POV-BUSINESS // PORTRÆTINTERVIEW – Da Khurram Jamil var syv år, havde han læst hele Koranen på arabisk, og det blev fejret i moskeen i Hvidovre. I dag sidder den 45-årige Khurram med de pakistanske rødder i topledelsen af den dansk-amerikanske virksomhed, Area9 Lyceum, der har kunder over det meste af verden. Og så er han vild med kunst og står bag et helt nyt online-projekt, som skal lære både danskere og ikke mindst amerikanere om den danske guldalders malerier og historie. POV’s Poul Arnedal har mødt den lægeuddannede it-entreprenør på Holmen i København.
Vi befinder os i en historisk træbygning fra midten af 1700-tallet på Holmen i København. Det er et af flådens gamle masteskurer.
”Det er lidt sjovt at forestille sig, at mens englænderne angreb den danske flåde under Slaget på Reden for 220 år siden, så lå skibenes master her,” siger Khurram Jamil og slår ud med armen ned mod det lange, delvist åbne kontorlandskab, hvor de originale fritliggende bjælker danner rammen om medarbejdernes moderne arbejdsstationer.
Ugen efter vores samtale i masteskuret skal han til Singapore for at lægge sidste hånd på en aftale om et uddannelsesprogram for en del af den asiatiske bystats offentlig sektor
Historien betyder en hel del for den 45-årige lægeuddannede Khurram. Det samme gør den kunst, som pryder væggene overalt i de smukt renoverede lokaler.
Khurram Jamil har været med til at skabe virksomheden og er en del af topledelsen i Area9 Lyceum, hvis danske hovedkvarter holder til i det gamle masteskur. Det andet hovedkvarter ligger i Boston i USA, hvor virksomhedens danske administrerende direktør holder til.
Area9 Lyceum har specialiseret sig i adaptive elektroniske læringsprogrammer, der videreuddanner og ”opskalerer medarbejdernes viden og færdigheder”. De har kunder og samarbejdspartnere på stort set alle verdens kontinenter inklusive flere store virksomheder i Danmark.
Og hvis du f.eks. skulle finde på at købe en splinterny elektrisk Audi e-tron eller en anden ny Audi-model, så er der stor sandsynlighed for, at den sælger, du møder, er blevet oplært i et program fra Area9. Audi er nemlig blot en af de 60 kunder, Area9 har udviklet programmer for alene i Tyskland.
Nysgerrighed bragte ham ind i it-branchen
Khurram Jamil indrømmer blankt, at han intet aner om, hvordan man rent konkret laver et computerprogram. Der har virksomheden ansat ca.100 ingeniører og dataloger til at tage sig af. De er også fordelt over store dele af verden. En stor del af de resterende i alt ca. 200 ansatte har en humanistisk baggrund. Dvs. folk uddannet inden for historie, pædagogik, kunst og videnskabsteori.
Selv har han titel af president for ’strategiske initiativer og partnerskaber’. Ugen efter vores samtale i masteskuret skal han til Singapore for at lægge sidste hånd på en aftale om et uddannelsesprogram for en del af den asiatiske bystats offentlig sektor.
Familien tilhører den reformerte islamiske retning Ahmadiyya, som tager afstand fra alle former for vold, lægger vægt på den fysiske verden og har religionsfrihed som en mærkesag
Man kan så spørge, hvordan en læge, som er uddannet på det medicinske fakultet på Københavns Universitet, er endt som topleder i en stor international tech-virksomhed.
”Det skyldes min nysgerrighed,” siger han. Og helt konkret kan han takke nogle særlige bip-bip-lyde, han hørte i et auditorium på Panum Instituttet for ca. 23 år siden. Men dem vender vi tilbage til…
For selvom han i dag er en central international erhvervsprofil inden for ed-tech branchen, så kan han på ingen måde kaldes en ’medieprofil’. Det er ikke meget, man kan google sig til om hans baggrund. Men det betyder ikke, at han aldrig har været i medierne.
I avisen allerede som syvårig
Han var kun syv år, da der i 1984 var en stor reportage med ham i den daværende avis Aktuelt.
Artiklen var den første i en serie om de nye indvandrergrupper i Danmark eller ’gæstearbejdere’, som de også blev kaldt, og anledningen til historien med Khurram var, at han blev fejret i Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre efter at have gennemlæst alle Koranens 600 sider på arabisk.
Serien hed, ’De er kommet for at blive’.
