POV BUSINESS // ANALYSE – Amerikanerne er trætte af masseskyderier og politisk stilstand i Kongressen. Der er et solidt flertal i befolkningen for øget kontrol med, hvem der kan købe våben, men det republikanske flertal i Senatet vil ikke være med til ny lovgivning uden præsidentens opbakning. Trump synes imidlertid at skifte holdning fra uge til uge, alt efter om han har holdt møde med den magtfulde lobbyorganisation, NRA, eller ej. Men nu har det amerikanske erhvervsliv fået nok. Anført af USA’s største firma, Walmart, er en række virksomheder gået i aktion med deres egne restriktioner. De vil have en ny våbenkultur i USA.
WASHINGTON D.C. – Scenariet er sørgelig velkendt. Uge efter uge toner rædslerne om nye døde efter masseskyderier i USA frem på amerikanernes – og verdens – computerskærme og TV. I morgentrafikken eller myldretiden om aftenen kværner historierne om ofre i radioen hos millioner af mennesker på vej til eller fra arbejde.
Og for tusinder af amerikanere hvert år sker det værste: de eller nogen, de elsker, kender eller er opvokset sammen med, bliver ramt, skadet eller dræbt.
Lyder det overdrevet?
Det er det ikke, tallene dokumenterer det sort på hvidt: I 2018 blev 40.000 amerikanere dræbt af skydevåben. I 2018 var der 22 skoleskyderier i USA og i 2019 har der indtil videre (31. august 2019) været 297 masseskyderier (hvis man anvender en definition på ‘masseskyderi’, hvor 4 eller flere bliver skudt). Det er med andre ord 1.2 om dagen.
I alt er 1219 mennesker såret og 335 dræbt i 2019 indtil videre.
Politikerne og politiet er for længst blevet trætte. En efter en træder de frem og siger, at ”hope and prayers” ikke længere rækker. At der må ske noget, men spørgsmålet om, hvad dette ”noget er”, kan ikke besvares politisk, så længe præsident Trump vakler og ikke tager endelig stilling
Det er historien uden ende, og verden hører om dem, hver gang drabstallene bliver ekstra synlige som i sidste måneds blodige hændelser i El Paso, Texas og Dayton, Ohio, hvor over 30 mennesker blev dræbt.
Trump skifter holdning uafbrudt og så sker der intet
Politikerne og politiet er for længst blevet trætte. En efter en træder de frem og siger, at ”hope and prayers” ikke længere rækker. At der må ske noget, men spørgsmålet om, hvad dette ”noget er”, kan ikke besvares politisk, så længe præsident Trump vakler og ikke tager endelig stilling.
Så meget er både demokrater og republikanere samt kommentatorerne rørende enige om i starten af den indeværende uge, hvor Kongressen igen træder sammen efter en lang sommerferie.
”Der sker ikke noget, før præsidenten giver et signal til Senatet”, konstaterede Karl Rove, republikansk kommentator for FOX News og tidligere chefstrateg for præsident George W. Bush søndag, og fortsatte: ”Og det sker næppe, for i den kommende måned vil det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus påbegynde de egentlige forberedelser henimod en mulig rigsretssag, og så vil al energi, ikke bare politisk men også i medierne, koncentrere sig om dette. Også selvom det intet vil føre med sig”.
Det sidste er den tidligere demokratiske politiker, Jane Harman, som nu leder tænketanken The Wilson Center, helt enig i:
”Det er en udsigtsløs øvelse,” konstaterede hun søndag til Chris Wallace fra FOX News on Sunday: ”Både Nancy Pelosi og jeg var medlem af Kongressen i 1990’erne og vi så, hvad der skete i 1998, da der var flertal for at indlede en rigsretssag mod præsidenten i Huset, blot for at få den afvist i Senatet. Det eneste, det betyder, er, at den siddende præsident bliver styrket. Vi har set den film før.”
Det brede flertal af amerikanere, som støtter en opstramning af våbenlovgivningen (6 ud af 10 ifølge f.eks. Gallup) kan godt se i vejviseren efter politikernes hjælp
Med andre ord kan det brede flertal af amerikanere, som støtter en opstramning af våbenlovgivningen (6 ud af 10 ifølge f.eks. Gallup) – ikke for at afskaffe retten til at bære våben, som den er givet i forfatningens Second Amendment, men for at gøre det sværere at få lov til at købe våbnene – godt se i vejviseren efter politikernes hjælp.
Præsidenten har givet det ene signal efter det andet – af og til til sit eget partis betydelige forbløffelse – men så snart, han har haft samtaler med den magtfulde våbenlobby, the National Rifle Association (NRA), trækker han i land igen. Hans udtalelse fra sidste uge var klassisk:
“Trump told reporters at the White House the NRA should have input on the issue and might come around to supporting tighter background checks on gun buyers or at least not be so strident in its opposition … Trump said the United States needs significant background checks on gun buyers “so that sick people don’t get guns”. He spoke to NRA chief Wayne LaPierre by phone.
“I think, in the end, Wayne and the NRA will either be there or maybe will be a little bit more neutral and that would be OK, too,” Trump said. “You know, it’s a slippery slope. They think you approve one thing and that leads to a lot of bad things. I don’t agree with that. I think we can do meaningful, very meaningful background checks. I want to see it happen.”
