KULTUR // KOMMENTAR – Den verserende retssag mellem LEGO og kunstneren Artpusher er en principiel sag om ytringsfrihed og retten til at male verden og dens genstande, mener Christian Tangø.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I to forskellige sager har først Coop og senest LEGO® anlagt en retssag mod den danske kunstner Artpushers brug af copyrightede legetøjsfigurer eller varemærker.
Konkret drejer de to sager sig om kunstnerens brug af hhv. LEGO-minifigurerne samt om logoet “Irma-pigen”.
Antallet af kunstmalere i Danmark, der arbejder med forskellige logoer eller copyrightbeskyttede tegneseriefigurer i deres kunst, er omfattende, men er i sagens natur ikke endeligt dokumenteret eller opgjort.
Ytringsfriheden er truet
Imidlertid er tre afgjorte sager i nyere tid afgørende for at forstå de verserende sager mod Artpusher: I 2008 sagsøgte Louis Vuitton den danske kunstner Nadia Plesner, men tabte sagen om, hvorvidt Plesner kunne bruge Vuittons logo i et originalmaleri. Modehuset opponerede mod, at Plesner i sit maleri “Darfurnica” afbillede en nøgen, underernæret afrikansk dreng med en Louis Vuitton-taske på sin venstre arm.
I en anden copyrightsag, der blev afgjort i 2019 mod kunstner Ole Ahlberg, tabte arvingerne efter tegneseriefiguren Tintins skaber, Hergé, også. Hovedargumentet var, at Tintin og personerne fra Hergés univers godt kan optræde i andre kunstneres værker, forudsat at de er sat ind i en anden sammenhæng, eller er genstand for satire.
I en tredje nyligt afgjort sag fra 2023 tabte arvingerne efter skaberen af “Den lille havfrue” deres retssag i Højesteret. Her afgjorde den øverste ret i Danmark, at Berlingske ikke krænkede ophavsretten til skulpturen ”Den lille havfrue”, da man i to avisartikler bragte en karikaturtegning og et fotografi af den kendte skulptur. Avisen måtte altså godt afbilde Den lille havfrue i en satirisk tegning.
De to verserende sager mod Artpusher er imidlertid ikke de eneste konflikter, som denne kunstner har haft med firmaer i Danmark, og derfor er sagen også principiel i en anden forstand for Artpusher selv. I andre sager har han i øvrigt prøvet at forhandle med firmaerne, primært for at undgå opslidende og dyre retssager.
I sagen om Irma-pigen har Artpusher således tilbudt at standse med det, der kunne opfattes som “produkter med Irma-logoet”, ligesom han sammen med sin advokat har tilbudt at trække visse kunsttryk tilbage i LEGO-sagen.
LEGO og Coop ønsker et komplet forbud mod malerier, hvor deres logoer og varemærker er brugt
Men både LEGO og Coop har fastholdt et komplet forbud, også mod oliemalerierne, og det er usædvanligt i nyere tids sager mod kunstnere.
For at forstå sagens betydning for såvel Artpusher som andre kunstnere må man imidlertid også forstå det univers, Artpusher skildrer i mange af sine værker: Typisk er det et bylandskab, hvor logoerne for de registrerede varemærker som Coca-Cola, McDonald’s, Burger King, Starbucks eller den danske “Irma-pige” optræder. Samtidig optræder der copyrightbeskyttede figurer som Tintin eller satiriske udgaver af LEGO minifigurerne.
De logoer eller varemærker, som optræder i Artpushers værker er altid forvanskede i satirisk form: Irma-pigen ryger smøger og har en ølflaske i hånden, Burger King bliver til “Murder King” og Coca Cola bliver til “Kokain”
Af den konkrete stævning fra LEGO fremgår det endvidere tydeligt, at det er selve den satiriske brug af minifigurerne, der ikke behager koncernen.
De logoer eller varemærker, som optræder i Artpushers værker er altid forvanskede i satirisk form: Irma-pigen ryger smøger og har en ølflaske i hånden, Burger King bliver til “Murder King” og Coca- Cola bliver til “Kokain”.
Satiren rettet mod de mange verdenskendte brands er omfattende og er hen ad vejen blevet en central del af Artpushers kunstneriske univers. Derfor er det et yderligere problem, hvis den endelige dom i f.eks. Irma-pige-sagen ender med at gå Artpusher imod, at andre varemærker i princippet kan stille sig op i køen for at sagsøge den danske kunstner.
For mange andre kunstnere, der arbejder med tilsvarende kritiske gengivelser af forbrugersamfundets varemærker, er problemet tilsvarende, at hvis Artpusher taber en af de to sager, så vil andre kunstnere også kunne sagsøges, hvis deres malerier af kendte firmaer eller deres produkter ikke behager firmaerne.
