Anders Haarder: #Radiogate, historien om Radio24Syvs død – 2. del

i Debat/Kultur af

DEBAT // RADIOUDBUD – Musik-, kunst- og filmmand Anders Haarder er et velkendt navn i den danske medieverden, som han ellers har forladt for år tilbage. I 1990’erne var han chefredaktør for en række danske magasiner, og han har arbejdet for Politiken og Aller samt for flere mediehuse i Europa og USA. Han havde forsvoret, at han “nogensinde igen ville beskæftige sig med mediepolitik – men #Radiogate tvinger mig til at gøre en undtagelse”, siger han. Sammen med en række advokater og eksperter har han gennemgået over 1000 siders bilag i forløbet om Radio24Syv og den nye radiokanal, Radio Loud. I del 2 af debat-serien i 4 dele fokuserer Haarder på besætningen af Radio- og tv-nævnet

Sendt til Folketingets statsrevisorer:

Radio- og tv-nævnet har i de seneste 7 måneder ikke haft det lovfæstede antal medlemmer. Det reducerede antal – og kulturministeriets, nævnets og embedsværkets manglende vilje til at lovliggøre forholdene – har haft afgørende betydning i DAB-skandalen (”Radiogate”).

Juraen først: Radio- og tv-nævnet skal ifølge loven bestå af i alt 10 medlemmer: Der skal være 8 faste – plus 2 ”løse” medlemmer (en dommer og en strafferetsekspert) – de sidste 2 indkaldes kun i sager om terror og hate-speech.

Af de 8 faste medlemmer udpeges de 7 af kulturministeren og 1 af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Og som der står i loven: ”De af ministeren udpegede medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab”.

Her er problemet: I de seneste 7 måneder har nævnet ikke haft de lovfæstede 8 faste medlemmer – der har kun været 7.

Fra 8 til 7 medlemmer

Situationen opstod, da Nikolaj Koppel i april 2019 forlod nævnet – og siden er hans plads aldrig blevet genbesat. Nævnet er blot kørt videre, som om intet var hændt – med kulturministeriets og embedsværkets velsignelse – som om man var fuldtallige og levede op til loven.

Det var man ikke og det gjorde man ikke. Og Nikolaj Koppels afgang og den manglende genbesættelse af posten er ikke kun et kvantitativt problem i forhold til lovens bestemmelser om antal medlemmer – det er også et kæmpe kvalitativt og kompetencemæssigt problem i forhold til den sagkundskab, som det i loven forudsættes at nævnets medlemmer skal repræsentere.

Hvordan skal vi kunne stole på nævnets juridiske kompetencer i andre sammenhænge, når de ikke engang kan bruge dem i forhold til den korrekte bemanding af deres eget nævn?

For Nikolaj Koppel var det eneste medlem med en solid ledelsesmæssig erfaring fra det private erhvervsliv (alle de andre har ”kun” gjort statsfinansierede karrierer i offentlige funktioner og institutioner, og har næsten alle kun et rent teoretisk forhold til medier og mediedrift) – og Nikolaj Koppel var den eneste med decideret sagkundskab omkring økonomi og administration af en virksomhed.

Han var samtidig den eneste i nævnet, der havde nogen som helst praktisk medieerfaring (udover en tidligere DR-medarbejder, som må anses for at være inhabil ift. vurderingen af sin tidligere nærmeste kollegas ansøgning fra Radio Loud, et kritisabelt forhold, som jeg tidligere har skrevet til jer om i min første ”dokumentation” af alvorlige habilitetsproblemer i nævnet).

Hvorfor har man ikke genbesat posten?

Set i dette lys, klinger det unægtelig både hult og uvederhæftigt og på kant med Ministeransvarsloven, når fungerende kulturminister Rasmus Prehn til Folketingets medieordførere og til offentligheden oplyser, at han fremadrettet er villig til at se på problemet med den manglende sagkundskab omkring mediedrift i nævnet.

