KLUMME – ‘Heldigvis er der nu næsten et helt år til næste gang, alle I, der har jeres på det tørre, igen kan bruge Black Friday til at håne os, der har mindre og derfor glæder sig over tilbud og rabatter. Eller er der? For det ærkedanske udsalg frister sgu også en fattigrøv som mig. Måske er der tilbud på sokker hos H&M’. Charlotte Sylvestersen er træt af den rituelle kritik af forbrugerismen.
Klummen blev bragt første gang i 2017.
Kære Facebook veninde,
Du har skrevet på din væg om mig og andre fattigrøve, at vi ”løber ud som små lemminger og går shopamok på Black Friday, fordi sådan gør man i USA”.
Du sad vel på dit kontor, og ikke på sejlbåden, der har kostet din mand og dig, hvad der svarer til fire årsværk i min lille journalist- og turistguidebiks. Nej. Jeg er ikke misundelig, og vil fortsat glæde mig over dine foto af smukke solnedgange på havet.
Og jeg vil aldrig håne dig for det, du bruger på båden. Jeg har bare valgt anderledes.
4.000 kroner gør en forskel – hos nogle
Ser du. Vi er nogle herude, faktisk temmelig mange, for hvem nogle få sparede tusinde kroner gør en forskel.
Derfor stod jeg parat til Black Friday i fjor, og jeg sparede over 4.000 kroner på min to vigtigste arbejdsredskaber – en mobiltelefon og en PC – efter at have været uden computer i to måneder på grund af tyveri og hærværk.
Det gjorde mig glad, du, og så blev det også jul i 2016.
Hvorfor spørger du og dine mig i øvrigt altid om, hvor outlet-butikkerne ligger i Milano? Er det finere, mere politisk korrekt – lidt mere nice end Black Friday og alle de platte udsalg?
Mine shopamok lemmingeagtige adfærd skete i øvrigt i en lokal butik, og det gør de fleste af mine indkøb, så jeg fik ikke i fjor kvalt nogle små lokale butikker, som du skriver i din hånlige opdatering.
Er du og dine meningsfæller – og I er mange – i øvrigt helt sikre på, at jeres rædselsfulde Michael Kors tasker, som åbenbart er et must i dit segment, til en produktionspris tyve gange over materialer og arbejdsløn, produceres og sælges af små lokale handlende?
Og hvorfor spørger du og dine mig i øvrigt altid om, hvor outlet-butikkerne ligger i Milano? Er det finere, mere politisk korrekt – lidt mere nice end Black Friday og alle de platte udsalg? Hvad er det lige, jeg ikke har forstået?
En glad pige som fik sine Adidas
I år var jeg ikke en lemming. Både fordi kassen er tom, men også fordi jeg har nok. Det har vi jo i grunden langt de fleste af os, og mere til endda. Os, der ved et tilfælde er født på den stadig grønne gren på de vesteuropæiske breddegrader.
Tag ikke fornøjelsen ved en god, og i mange tilfælde nødvendig handel, fra os. Der bliver ikke mindre til dig af den grund
Alligevel blev jeg glad i maven, mens du bare blev mavesur, på årets sorte fredag. Min by, Milano, er en af Europas rigeste, men rigdommen er skidt fordelt. I mit kvarter udenfor den indre ringgade er der få, der har alt for meget, og mange flere, der har lidt for lidt.
Fredag eftermiddag mødte jeg Mamma og datter på 17. Storsmilende viste de mig de kridhvide Adidas Stan Smith tennissko, der med 45 procent rabat var blevet råd til. Mor fordi, hun kunne gøre datter glad, og datter, fordi hun nu er klædt på til sit segment.
Bemærk venligst, at her i mit kvarter rækker et par Adidas, mens du og dine åbenbart kun styrker det til alle tider lidt for lave selvværd med Hogan og Tod’s til fuld pris.
Sparet er tjent på Black Friday
Husker det det jyske mundheld fra vores barndomsby?
“Hvad der er sparet, er tjent”, hed det, og måske brugte mine veninder i fredags det sparede på en pizza henne omkring hjørnet. Eller, skræk og rædsel, på de cigaretter, som I altid håner de fattige for at ryge, mens I drikker Barolo, Amarone og Brunello i en finere form for misbrug.
Lad være med at håne de landsmænd, der hverken har droppet tilbudsavisen eller Black Friday. Nogle har valgt at have mindre, de fleste har ikke, men er bare endt sådan
”Du er den eneste jeg kender, der læser tilbudsaviser,” sagde en offentligt ansat dansk veninde – under mellemlederniveau – til mig for et par uger siden til mig.
”Virkelig”, tænkte jeg, og blev lidt stolt af et fædreland, hvor folk i min venindes segment uden lystbåd eller Hogan’s alligevel er så priviligerede, at de ikke behøver at tænke i 30 procent rabat på den uundværlige gode ost til pastaen.
Men så vær dog glade for og stolte af det. Og lad være med at håne de landsmænd, der hverken har droppet tilbudsavisen eller Black Friday. Nogle har valgt at have mindre, de fleste har ikke, men er bare endt sådan. Tag ikke fornøjelsen ved en god, og i mange tilfælde nødvendig handel, fra os. Der bliver ikke mindre til dig af den grund.
Som en anden i Black Friday hånekoret skrev, så kan det godt være, at vores indkøb for dig er crap og juks, men selv crap og juks med rabat gør nytte, når der ikke på nogen måde er råd til nyeste NoteBook-model og den største mobiltelefon.
Skal vi også hånes til udsalget?
Heldigvis er der nu næsten et helt år til næste gang, alle I, der har jeres på det tørre, igen kan bruge Black Friday til at håne os, der har mindre og derfor glæder sig over tilbud og rabatter.
Eller er der?
For det ærkedanske udsalg frister sgu også en fattigrøv som mig.
Måske er der tilbud på sokker hos H&M.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