Begge hans forældre er vokset op i Pakistan. Moren kommer fra en muslimsk familie tæt på den indiske by, Amritsar, men hun var blot ét år, da familien i 1947 flyttede til Pakistan i forbindelse med, at den tidligere britiske koloni blev delt i det nuværende Pakistan og Indien. Faren stammer fra en mindre by uden for den pakistanske grænseby Lahore og var 23 år, da han kom til Danmark, hvor han uddannede sig til laborant og i mange år arbejdede på Statens Seruminstitut.
Familien tilhører den reformerte islamiske retning Ahmadiyya, som tager afstand fra alle former for vold, lægger vægt på den fysiske verden og har religionsfrihed som en mærkesag.
Det fremgår også tydeligt af interviewet med den syvårige Khurram i Aktuelt, hvor han bl.a. siger: ”I Koranen står der, at man skal være venlig og sød overfor alle andre, uanset hvilket land de kommer fra, og hvilken religion de tilhører.”
Det var en periode, hvor jøder, kristne og muslimer kunne leve fredeligt sammen også her i Europa. Det er for mig en vigtig lærdom, vi kan lede ud af historien i dag, hvor det efter 9/11 stadigvæk kan være vanskeligt at være muslim i Europa
”Mine forældre var rigtig gode til at lære mig om både den danske og deres egen historie. Allerede som barn tog de mine søstre og mig med til Indien og Pakistan, så vi kunne se, hvor de kom fra. Herhjemme tog de mig flere gange med på Nationalmuseet.”
“Men kunst var ikke en del af min opdragelse. Den interesse dukkede først op, da jeg under mine studier fik kontakt til nogle medlemmer af kunstnergruppen Superflex,” fortæller Khurram, der voksede op i Hvidovre.
Nogle bip-bip-lyde beseglede hans skæbne
Efter gymnasiet besluttede han sig for at blive læge, kom ind på medicinstudiet i København og fik samtidig plads på det historiske kollegium, Regensen, lige over for Rundetårn.
Men midt under en forelæsning på Panum Instituttet hørte han pludseligt nogle bip-bip-lyde fra en computer på rækken bag sig. Det kom til at besegle hans erhvervsmæssige karriere.
Computeren tilhørte en medstuderende, som ved siden af sine studier arbejdede i virksomheden Sophus Medical, som udviklede computerbaserede simulatorer til brug for førstehjælp til akutlæger og ambulancepersonale.
Du er alt for rastløs. Det kræver en, som er meget mere nørdet,” lød svaret fra direktøren
Virksomheden stod netop og skulle bruge to medicinstuderende til at teste deres programmer, så han opsøgte Sophus Medicals direktør, der også var en ung medicinstuderende.
”Du er alt for rastløs. Det kræver en, som er meget mere nørdet,” lød svaret fra direktøren. På væggen bag ham hang et verdenskort, som pludselig inspirerede Khurram.
”Har du nogensinde overvejet at outsource noget af jeres udvikling? Der findes masser af programmører, læger og grafikere i Indien og Pakistan,” sagde han.
’Nej!’ lød det afvisende fra direktøren.
”Men tre uger senere lå der to beskeder på min telefonsvarer. Den ene var fra min mor og handlede om mad. Den anden var fra Ulrik Juul Christensen, direktøren i Sophus Medical, som havde tænkt nærmere over mit forslag. Og nogle måneder senere sad vi på et fly på vej til Indien,” fortæller Khurram Jamil, der bl.a. havde trukket på sine forbindelser inden for Ahmadiyya i moderens fødeland.
Ulrik Juul Christensen blev ikke blot Khurrams mentor, men også en nær ven. Og lige siden den første tur til Indien har de været på en fælles rejse inden for udvikling af digitale læringsplatforme. I dag er Ulrik Juul Christensen CEO i Area9 Lyceum og styrer virksomheden fra hovedsædet i Boston.
‘Kritiske muslimer’ og anonym kunstdonor
”Som ung var jeg mere aktivistisk,” siger Khurram, som i 2001 var med til at stifte Forum for kritiske muslimer sammen med Sherin Khankan, der i 2016 blev Danmarks første kvindelige imam.
Næste gang, man hørte noget til ham i medierne, var under Fogh-regeringen i 2005, hvor han gav et interview til Information om, hvordan både det politiske liv og erhvervslivet i Danmark ”kunne blive bedre til at bruge de etniske grupperinger mere offensivt” i en stadig mere globaliseret verden. På det tidspunkt var han som 29-årig medicinsk direktør i Laerdal Medical, der havde opkøbt Sophus Medical.
Siden har Khurram Jamil ikke ladet høre meget fra sig i den offentlige debat. I dag er han dansk gift med to børn på hhv. 6 og 9 år, og ”først og fremmest en del af vores virksomheds ledelse,” som han understreger.
