Her er et paradoks, der er til at tage at føle på: Samtidig med at Hillary Clinton bejler til de mange moderate republikanere, der ikke vil stemme på Donald Trump, går den demokratiske kandidat til valg med det mest venstreorienterede økonomiske program i mands minde. Væk er Obamas tidligere løfter om at reformere de dyre socialpolitiske programmer, i stedet er der ambitioner om højere mindsteløn, familieorlov, gratis universiteter og bedre børnepasning, samtidig med at den tidligere frihandelsforkæmper nu er modstander af samme. Annegrethe Rasmussen forklarer, hvad der er sket.
For at svare på ovenstående gåde skal man først forstå, hvad der er sket i det republikanske parti. Her får man meget at vide i en analyse, der blev offentliggjort i går fra amerikanske NBC. Den tager udgangspunkt i et fænomen, der tidligere er beskrevet af bl.a. mig, men naturligvis også af mange andre: Clinton er ude på en gevaldig fisketur rettet mod såvel uafhængige vælgere, som moderate republikanere, der ikke er trygge ved Donald Trump.
Puljen bliver konstant større, som man senest kunne se torsdag, da over 70 republikanere, herunder adskillige tidligere medlemmer af Kongressen og det republikanske partis hovedbestyrelse (RNC) sendte en opfordring til RNC’s formand Reince Priebus, der bønfaldt ham om at stoppe partiets økonomiske støtte til Trump-kampagnen.
Der stod bl.a. følgende:
“We believe that Donald Trump’s divisiveness, recklessness, incompetence, and record-breaking unpopularity risk turning this election into a Democratic landslide.”
Man kan læse mere om henvendelsen her hos netmediet Politico.
Med en situation, hvor fremtrædende republikanere hopper af og bliver frafaldne i stimer, hvor der endda er dannet en klub med navnet ”Republikanere for Hillary,” og hvor den libertarianske kandidat Gary Johnson har været oppe i nærheden af 12 procents tilslutning, er det naturligt, at Clinton og hendes kampagne har skruet gevaldigt op for charmen. Det kan man læse meget mere om i en artikel onsdag fra New York Times.
De gamle dogmer er røget i skraldespanden
Normalt ville en sådan taktik imidlertid betyde, at den tidligere udenrigsminister som demokrat ville bevæge sig mod midten, som der i øvrigt er tradition for, at begge partier gør. Den gamle læresætning om amerikansk politik er nemlig, at man først kurtiserer sit eget bagland – republikanerne går til højre og demokraterne til venstre for at vinde tilslutning fra de loyale græsrødder, altså kernetropperne. Og derefter, når primærvalget er overstået, søger kandidaten så hen imod mere moderate standpunkter, der kan appellere i svingstaterne, hvor de uafhængige vælgere som regel udgør tungen på vægtskålen.
Den gamle læresætning gælder bare ikke længere her i 2016. Og nu er det, situationen for alvor bliver interessant. For hvorfor gør den ikke det?
Ja, det skyldes først og fremmest Trump. Han har så travlt med at angribe Clinton på hendes fortid, væremåde, karakter (troværdighed bl.a. grundet #e-mailgate, men også på en lang række andre områder fra the Clinton Foundation over Benghazi til hendes rolle under Lewinsky-sagen) og delvis på hendes udenrigspolitik, at han ikke har brugt tid til at angribe megen af hendes indenrigspolitiske platform. Der er noget om våben og noget om lov og orden, men på økonomien er der stort set tavshed.
Den gamle læresætning om amerikansk politik er, at man først kurtiserer sit eget bagland og efter primærvalget søger man så hen imod mere moderate standpunkter, der kan appellere i svingstaterne, hvor de uafhængige vælgere som regel udgør tungen på vægtskålen. Men den gamle læresætning gælder bare ikke længere her i 2016.
Og når Trump endelig taler om økonomi, er det oftest i form af løfter om at sikre de dårligst stillede – ikke så underligt al den stund hans kernetropper består af lavere uddannede hvide mænd uden en længere uddannelse, og det er en gruppe, der er hårdt presset økonomisk. Derudover er han som bekendt modstander af frihandel, og det emne har – sammen med modstanden mod indvandring – fyldt mest.
Trump angriber ikke fra højre på økonomien
Der er derfor ingen grund til for Clinton at ”svare igen” for hun bliver ikke angrebet for alvor. Hun har mest af alt travlt med at sikre sig, at hun kan holde på det store flertal af Bernie Sanders-støtter – altså venstrefløjen i sit eget parti – frem for at appellere til moderate vælgere. Og endelig, nok så væsentligt, så ligger Trump faktisk til venstre for Clinton på flere traditionelle økonomiske områder som nævnt ovenfor, så heller ikke her er der noget kæmpe pres på Clinton for at give indrømmelser til højresiden.
Clinton har mest travlt med at sikre sig, at hun kan holde på det store flertal af Bernie Sanders-støtter – altså venstrefløjen i sit eget parti.
Derfor – og det er indtil videre en af de store erkendelser i denne ekstraordinært mudrede og besynderlige 2016-valgkamp – bliver resultatet godt nok forunderligt, men i 2016-optik alligevel logisk: Hillary Clinton og demokraterne går til valgkamp på den mest venstreorienterede platform og valgprogram i nyere tid. Det er i sig selv interessant, og skyldes altså en kombination af Bernie Sanders og Donald Trumps kampagner – men endnu mere opsigtsvækkende er det egentlig al den stund, Clinton rent faktisk anses for at ligge til højre for den nuværende præsident Barack Obama.
Læs hele baggrunden fra NBC her.
Topfoto: Skærmbillede fra vælgermøde med Clinton i Warren, Michigan, NBC News.
POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du gerne vil støtte mig, kan du kan donere til mit arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – via MobilePay: 93 85 05 85.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
