TEATER // ANMELDELSE – Af børn og fulde folk skal man høre sandheden, siger man. Damen med de blå tænder hører i hvert fald til de sidstnævnte, og selv om vi skal tage hendes snøvlende rablerier med et gran salt, så er det også rammende satire. Specielt ved denne forestilling er, at Damen med de blå tænder ikke bare er en figur – hun er et helt menneske, som vi bliver berørt af.
Damen med de blå tænder i Mette Horns skikkelse overholder fortsat Sundhedsstyrelsens gamle anbefaling om 14 genstande. Om dagen. Det klirrer lystigt med flasker forestillingen igennem – også en naturvin til Georg Metz, der er inviteret med til hendes runde fødselsdag.
Den smager forfærdeligt, synes hun. Men hun har aldrig været bange for at være uenig med nogen. Det er meget karakteristisk for hendes forhold til stort set alle gæsterne til festen, som hun sammensætter med øje for et godt skænderi og muligheden for at sende en aktuel stikpille.
Den runde fødselsdag
Nå ja, Knud Foldschack har hun det sådan set godt nok med. Han har også sendt Torben Steno, som aftjener samfundstjeneste på hans kontor, i forvejen for at optræde som tjener. I kjole og hvidt refererer han selvfølgelig til den uomgængelige nytårssketch om 90-års fødselsdagen. Altså bortset fra, at det i dette tilfælde er den gamle dame, der drikker det hele.
Lotte Svendsen trækker nemlig som dramatiker på den danskeste af klicheer: Alle siger, Jeppe drikker … ja, vi kan alle fortsættelsen. I dette tilfælde får vi faktisk et slags svar.
Damen med de blå tænder har altid været kvinde for sine holdninger. Selv når de er helt ude i hampen
Mette Horns figur har siden fødslen i Emmas Dilemma i 2001 haft en bitter undertone. Damen med de blå tænder fremstår i forestillingen som en tragisk figur, selvom man også fornemmer stjernestunder, glimt af lykke og ægte venskaber. Hendes temperament og hendes alkoholforbrug har imidlertid spændt ben.
Det er skidegodt …
Man ruller omkring på gulvet af grin. Der er bidske udfald i alle retninger – lige fra de inviterede kendisser fra kulturparnasset i København og deres transgressioner, over lukningen af Irma og boligmarkedets urimeligheder, til den queer hjemmehjælper, der hverken vil kaldes hun eller han, men bare Børge.
Det var nu nemmere dengang, man bare skulle brænde bh’en og tage på Femølejr for at være frontkæmper. Damen med de blå tænder har altid været kvinde for sine holdninger. Selv når de er helt ude i hampen.
I rollen som Børge rammer Sophie-Marie Jeppesen Kelds søn fra Olsen banden med betoninger og gestik og lidt nostalgiske referencer. Det får Lotte Svendsen også en masse ud af. Med helt aktuel brod, skal det tilføjes. Måske har Børge og damen med de blå tænder mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro.
Tjeneren, underboen og alle de andre
Torben Steno får lejlighedsvis lov til at stråle med sin egen historie, mens Mette Horn tager sig en pause. Han leverer blandt andet et par sange og nogle vildt upassende anekdoter – f.eks. om sin optræden på ”den psykedeliske højskole”.
Han får musikalsk modspil af Christiane Bjørg Nielsen som den guitarspillende underbo, der er meget aktiv som venligboer. Hendes passionerede interesse for enlige mænd fra andre kulturer er muligvis ikke helt altruistisk. Der er ingen hellige køer i denne humor.
Både Sophie-Marie Jeppesen og Christiane Bjørg Nielsen springer samtidig ind og ud af andre biroller og er dermed med til at belyse, hvem damen med de blå tænder egentlig er.
Damen med de blå tænder er bare for meget – heldigvis
I sin oprindelse hos Emmas Dilemma er damen med de blå tænder faktisk ret uudholdelig. En smule endimensionel i sine hyperbolske monologer. Der blev gået til stålet for at komme frem til de forrygende pointer.
Så på hendes store dag: Skål
Det har altid været vanvittigt morsomt. Men kan det lade sig gøre at blæse femminutters monologer op til halvanden times teater? Hvad Damen med de blå tænder angår, må jeg sige, at jeg kom med høje forventninger, men jeg fik meget mere.
Lotte Svendsen, Mette Horn og resten af castet løser opgaven til et 13-tal (hvis damen vil anerkende den moderne skala). Vi får det satiriske bid. Vi får de pinlige misforståelser. Vi får elegant sprogbehandling. Vi får vidunderlige bifigurer. Vi får som i et standup-show masser af uventede callbacks undervejs, hvor bemærkninger, henvisninger og jokes lige får en tur mere i maskinen.
Vi får et billede af damen med de blå tænder, der gør, at vi ikke kun vil grine ad hende, men også med hende. Vi bliver måske endda rørt.
Så på hendes store dag: Skål.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her