CITRUSFRUGTER I KUNSTEN // MADKLUMME – Det er på sin plads at være særligt sulten efter citrusfrugter på denne tid af året. Sæsonen for de saftige og kulørte frugter topper netop nu. De er en uundværlig smagsgiver i alt fra pastaretter, cocktails til sorbeter. Men det er ikke alene i gastronomien, at de er populære. Citroner og appelsiner har stået model til utallige malerier de sidste årtusinder. Madskribent og kunsthistoriker Sophie Berg udfolder citrusfrugtens plads i kunsthistorien og opfordrer til at bruge selvsamme frugt i en tarte tatin.
Besøger du dit lokale supermarked, kan det virke som om, citrusfrugter er i sæson hele året rundt. Men der eksisterer en reel højsæson for disse syrlige og runde frugter. De smager bedst fra det sene efterår til det tidlige forår. Ganske enkelt fordi frugterne har de bedste vækstvilkår i vinterhalvåret.
Ikke alene smager citrusfrugter godt. De fungerer også som prydsgenstand. Vi stikker dem med nelliker og hænger dem på juletræet. De står stablet i lerfade på køkkenøer i boligreportager. Ved udgravningerne af Pompeji har arkæologer sågar fundet freskoer – vægmalerier – af citrustræer. Menneskets svaghed for at indfange citrusfrugternes smukke farver og former går 2000 år tilbage.
I 1600-tallet var citrusfrugterne forbeholdt adlen og borgerskabet i Nederlandene. Eksotiske frugter som citroner var en luksusvare
Særligt i 1600-tallets vestlige kulturepoke, barokken, optræder både gule citroner og orange appelsiner side om side med kranier og vaser.
Naturtro hverdagsmotiver
På Statens Museum for Kunst hænger maleriet Stilleben. Måltidsstykke fra 1642, der også er denne klummes topbillede, malet af den nederlandske kunstner Maerten Boelema de Stomme. Gengivelsen af glas, tinfade og citron er så hyperealistisk, at det til forveksling ligner et fotografi.
Maerten Boelemas maleri er et klassisk eksempel på et måltidsstilleben. Stilleben, stilleven – eller på fransk nature morte. Kært barn har mange navne. Fælles for dem er, at de dækker over en motivkreds af opstillede genstande.
Stilleben var et yndet motiv i den nederlandske kunst i 1600-tallet. Borgerskabet efterspurgte kunstværker af hverdagsmotiver, de kunne relatere til. Det gav kunstnerne mulighed for at træne deres færdigheder i illusionistiske motiver.
I nærværende maleri viser Maerten Boelema sit værd ved at afspejle citronens teksturer: Den nubrede skal, den hvide albedo og det nærmest glasagtige frugtkød.
Luksusvarer til borgerskabet
Genstandene på maleriet er ikke tilfældigt udvalgt, ej heller citronen. Selvom citrusfrugter i dag sælges i alle danske supermarkeder, har det ikke altid forholdt sig sådan. Før Anden Verdenskrig var de en luksusvare på vore breddegrader.
I 1600-tallet var citrusfrugterne forbeholdt adlen og borgerskabet i Nederlandene. Eksotiske frugter som citroner var en luksusvare. Motivet af en citron er pral uden lige – en decideret magtdemonstration.
En påmindelse om døden
Citroner er ikke kun rige på C-vitamin. De er også proppet med symbolik i kunsthistorien. Selvom den lille gule frugt virker uskyldig, er den i dette maleri en påmindelse om vores dødelighed. Et såkaldt vanitasmotiv.
Citronen fremstår delvist skrællet, som en markering af livets forgængelighed. Frugt rådner og dør. Bemærk, hvordan den spiralformede skal hænger ud over bordkanten som et symbol på vores skrøbelighed. Livet kan tippe over når som helst. Et allegorisk varsel om, at du og jeg en dag, ligesom citronen, skal dø. På latin memento mori.
En fri citron
Fascinationen af citrusfrugter i kunsten stoppede ikke ved barokken. I oplysningstiden blev frugternes symbolske betydning erstattet af det naturvidenskabelige verdenssyn. Malerierne skildrede genstande, som de var. En afbildet citron var bare en citron og ikke et symbol på livets forgængelighed. Dette kunstsyn vendte modernismen godt og grundigt på hoved.
