VELFÆRD // DEBAT – Færre børn, flere ældre og en dalende social tillid lægger pres på Danmarks velfærdsmodel. Polariseringen vokser, og integrationen halter. Hvis ikke politikerne tør tage fat på de grundlæggende demografiske og kulturelle udfordringer, risikerer vi at miste det samfund, vi tager for givet, skriver Oscar Lemming.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danmarks velfærdssystem er under pres fra en alvorlig demografisk krise og en stigende polarisering, der truer med at underminere – eller helt afskaffe – vores velfærdsstat.
I 2050 vil 78 ud af 98 kommuner have færre erhvervsaktive, mens antallet af ældre vokser markant.
Samtidig fødes der for få børn – kun 1,466 pr. kvinde i 2024 – langt under det nødvendige niveau. Det betyder færre skatteydere og flere udgifter, som truer økonomien bag velfærdsstaten.
Tilliden er ikke, hvad den har været
Men økonomisk pres er ikke det eneste problem – også den sociale tillid er i tilbagegang. Tillid er afgørende for, at borgere frivilligt betaler høj skat og bakker op om omfordeling. Når tilliden forsvinder, smuldrer opbakningen til selve velfærdsmodellen.
I takt med, at Danmarks demografi og befolkningssammensætning ændrer sig, bliver landet gradvist mindre homogent. Forskning publiceret i Scandinavian Political Studies (2007) viser, at øget etnisk diversitet kan svække den sociale tillid – særligt hvis integrationen ikke håndteres effektivt. Når befolkningen opdeles i parallelle grupper, begynder tilliden at forvitre, og det truer fundamentet for vores velfærdsmodel.
Hvis samfundet lægger for mange begrænsninger på muligheden for at blive en del af fællesskabet, risikerer vi at miste mange mennesker og et stort potentiale. Det skaber også mindre tillid
En analyse fra en professor ved Syddansk Universitet peger endda på, at etniske danskere kan være i mindretal allerede i år 2097.
Når stram lovgivning skaber afstand
Politikernes evige fokus på hårde stramninger har skadet tilliden mellem befolkningsgrupper i Danmark. Ifølge Integrationsbarometeret føler kun 47% af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sig inkluderet i samfundet. Når følelsen af tilhørsforhold er så lav, er lysten til at betale høj skat også begrænset.
Politikerne har vedtaget mange regler, som risikerer at udelukke mange fra fællesskabet — selv mindre lovovertrædelser kan føre til, at man bliver udelukket fra at blive dansk statsborger, selvom statsborgerskab styrker tilknytningen til samfundet.
Dem, der kommer hertil, skal tilbydes kurser i danske værdier, så de bedre kan forstå og bidrage til vores fællesskab. En sådan tilgang kan forbedre sammenhængskraften og bevare et solidarisk samfund
Hele retsområdet er et godt eksempel på, at skiftende regeringer har travlt med at stramme reglerne, selvom forskning viser, at hårde straffe ikke virker. Dansk forskning viser, at unge under 25 år, der idømmes samfundstjeneste, har 36% lavere risiko for ny kriminalitet sammenlignet med dem, der fængsles. Hvis samfundet lægger for mange begrænsninger på muligheden for at blive en del af fællesskabet, risikerer vi at miste mange mennesker og et stort potentiale. Det skaber også mindre tillid til samfundet, hvis man ikke får en fair chance.
En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at 8 ud af 10 af minoritetsetniske personer i Danmark har oplevet diskrimination i bl.a. job og det offentlige rum. Forskning viser, at diskrimination kan føre til øget religiøsitet blandt muslimer som reaktion på afvisning. Dette kan skabe kulturelle spændinger i et sekulært samfund, hvor værdier og normer kolliderer. Politikerne har ikke taget højde for dette problem. Der bør derfor oprettes en ombudsmand mod diskrimination, som kan sikre retfærdig behandling og styrke tilliden på tværs af grupper.
Uden børn – ingen velfærd
Politikerne har haft manglende fokus på at adressere den lave fødselsrate og har heller ikke sat ambitiøse mål for familiepolitikken. En stærk familiepolitik er afgørende for at støtte børn og forældre, skabe tryghed og dermed øge fødselsraten.
Uden flere børn falder antallet af erhvervsaktive, hvilket presser økonomien og velfærdsstaten. Hvis ikke politikerne prioriterer dette, risikerer vi alvorlige demografiske problemer i fremtiden.
