarder dollars årligt.
Men de drøftelser faldt helt til jorden i Belém, hvis man spørger Mads Busck, der siger, at EU i høj grad har svigtet opgaven her.
En af de helt store gevinster ved årets topmøde er ifølge Oxfam Danmark aftalen om at oprette en mekanisme, der skal sikre retfærdighed i den grønne omstilling
I den nye aftale gentages erklæringen om, at man vil finde 300 milliarder dollars om året og arbejde for, at beløbet kan komme i nærheden af de 1.300 milliarder dollars, der er behov for. Som noget nyt har man nu tilføjet et ”mindst” foran, hvilket betyder, at beløbet kan stige.
Men i forhold til konkrete detaljer er man ikke nået længere end at vedtage, at der skal nedsættes en komité, som over de næste to år skal undersøge nye muligheder.
”Det er simpelthen så løst og ikke-bindende, at det stort set er ingenting,” lyder det fra Mads Busck.
”Det er meget skuffende fra EU, som virkelig har holdt på pengene på den her COP. De har virkelig ikke givet noget ved dørene her. Der havde vi håbet og forventet, at man ville give noget reelt, men det her er så lidt, at man ikke kan se det.”
Retfærdighed i den grønne omstilling
På trods af kritikken har topmødet alligevel leveret fremskridt på en række punkter. En af de helt store gevinster ved årets topmøde er ifølge Oxfam Danmark aftalen om at oprette en mekanisme, der skal sikre retfærdighed i den grønne omstilling.
Det vil sige, at den grønne omstilling ikke må ske på bekostning af arbejdstagerne og menneskerettighederne.
Som eksempel peger Mads Busck på et kulkraftværk, der lukker i Sydafrika, hvor der pludselig står en masse mennesker uden arbejde.
Her skal den nye mekanisme træde til og sikre, at disse mennesker får hjælp, viden og midler til at omstille sig til andre brancher, for eksempel i den grønne sektor.
Det er nemlig afgørende, at der er social retfærdighed i energiomstillingen, så den ikke fører til større ulighed, og så befolkningen kommer med om bord og ikke modarbejder omstillingen.
Håb for regnskoven og dens folk
Et af de helt store temaer på årets klimakonference var spørgsmålet om verdens regnskove og beskyttelsen af de folk, der bor i og beskytter disse enorme økosystemer, som er hjem for store dele af planetens biodiversitet.
”Vi havde håbet på en bedre aftale til COP30 med større ambitioner for regnskovsbeskyttelse,” fortæller Anders Haug Larsen, Advocacy Director hos Rainforest Foundation Norway, en international organisation, der arbejder for at beskytte verdens regnskove og deres folk.
Deres forhåbning til topmødet var, at man ville nå frem til en fælles aftale om at lave en køreplan for, hvordan verden skal nå i mål med at stoppe den globale afskovning inden 2030.
En sådan aftale landede man dog ikke, og ifølge Anders Haug Larsen skyldtes det delvist, at spørgsmålet blev skubbet til side på grund af den vanskelige diskussion om at udfase fossile brændsler.
Men han mener alligevel, at COP30 kan kaldes en regnskovs-COP, fordi der blev lovet flere penge til regnskovsbeskyttelse, og mange lande lovede at hæve deres ambitionsniveau.
Der er nu blevet skabt en koalition med mere end 90 lande, der vil fortsætte med at samarbejde om at udvikle en køreplan for at gå fra ambitioner til handling for at stoppe den globale afskovning.
Dette møde giver håb om, at vi er på rette vej til at nå vores mål, men der er stadig meget, vi skal have styr på
Han fremhæver også, at der er blevet lovet 6,6 milliarder dollars til det brasilianske formandskabs nye finansmekanisme, den såkaldte Tropical Forest Fund Facility, hvor afkastet fra investeringer i aktier skal gå til oprindelige folk og belønne lande, der beskytter deres regnskove.
Ambitionen var, at der på topmødet skulle loves 10 milliarder dollars til den nye fond. Det lykkedes dog ikke helt, men Anders Haug Larsen vurderer stadig, at der er nok midler til, at projektet kan sættes i værk.
”Mange lande har også lovet at give indfødte folk mere territorium. Vi taler om løfter om at øge beskyttelsen af indfødte folk i områder på størrelse med Frankrig. Et af højdepunkterne var, at Brasiliens regering udpegede fire nye, store territorier til indfødte folk, som de har arbejdet for i mere end 20 år,” fortæller han.
”Dette møde giver håb om, at vi er på rette vej til at nå vores mål, men der er stadig meget, vi skal have styr på. Derfor håber vi, at landene vil fortsætte med at skærpe deres ambitioner i de kommende år for at bevare regnskoven,” siger Anders Haug Larsen. Han understreger, at det fortsat er stærkt bekymrende at se, hvordan der i de sidste år har været flere skovbrande i Amazonas, som normalt er meget våd og ikke bør kunne brænde.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og