For sandheden er, at han og hans kollegaer i 7 måneder har haft alle muligheder for at tilføre netop denne sagkundskab til nævnet – ved at genbesætte Nikolaj Koppels post – men at han bevidst har undladt at gøre dette. Hvor svært kan det være? Jeg kan på 2 minutter levere en shortlist på 50 potentielle emner: Lisbeth Knudsen, Per Mikael Jensen eller masser af andre kompetente mediekræfter herhjemme.

Men hvorfor har kulturministeren og nævnet og embedsværket så ikke villet tilføre nævnet denne fundamentalt vigtige sagkundskab om mediedrift?

Slots- og Kulturstyrelsen har samtidig gjort alt for at sløre de faktiske forhold omkring nævnets sammensætning og det manglende medlem – f.eks. skriver man fejlagtigt på styrelsens hjemmeside, at nævnet fra 2017 består af de 7 nuværende medlemmer

Tjah, svaret er desværre åbenlyst, når man ser på alle de andre problemer i hele denne udbudsskandale: Et kompetent medlem ville ganske givet have været et stort problem i den entydige, åbenlyse og konsekvente favorisering af Radio Louds amatøragtige ansøgning – og den manglende vilje til at forholde sig naturligt kritisk overfor alle de stærkt problematiske forhold i deres ansøgning.

Sagt på dansk (og en smule engelsk): Man havde et ”tight ship” i nævnet, hvor alle var klar til at udføre justitsmordet på den anden ansøger, Radio24Syv – i enighed og med himmelråbende inhabilitetsproblemer.

Og et helt nyt, udefra kommende medlem, ovenikøbet med sagkundskab omkring mediedrift, ville ganske enkelt og med stor sandsynlighed kunne ”rock the boat” alvorligt. Den chance ville man åbenbart ikke tage. Så man fravalgte bevidst at genbesætte posten – på samme måde som man bevidst fravalgte at indhente ekstern ekspertrådgivning om praktisk mediedrift i sin evaluering af ansøgningerne.

Uklare formuleringer

Slots- og Kulturstyrelsen har samtidig gjort alt for at sløre de faktiske forhold omkring nævnets sammensætning og det manglende medlem – f.eks. skriver man fejlagtigt på styrelsens hjemmeside, at nævnet fra 2017 består af de 7 nuværende medlemmer.

Fake news viderebragt af alle danske medier. Ville man skrive sandheden, skulle man have inkluderet Nikolaj Koppel og tilføjet ”(fratrådt)”.

Samtidig er formuleringerne omkring antallet af nævnets medlemmer og hvem der bliver udpeget af ministeren så kringlede og uklare, at ingen danske medier har fanget, at der faktisk manglede et medlem. Masser af store medier, eksempelvis Danmarks Radio, har bragt historier og navnelister på nævnsmedlemmerne (”Her er de syv personer, der afgjorde Radio24Syvs skæbne”). Ingen har bemærket, at der manglede et medlem.

Styrelsens oplysninger til offentligheden har heller ikke givet anledning til at dykke nærmere ned i lovgrundlaget – og konstatere, at der burde have været 8 – og man skal faktisk langt ind i styrelsens hjemmeside, for at finde listen over de 8 reelle medlemmer fra 2017.

Og man skal ind på Nikolaj Koppels egen Facebookside for at konstatere hans fratrædelse. Og derudover går alle vel ud fra som en selvfølge, at nævnet er lovligt besat og bemandet, specielt i en så afgørende sag som denne.

Dybt kritisabelt

Det ville naturligvis være fint med et tidsmæssigt hul på nogle uger i nævnets bemanding, hvor nævnet fortsat behandlede små rutinesager som vurderinger af ulovlige reklamer på lokalradiostationer.

Men at udsætte genbemandingen i 7 måneder – bevidst at udsætte en tiltrængt tilførsel af sagkundskab om mediedrift – og i mellemtiden behandle en så afgørende sag som denne – en ny dansk radiokanal i en 4-årig periode til en kvart milliard kroner – det er ganske enkelt dybt, dybt kritisabelt.

