
Donald Trump løftede fredag sløret for sit 13 mand – i bogstaveligste forstand – store hold af økonomiske rådgivere. Men hov, han havde lige glemt, at det ville have set pænt ud, hvis der havde sneget sig en kvinde eller to ind. Det havde måske også været smart, at der var lidt flere økonomer med. Sammensætningen tiltrak sig en hel del kritik i det amerikanske i løbet af fredagen.
Her er de rådgivere, som The Donald får sin økonomiske visdom eller skatteplaner fra:
Steve Roth, CEO hos Vornado Realty Trust; oliemilliardæren Harold Hamm; Howard Lorber, der er administrerende direktør for Vector Group Ltd.; Steven Mnuchin, der er Trumps egen finance chairman; Tom Barrack, som er stifteren af Colony Capital; Stephen M. Calk, Federal Savings Banks administrerende direktør; hedge fund manager John Paulson; Andy Beal, stifter af Beal Bank; Steve Feinberg, administrerende direktør for Cerberus Capital Management; økonom David Malpass; professor i økonomi ved University of California-Irvine Peter Navarro; økonom i organisationen Freedom Works Stephen Moore samt administrerende direktør for firmaet Nucor Dan DiMicco.
Hele gruppen skal ledes af Trumps National director of policy, Stephen Miller, samt vicedirektør Dan Kowolski.
Obama: derfor er jeg feminist
Mens Trump havde travlt med at præsentere sit hold af økonomiske rådgivere (og i øvrigt i en sidebemærkning også fik fortalt pressen, at det skam var Trump selv, der havde givet sin vicepræsidentkandidat, Mike Pence, ”lov” til at anbefale speaker Paul Ryan i det kommende valg. Alle spekulationer om, at Pence ønskede at glatte ud, fordi Trump ikke selv havde anbefalet Ryan fra starten, var helt forkerte, lød det fra den republikanske kandidat, der dog fredag langt om længe anbefalede the Speaker of The House) var præsident Obama ude med et essay om, hvorfor han er feminist.
Artiklen kom ud i anledning af Obamas 55 års fødselsdag i denne uge. Og den kan man fornøje sig med at læse her i magasinet Glamour.
De bedste citater i Obamas tekst efter min mening disse. Først om, hvordan det var for præsidenten at vokse op uden sin far:
- Growing up without a dad, I spent a lot of time trying to figure out who I was, how the world perceived me, and what kind of man I wanted to be. It’s easy to absorb all kinds of messages from society about masculinity and come to believe that there’s a right way and a wrong way to be a man. But as I got older, I realized that my ideas about being a tough guy or cool guy just weren’t me. They were a manifestation of my youth and insecurity. Life became a lot easier when I simply started being myself.

I en anden del af artiklen fortæller præsidenten om, hvordan ligestilling har konsekvenser for den måde, vi opdrager både drenge og piger på:
- We need to break through these limitations. We need to keep changing the attitude that raises our girls to be demure and our boys to be assertive, that criticizes our daughters for speaking out and our sons for shedding a tear. We need to keep changing the attitude that punishes women for their sexuality and rewards men for theirs.
We need to keep changing the attitude that permits the routine harassment of women, whether they’re walking down the street or daring to go online. We need to keep changing the attitude that teaches men to feel threatened by the presence and success of women
Endelig har præsidenten denne besked om, hvordan man lærer sine børn at sige fra, når de møder uretfærdigheder eller dobbeltmoral:
- As a parent, helping your kids to rise above these constraints is a constant learning process. Michelle and I have raised our daughters to speak up when they see a double standard or feel unfairly judged based on their gender or race— or when they notice that happening to someone else. It’s important for them to see role models out in the world who climb to the highest levels of whatever field they choose. And yes, it’s important that their dad is a feminist, because now that’s what they expect of all men.
