GYMNASIET // KOMMENTAR – Hvert år rangeres gymnasierne efter deres såkaldte “løfteevne” – men hvor pålidelige er disse målinger? Er CEPOS’ rangliste en objektiv vurdering? Mikael Busch, der har godt 30 års erfaring som gymnasielærer og censor, er skeptisk.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvert år på denne tid skriver dagbladene om gymnasiernes såkaldte løfteevne. Hvor gode er landets små 400 gymnasier til at “løfte” elevernes karakterniveau i forhold til, hvad man kunne forvente i henhold til en statistisk model? Artiklerne læses nok med interesse af forældre, hvis børn skal starte i gymnasiet efter sommerferien. For hvorfor vælge et gymnasium, der ikke evner at “løfte” eleverne?
De mange artikler er baseret på en rangliste, tænketanken CEPOS har udarbejdet på grundlag af statistisk materiale fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeriets centrale dataopsamlingssystem har i øvrigt det poetiske navn “datavarehuset”.
Avisartiklerne er som regel formuleret, som var der tale om objektiv forbrugeroplysning. Et par typiske overskrifter: “Flere af Vejles gymnasier dumper i landsdækkende undersøgelse” (Fyens.dk, 11. feb.) og “Danmarks bedste HF ligger i Skanderborg” (JP Aarhus, 11. feb.). Som om CEPOS-ranglisten var en officiel karakterbog, der endegyldigt afgør, hvilke skoler der består eller dumper.
Ranglisten bygger på en antagelse af, at eleverne bare skal møde op, så klarer skolen resten. Sådan fungerer den virkelige skoleverden ikke
Men kan de kommende gymnasieelever og deres forældre nu også stole på varerne fra det specielle varehus, hvor der ikke sælges mælk og grøntsager? Kan de fæste lid til CEPOS’ deraf afledte rangliste? Selv er jeg – på baggrund af godt 30 års erfaring som gymnasielærer – skeptisk. Jeg er i øvrigt heller ikke ret begejstret for selve begrebet “løfteevne”. Et sjælløst ord, som mest burde høre hjemme i et fitnesscenter.
Skepsis over CEPOS’ undersøgelse
Lad os se på et konkret eksempel. JydskeVestkysten bringer den 3. februar en artikel om CEPOS-ranglisten med en lokal vinkel. Overskriften er skråsikker: “Skal din søn eller datter gå på gymnasiet i Haderslev: Se hvor godt skolerne løfter de unge”. Dette er faktabaseret viden. Ingen bullshit her!
Ifølge artiklen har gymnasierne i Haderslev en “undervisningseffekt”, som ikke er specielt imponerende. Både Haderslev Katedralskole (stx og hf) og Det Blå Gymnasium (hhx) er dårlige til at “løfte” eleverne. De ser ifølge CEPOS snarere ud til at tabe eleverne.
Til gengæld har Deutsches Gymnasium i Aabenraa en formidabel løfteevne. Faktisk landets bedste ifølge CEPOS.
Jeg er skeptisk. Jeg føler mig ikke overbevist om undersøgelsens validitet. Så dårlige er gymnasierne i Haderslev næppe. Og så fremragende er Deutsches Gymnasium vel heller ikke, selvom det er virkelig godt. Det virker noget gådefuldt på en garvet gymnasielektor, som har været censor flere gange i både Aabenraa og Haderslev.
(En del af) forklaringen kunne måske være, at løfteevneundersøgelserne (godt ord igen!) korrigerer for diverse socioøkonomiske faktorer, f.eks. forældres uddannelsesniveau og socioøkonomiske baggrund: Har eleverne dansk som andetsprog? Det har eleverne på det tyske gymnasium.
Normalt ville en høj andel tosprogede elever pege på relativt lave akademiske forudsætninger, men mon ikke, der kunne være en metodisk skævhed her? Det tyske mindretal har stærke uddannelsestraditioner, hvilket gør, at CEPOS’ antagelser om tosprogede elever kunne tænkes at skævvride analysen.
Hvis gymnasieelever og deres forældre virkelig vil vurdere kvaliteten af et gymnasium, bør de se på undervisningsmiljøet og fagligheden
Der er også faktorer, som ikke tæller med i CEPOS-ranglisten, men som burde regnes med i ligningen. Hvor meget tid bruger eleverne reelt på lektier, og hvor ofte får de hjælp fra ChatGPT til at skrive stile? CEPOS-ranglisten bygger på en antagelse af, at eleverne bare skal møde op, så klarer skolen resten. Sådan fungerer den virkelige skoleverden ikke. Jo mere, jeg tænker over det, jo tydeligere bliver det, at CEPOS-ranglisten minder mere om uddannelsespolitisk voodoo end reel kvalitetssikring.
Desværre tager Børne- og Undervisningsministeriet idéen om løfteevne lige så alvorligt som CEPOS og dagbladene. Hvis en skole boner negativt ud med hensyn til løfteevne, aktiveres ministeriets såkaldte læringskonsulenter. De drager så ud på de berørte skoler og holder et foredrag for de højtuddannede adjunkter og lektorer om en såkaldt indsatsteori, der lægger op til en længerevarende proces. Men læringskonsulenter skal selvfølgelig også have smør på brødet, selvom de primært udfører pseudoarbejde.
Hvis gymnasieelever og deres forældre virkelig vil vurdere kvaliteten af et gymnasium, bør de se på undervisningsmiljøet og fagligheden – ikke en rangliste, der beror på uddannelsespolitisk voodoo.
Læs også Steen Becks kronik “Tesfayes uddannelsesreform: Konkret utopi eller diffust fatamorgana”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