Derfor mener jeg, at man med rette kan tale om, at ytringsfriheden er truet.
Og det handler ikke om, at “kunstneren bare skal have lov til hvad som helst, fordi han eller hun er kunstner”, men dybest set om et princip, der har været gældende i retspraksis og offentlighedens almindelige opfattelse af kunstens funktion siden 1850: Kunsten opfattes ikke bare som et dekorativt objekt, men også som en aktivitet, der skal kunne kritisere eller kommentere det eksisterende samfund.
Derfor er specielt kunstnerisk satire – men også gengivelse af f.eks. figurer fra tegneserier og andre populærkulturelle figurer – tilladt under visse former. F.eks. er der en afgørende forskel på at male et oliemaleri eller en akvarel, hvor logoer eller tegneseriefigurer som LEGO-legetøj er skildret satirisk, og så decideret at “udnytte” firmaers logoer til at sælge produkter, der “ligner” disse produkter. F.eks. at udgive en tegneserie hvor Tintin-universet er plagieret, eller hvis en kunstner blot fremstiller en falsk Coca-Cola-lignende drik.
Man må videre også antage, at de mennesker, der køber Artpushers malerier eller plakater, ikke køber dem, fordi de synes at “Coca-Colas logoer er fede”, men fordi de læser den satire som morsom, kritisk eller politisk. Og derfor er påstanden om, at ‘Artpusher snylter på logoerne’ også ude af kontekst og proportion.
Kan man ikke male logoer eller populærkulturelle ikoner, kan man dybest set slet ikke male den virkelighed, som vi lever i
I sagerne mod Artpusher fremhæves det, at han også i vidt omfang laver plakater, lærredstryk og andet merchandise, hvor de forskellige logoer eller copyrightbeskyttede figurer indgår. Men samtidig, og det er bemærkelsesværdigt, kræver firmaerne også originalmalerierne destrueret. Endvidere kræver de, at Artpusher ikke fremover bruger deres logoer eller produkter som motiv. Og det udgør en reel begrænsning af kunstnerens motivverden.
Vinder LEGO er ingen kunstner, der anvender logoer i samtidskunst, sikker
Det er særligt her, det principielle opstår: Vinder firmaerne i de to sager, kan ingen kunstner, der f.eks. maler en McDonald’s-restaurant i et dystopisk landskab, føle sig sikret mod et sagsanlæg. Det vil ikke være muligt at male et portræt hvori en Playmobil-figur indgår, som en anden dansk kunstner, Thomas Kluge, har gjort. Selv Thomas Kluges portræt af LEGO’s stifter Kjeld Kirk Kristiansen kunne principielt set være genstand for et søgsmål.
Problemet er selvfølgelig, at logoer, varemærker og populærkulturens ikoner siden specielt 1960’erne er blevet en integreret del af vores virkelighed. Kan man ikke male logoer eller populærkulturelle ikoner, kan man dybest set slet ikke male den virkelighed, som vi lever i.
Men det måske mest groteske i firmaernes krav om kontrol med de kunstneriske ytringer er måske, at de mange AI-maskiner i dag for længst har kopieret logoer og copyrightbaserede figurer.
I dag kræver det blot et tryk på en knap og 60 sekunders venten, så har enhver mulighed for at iklæde LEGO-figurerne fuld kampuniform, som om firmaet var en aggressiv milits eller terrororganisation.
Det kan undre, at hverken BKF (Billedkunstnernes Forbund) eller et større segment af kunstnere i Danmark synes at bakke op i sagerne mod Artpusher. Som self madekunstner og evigt provokerende persona er han antageligt for langt uden for parnassets standarder. Men andre kunstnere har endog destrueret kunst og det forsvares, gerne af Akademiraadet, f.eks. som i sagen omkring Katrine Dirckinck-Holmfeld, hvor Akademiraadet har “anerkendt og anerkender bustehappeningen som et kunstværk”, som der står i et forlig, de indgik med Holmfeld.
Christian Tangø skriver bl.a. om kunst i POV og har kendt Artpusher i en årrække privat.
LEGO har sagsøgt den danske kunstner Artpusher. Sagen drejer sig om en række kunstværker, hvor LEGO har fremført, at kunstnerens brug af LEGO’s minifigurer krænker firmaets copyright. Artpusher afviser anklagerne og ser sagen som et spørgsmål om kunstnerisk ytringsfrihed og retten til at male den eksisterende verden. Tidligere er Artpusher blevet dømt i en sag om Coop’s rettigheder til logoet ‘Irma-pigen’. Afgørelsen er anket og behandles i en sag, der starter i Landsretten d. 17. juni.ChristiKan man ikke male logoer eller populærkulturelle ikoner, kan man dybest set slet ikke male den virkelighed, som vi lever i.ytringsfriheden er truet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og