Med et markant fald i fødselstallet til 1,466 børn pr. kvinde i 2024 ligger Danmark langt under det nødvendige niveau for at opretholde en stabil befolkning
Socialdemokratiet har været meget kritisk over for at hente udenlandsk arbejdskraft, men realiteten er, at det er nødvendigt, fordi vores demografi ældes hurtigt, og der bliver færre erhvervsaktive. I 2023 bidrog udenlandsk arbejdskraft med hele 322 milliarder kroner til Danmarks BNP, hvilket understreger deres afgørende rolle for økonomien.
For at sikre velfærdens bæredygtighed bør vi undersøge, hvilke lande der har en kultur tæt på den danske, så udenlandske arbejdstagere lettere kan assimilere sig og dermed styrke den sociale tillid. Dem, der kommer hertil, skal tilbydes kurser i danske værdier, så de bedre kan forstå og bidrage til vores fællesskab. En sådan tilgang kan forbedre sammenhængskraften og bevare et solidarisk samfund.
Splittelsen vokser
Det er meget vigtigt, at der laves en omfattende plan både for at fremme assimilation og sikre sammenhængskraft i samfundet, ellers risikerer vi en dyb splittelse. Uden fælles værdier og samhørighed vokser polariseringen, tilliden svækkes, og solidariteten forsvinder.
Disse udfordringer skal tages lige så alvorligt som klimakrisen, for ellers risikerer vi at miste vores velfærdssamfund. En stærk indsats for assimilation og fællesskab er afgørende for at bevare tillid, tryghed og ansvarsfølelse i Danmark.
Frankrigs antiseparatisme-lov fra 2021 bekæmper miljøer, der truer republikanske værdier som ligestilling, ytringsfrihed og sekularisme
Frankrigs assimilation bygger på idéen om “den universelle borger” – at man først og fremmest er fransk borger og skal dele fælles værdier som sekularisme, lighed, frihed og ytringsfrihed. Religion er en privat sag, og staten anerkender ikke religiøse særkrav i det offentlige rum. Der gives ingen plads til særundtagelser, da det truer den nationale sammenhængskraft. Når religiøse særkrav imødekommes, opstår parallelle samfund og splittelse, som svækker fællesskabet.
Danmark kan lære af denne tilgang ved tydeligere at definere og formidle de værdier, der binder os sammen. Det vil styrke assimilation og skabe en mere stabil sammenhængskraft i et stadig mere mangfoldigt samfund.
Frankrigs antiseparatisme-lov fra 2021 bekæmper miljøer, der truer republikanske værdier som ligestilling, ytringsfrihed og sekularisme. Den giver myndighederne mulighed for hurtigt at lukke foreninger, religiøse skoler og moskéer, der fremmer had, diskrimination eller bryder loven, uden lange retssager. Det sikrer en hurtig indsats mod trusler mod samfundets sammenhængskraft.
Loven styrker tilsynet med religiøse og sociale institutioner og kræver gennemsigtighed i ledelse og økonomi for at forhindre skjult radikalisering. Den lægger også vægt på forebyggelse gennem oplysning, uddannelse og støtte til civilsamfundet, der arbejder for integration og demokratiske værdier.
Særligt forbyder loven diskriminerende praksisser med fokus på kønsligestilling og beskyttelse af unge. Organisationer må ikke opdele aktiviteter efter køn eller indføre påklædningskrav og adfærdskoder, som skaber ulighed eller begrænser friheden. Formålet er at forhindre isolering og restriktioner, der begrænser rettigheder.
Borgerpligt og konkrete løsninger
Politikerne bør igangsætte initiativer som borgerpligt og statsligt finansierede camps, hvor borgere mødes på tværs af baggrund og kultur. En meta-analyse af 515 studier med over 250.000 deltagere viser, at intergruppekontakt markant reducerer fordomme og styrker tillid. Gennem fælles oplevelser og samarbejde kan man fremme samhørighed og forståelse. Camps og borgerpligt kan fungere som konkrete værktøjer til at bygge bro i et mere opdelt Danmark.
Politikerne må droppe kortsigtede løsninger og i stedet udarbejde ambitiøse, langsigtede reformer, hvis vi skal bevare vores velfærdsstat.
Læs også Lis Maaløes interview med Mads Roke Clausen: Det civile potentiale – frivillighed som svar på velfærdsstatens omsorgssvigt
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og