Det betyder dog ikke, at han har lagt sine holdninger bag sig. De har blot fået et andet udtryk.
I 2015 var han således den anonyme donor bag Statens Museums for Kunsts opkøb af kunstnergruppen Superflex’ værk Foreigners, Please Don’t Leave Us Alone With The Danes. Og blandt de mange kunstværker, som pryder Area9’s danske hovedkvarter på Holmen i København findes også – side om side med bl.a. værker at mellemøstlige kunstnere – samme gruppes værk If Value Then Copy (”Hvis noget har værdi, så kopier det”).
For selvom han er forretningsmand, og Area9 Lyceum tjener penge på at udvikle læringsprogrammer til hundredvis af virksomheder, så går Khurram også ind for gratis vidensdeling.
Derfor er selve den grundlæggende teknologi, ”flow9”, fra virksomheden til fri afbenyttelse af alle andre. Og i forbindelse med Covid19-pandemien så Khurram Jamil også gerne, at patentet på vaccinerne blev gjort frit tilgængelige, så mange flere i verdens fattige lande fik nemmere adgang til vaccinerne.
Online læringsprogram om dansk guldalderkunst
Og netop i disse dage er det dansk-amerikanske foretagende ved et teste et helt nyt projekt, som forener virksomhedens kernekompetencer med både kunst og historie. Det er en platform, som skal give publikum – og i dette tilfælde især amerikanerne – mulighed for at blive klogere på den danske guldalderkunst og den historiske periode, hvor den blev skabt. Anledningen er en stor udstilling af danske guldalderværker fra Statens Museum for Kunst, som i 2023 skal vises i USA.
Guldalderen er perioden fra omk. 1800 til 1864, hvor kunstnere som Eckersberg, Købke, Lundbye, Rørby, Jens Juel og Constantin Hansen skabte en lang række værker, som i dag står som noget af det ypperste inden for dansk malerkunst.
Og de blev skabt i en tid, som rent økonomisk og politisk var alt andet end en ’guldalder’. Det startende med Slaget på Reden i 1802, hvor Danmark mistede sin flåde og fortsatte med Københavns bombardement i 1807, Statsbankerotten i 1813, tabet af Norge året efter og helt frem til nederlaget i krigen i 1864 med tabet af Sønderjylland og de nordtyske fyrstedømmer.
Formidler af udstillingen er bl.a. organisationen AFSMK – American Friends of Statens Museum for Kunst – hvor Khurram Jamil sidder i bestyrelsen, og som har til formål at styrke amerikanernes kendskab til Danmark gennem kunsten. Area9 Lyceum er netop færdig med at udvikle programmet, som er et helt nyt område, virksomheden har udviklet con amore og stillet gratis til rådighed for SMK og offentligheden.
Hvis nogen har lyst til at afprøve det, kan det gøres her.
Frontallapper, Aristoteles og biblioteket i Baghdad
Men malerierne fra 1800-tallet er ikke den eneste guldalder, som ligger nær hjertet hos danskerenmed de pakistanske rødder. På væggen i det lokale, hvor vores samtale foregår, hænger et fotografi af biblioteket i Baghdad (også kaldt Visdommens Hus), efter det i forbindelse med invasionen i Irak i 2003 blev bombet af amerikanerne.
”Biblioteket er et af de første store biblioteker i verden og fungerede som et akademi. Det blev grundlagt i starten af 800-tallet midt under den islamiske guldalder, der også havde en stor indflydelse i Europa. Biblioteket var ledet af en kristen læge, og mange af medarbejderne var også kristne.”
“Det var en periode, hvor jøder, kristne og muslimer kunne leve fredeligt sammen også her i Europa. Det er for mig en vigtig lærdom, vi kan lede ud af historien i dag, hvor det efter 9/11 stadigvæk kan være vanskeligt at være muslim i Europa,” siger Khurram Jamil.
Og apropos historie og videnskab, så er der en grund til, at virksomheden på Holmen består af to navne: ’Area9’ og ’Lyceum’.
”Area9 er navnet på et center i hjernens frontallap, som blev beskrevet af den tyske neurolog Brodmann i starten af 1900-tallet. Det er i frontallappen, menneskets kreative evner og evnen til refleksion og optagelse af viden ligger.”
“Lyceum er det engelske navn for Aristoteles første skole, som han skabte omk. 335 år BC., hvor de studerende var med til at bestemme, hvad der skulle undervises i. Og i øvrigt så var Lyceum også forbilledet for Biblioteket i Baghdad, da det blev grundlagt for 1400 år siden,” slutter Khurram Jamil.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