Men det følger desværre et mønster i hele denne udbudssag: ”Går den, så går den!” – et princip, der måske blev praktiseret af Danske Bank i Estland – men som ikke hører hjemme i den offentlige forvaltning af vores alle sammens skattekroner.

Hvordan skal vi kunne stole på nævnets juridiske kompetencer i andre sammenhænge, når de ikke engang kan bruge dem i forhold til den korrekte bemanding af deres eget nævn? Helt bortset fra kulturministerens og embedsværkets ansvar i denne sag.

Hvorfor har kulturministeren og nævnet og embedsværket så ikke villet tilføre nævnet denne fundamentalt vigtige sagkundskab om mediedrift?

Hvordan kan flere af nævnets medlemmer være dybt inhabile – samtidigt med at formanden Caroline Heide-Jørgensen understreger, at ”det var et enigt nævn, der stod bag beslutningen” og ”alle armslængdeprincipper er overholdt”? Uden forbehold. Jo, går den, så går den, for det er jo ikke sikkert, at inhabiliteten ville blive opdaget.

Og hvordan kan hun slippe af sted med at konstatere, at nævnet bare har forvaltet i forhold til et politisk bestemt udbud – når vi alle ved, at regering og folketing udbød en taleradio om dansk kultur ”til hele befolkningen” (som der står i udbuddet) – men radio- og tv-nævnet alene har besluttet, at vi alle i stedet skal have en rendyrket ungdomsradio med fokus på Instagram, Snapchat, Social Media, E-sport, fankultur, youtubere og andre Influencere – landsdækkende public service og i døgndrift?

Og som mange berettiget har spurgt om i debatten: Hvem skal lytte til den i dagtimerne? Hvem skal lytte til den om natten? Næppe (og forhåbentligt ikke) de unge, som gerne skulle have travlt med uddannelse om dagen og med at sove om natten. Udover det faktum, at de unge helt generelt slet ikke lytter til taleradio – noget sted i verden.

Døden skulle have en årsag – justitsmordet på Radio24Syv skulle eksekveres – og ungdomsradioen fik en uventet rolle i den øvelse. For princippet var som i resten af sagen: ”Går den, så går den”.

Men det er altså helt uholdbart i en retsstat – og de her nævnte forhold er jo kun en dråbe i havet i sagen, som er fuld af brud på 117 love og regler – også om god forvaltningsskik i Danmark (jeg vender senere tilbage med flere forhold).
Så endnu engang en opfordring herfra om tilbundsgående rigsrevision, en fuld granskning af hele skandalen.

Danmark og folkestyret og tilliden til de folkevalgte har brug for det.

Læs første del af Anders Haarders debatserie, ‘#Radiogate, historien om 24Syvs død’, her. 


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her


Foto: Wikimedia Commons. 

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Anders Haarderer fhv. journalist, nuværende økologisk landmand og kunstsamler. Tidligere har han været ansvarshavende chefredaktør for fire blade i Aller koncernen (tre i Danmark og et i Sverige). Har som selvstændig forlægger bl.a. udgivet Zoo Magazine og Magasin Schäfer. Har som reklamemand lavet kampagner for en række store mediehuse i Norden (i Danmark eksempelvis JP/Politikens Hus). Har også haft div. direktørposter i pladebranchen, musikforlagsbranchen, tv-branchen mm.
Født og opvokset på Rønshoved Højskole i Sønderjylland, hvor hans yndlingsforedragsholdere var Troels Kløvedal, Dan Turèll og Johannes Møllehave.
Sagen om Radio24Syv har fået Anders Haarder til at bryde en række principper: Aldrig at komme Facebook – og aldrig at beskæftige sig med medier igen – og slet ikke mediepolitik. Han har gravet i sagen og er overbevist om, at der er sket et justitsmord – fuld af ulovligheder og inhabilitet i nævn, styrelse og ministerium – hvor mange af de stærkt problematiske forhold slet ikke er blevet afdækket af de danske medier (endnu).

Seneste artikler om Debat