Kontrasten mellem den progressisve, multikulturelle, veluddannede og ikke mindst velartikulerede feminist, Obama- USA’s første sorte præsident som bekendt – og den hvide, relativt uartikulerede, fordomsfyldte Trump og dennes mandehold var ikke et planlagt stunt. Ej heller var det noget, som amerikanske medier sammenlignede direkte. For en dansk politisk iagttager – in casu overtegnede – er det imidlertid svært at overse det stort set håndgribelige og i hvert fald uoverstigelige gab mellem ikke blot to politikere, men to verdensbilleder eller galakser.
Anderledes med Trump og HIllary, hvor gentagne målinger – tragikomisk – viser, at vælgerne finder de to præsidentkandidater lige uærlige. Forskellen er, at den ene har indrømmet det og nærmest praler med sin status som uberegnelig egoist, mens den anden prætenderer at være en redelig og ordentlig politiker, der kun har andres ve og vel på sinde.
Trumps nedtur i målingerne – Clinton på stemmejagt hos moderate republikanere
Trump sluttede i øvrigt ugen med de dårligste meningsmålinger, siden de to partiers konventer sluttede i forrige uge:

Det skal ses i lyset af, at den republikanske kandidat har lagt sig ud med det meste af sit eget bagland i striden med den amerikanske muslimske Khan-familie, hvis søn blev dræbt som amerikansk soldat. Alt i alt har det fået flere menige republikanske medlemmer af Kongressen, som skal genvælges til november, til at ryste i bukserne. Flere af dem, især fra mere moderate valgkredse og stater, overvejer nu, siger kilder i den amerikanske hovedstad til POV International, om de vil blive nødt til offentligt at tage afstand til partiets præsidentkandidat for at bevare deres eget sæde i Senatet eller Repræsentanternes Hus. Den bevægelse er ikke en, Clinton vil sidde overhørig, så som Washington Post beretter her, har hun øget bestræbelserne for at appellere til de moderate republikanere, der ikke synes om Trump.
Som avisen skriver:
“Clinton’s campaign is quietly broadening its outreach to potential Republican converts, including donors, elected officials, and business and foreign policy leaders. The message is simple: Even if you have never before considered voting for a Democrat, and even if you don’t like Clinton, choosing her this year is a moral and patriotic imperative. “Duty, honor, country,” is how one person familiar with recent campaign outreach put it.The recruitment is a continuation of the campaign’s efforts to sway influential Republicans and independents, which began in earnest as Trump appeared likely to secure the GOP nomination during the spring.”
Gentagne målinger viser, at vælgerne finder de to præsidentkandidater lige uærlige. Forskellen er, at den ene har indrømmet det og nærmest praler med sin status som uberegnelig egoist, mens den anden prætenderer at være en redelig og ordentlig politiker, der kun har andres ve og vel på sinde.
Ugen sluttede i øvrigt med, at den tidligere fungerende direktør for CIA under Bush, Michael Morell, gik ud med et indlæg i New York Times og meddelte offentligt at han – som mange andre i det sikkerhedspolitiske miljø – anbefaler og vil stemme på Clinton, mens han frygter, at en præsident Trump vil være direkte skadelig for USA’s nationale sikkerhed. Senere på ugen sluttede 50 andre fra samme miljø sig til koret og ugen efter igen, lød det i L.A. Times fra en mand, som tidligere har bevogtet de nukleare koder, at Trump aldrig efter hans mening kan tillades at blive betroet den magt.
Man kan læse hans bedømmelse af Trump her. Det mest opsigtsvækkende er nok, at Morell vurderer, at Trump i realiteten kan kaldes påvirkningsagent for Putins Rusland.
POV lønner ikke sine skribenter. Men hvis du gerne vil støtte mig, kan du kan donere til mit arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – via Mobile Pay: 93 85 05 85.
Topfoto: Creative Commons, Trump til vælgermøde i Muscatine: https://www.flickr.com/people/138580568@N02
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her