Malerierne behøvede ikke længere være en gengivelse af virkeligheden. Tværtimod blev der eksperimenteret med farver, abstraktioner og formsprog. Den centrale pointe i kunsten var ikke længere at gengive en naturtro citron. Det var derimod måden, som citronen var malet på.
Modernistiske klatter og geometri
Den franske maler Claude Monet besøgte i 1884 den italienske kystby Bordighera. Betaget af områdets citronlunde, malede han straks værket Citronlunden i Bordighera, der hænger på Ny Carlsberg Glyptotek. Malet med løse penselstrøg optræder citronerne som små gule klatter og lyser op mod den mørke baggrund.
Appelsinen i værket Opstilling med hvid kande, appelsin og bog af den danske maler Vilhelm Lundstrøm malet i årene 1932-33 fremstår derimod forenklet, skarp og geometrisk. Den er rund som en kugle og knaldorange.
Monets citroner og Lundstrøms appelsin har været en tur i modernismens formsprog. Selvom frugterne ikke er naturtro efterligninger, har vores intelligente hjerne lært at aflæse de gule farveklatter og den orange kugle som citrusfrugter.
Appelsinpyramide
Hvor citrusfrugter indtil nu har optrådt afmalet på lærreder, skete der i 1960’erne et opbrud. Hvorfor udelukkende gengive en madvare, når den lige så godt kunne anvendes som materiale. Et godt eksempel er værket Soul City (Pyramide af appelsiner) fra 1967 af den sydafrikanske kunstner Roelof Louws.
Knap 6000 appelsiner er stablet i en pyramide. Værket inviterer beskueren til at interagere med det, da det er tilladt at tage en appelsin fra pyramiden. Louw skildrer, ligesom barokkollegaen Maerten Boelema, forfald og flygtighed gennem citrusfrugterne. Pyramiden nedbrydes for hver appelsin, der fjernes.
En uundværlig ingrediens
Citrusfrugter er en uundværlig ingrediens i kunsten – og naturligvis også i maden. Det er svært ikke at blive lækkersulten, når man læser om de syrlige frugter. Hermed en opfordring til at gå i køkkenet og kaste sig ud i et bageprojekt inspireret af kunstens citrusværker. Jeg har valgt den franske klassiker, tarte tatin. Denne version er med skiver af appelsin og appelsinblomstvand.
Tarte tatin med appelsin
Opskriften er beregnet til en pande på 25 cm i diameter.
Ingredienser:
200 g hvedemel
40 g flormelis
1 knivspids salt
½ tsk stødt kardemomme
100 g koldt smør i tern
1 sammenpisket æg Appelsinkaramel: 4 små eller 2 store appelsiner
150 g sukker
60 g smør
1 spsk orangeblomstvand
Sådan gør du:
Start med at lave dejen ved at blande alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
Tilsæt smørtern og smuldr det hele sammen, til det får konsistens som brødkrummer.
Rør det sammenpisket æg i dejen og til den samler sig. Dejen må ikke æltes, men skal blot samles.
Rul dejen ud til en cirkel mellem to stykker bagepapir. Dejen skal være 1 cm større i diameter end panden er. Sæt dejen på køl i 1 time.
Skær skallen af appelsinerne langs den hvide hinde. Skær nu appelsinerne i tynde, runde skiver.
Find en pande frem med en diameter på 25 cm. Panden skal tåle at komme i ovnen.
Kom sukker på panden og smelt det langsomt ved middel varme. Du må ikke røre i sukkeret undervejs. Når sukkeret er smeltet, tilsættes smør og appelsinblomstvand, så karamellen bruser op. Pas på, det ikke brænder på.
Kom appelsinskiverne i panden og pres dem forsigtig ned i karamellem.
Tag panden af blusset og lad indholdet køle af til stuetemperatur. Læg mørdejen over appelsinkaramellen. Pres dejen godt ned i kanten af panden hele vejen rundt. Snit to ridser i dejen, så dampen kan komme ud under bagning.
Bag tærten i 25 min til den er gylden ved 175 grader varmluft.
Tag tærten ud af ovnen og lad den køle af i 10 minutter. Læg et fad over panden og vend hele molevitten rundt, så tærtens dejbund lander på fadet og panden kan løftes af.
Spis tærten lun med flødeskum, creme fraiche eller is.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og