Han tilføjede, at der havde været mange forsøg på at stramme lovgivningen, men at alle forsøg var strandet i Kongressen, men, som han tilføjede: there’s never been a president like President Trump.
Erhvervslivet går i aktion med Walmart forrest
Men nu er der imidlertid sket noget nyt. Nøjagtig ligesom man så efter Trumps udmeldelse af Paris-traktaten om klimaet, hvor det amerikanske erhvervsliv med en stort set entydig og klar røst bekendtgjorde, at virksomhederne agtede at følge Paris-målene (det har jeg tidligere skrevet om her), har flere ledende firmaer fået nok af stilstanden, når det gælder våben.
Det første tydelige signal blev afsendt af USA’s (og i øvrigt også verdens) største arbejdsgiver, Walmart, der beskæftiger 1.2 millioner amerikanere – 1.4 i hele verden. Efter masseskyderiet i kædens butik i El Paso, hvor 48 blev såret og 22 mistede livet i sidste måned, gik CEO Doug McMillon ud og annoncerede, at det er slut med salg af håndvåben i Walmart. Fremover vil kæden koncentrere sig om at betjene ‘jagtfolket’. Det vil heller ikke længere være tilladt for kunderne at bære våben, når de køber ind.
Meddelelsen var en total overraskelse for amerikanerne; den var også udførlig og lang. Inititativet sendte chokbølger gennem hele USA og førte til et betydeligt raseri på sociale medier, især Twitter og YouTube med opfordringer fra Second Amendment warriors (mennesker, der aktivt støtter retten til at bære våben, som den er nedskrevet i forfatningen) om at boykotte de to kæder:
With Walmarts decision to infringe on Second Amendment rights and also stop selling handgun ammunition , it’s time to boycott them to because they listen to the minority not the majority .#boycott Walmart
— Ricky Boncek (@Ricky_KI4OXK) September 3, 2019
https://twitter.com/HEisLOVEnMERCY/status/1169937410710560769
Den centrale del lyder som følger:
We’ve been giving a lot of thought to our sale of firearms and ammunition. We’ve previously made decisions to stop selling handguns or military-style rifles such as the AR-15, to raise the age limit to purchase a firearm or ammunition to 21, to require a “green light” on a background check while federal law only requires the absence of a “red light,” to videotape the point of sale for firearms and to only allow certain trained associates to sell firearms.
Today, we’re sharing the decisions we’ve made that go further:
• After selling through our current inventory commitments, we will discontinue sales of short-barrel rifle ammunition such as the .223 caliber and 5.56 caliber that, while commonly used in some hunting rifles, can also be used in large capacity clips on military-style weapons;
• We will sell through and discontinue handgun ammunition; and
• We will discontinue handgun sales in Alaska, marking our complete exit from handguns.
We know these decisions will inconvenience some of our customers, and we hope they will understand. As a company, we experienced two horrific events in one week, and we will never be the same. Our remaining assortment will be even more focused on the needs of hunting and sport shooting enthusiasts. It will include long barrel deer rifles and shotguns, much of the ammunition they require, as well as hunting and sporting accessories and apparel. We believe these actions will reduce our market share of ammunition from around 20% to a range of approximately 6 to 9%. We believe it will likely drift toward the lower end of that range, over time, given the combination of these changes.
Kritikere advarede dengang kæden, Dick’s Sporting Goods, om, at den ville komme til at betale en høj pris i form af forbrugerboykotter og vrede efter stoppet for våbensalget, men i forrige uge meddelte kæden, at dens salg tværtimod er steget med over tre procent
Hele meddelelsen kan læses her.
Nyheden fra Walmart skal også ses som en opsang til politikerne om handling, lød det og initiativet ramte øjeblikkelig hele mediefladen:
Men selvom beslutningen fra Walmart og Kroger er den, der har fået mest presseomtale og har givet mest genlyd i medierne, så står de to store kæder ikke alene.
Tendensen har været på vej et stykke tid og flere mindre forretninger og kæder har taget lignende skridt tidligere.
I 2018 efter et meget omtalt massedrab på et gymnasium, i Parkland, Florida, besluttede fritidsgiganterne REI (Recreational Equipment) og Mountain Equipment Co-Op at stoppe med at sælge CamelBak water bottles, Bell bike helmets og Giro ski goggles, der alle er produceret af firmaet Vista Outdoor, der ikke blot er en fritidskæde, som sælger våben, men som også har nære forbindelser til NRA.
De to store amerikanske flyselskaber Delta og United airlines besluttede sig samtidig for ikke længere at give rabatter til medlemmer af NRA – det samme gjorde biludlejningskæden Hertz. En mindre, men dog fortsat prominent kæde med hjemsted i Pennsylvania, der er kendt for et stort våbensalg, nemlig Dick’s Sporting Goods, besluttede sig for i marts i år at stoppe med at sælge våben i 125 ud af kædens 730 butikker i USA.
Kritikere advarede dengang kæden om, at den ville komme til at betale en høj pris i form af forbrugerboykotter og vrede efter stoppet for våbensalget, men i forrige uge meddelte kæden, at dens salg tværtimod er steget med over tre procent. Direktionen meddelte i samme ombæring, at den fortsat overvejer, om Dick’s helt skal stoppe med at sælge våben. Der er også eksempler på, at lokale handlende – alt fra banker til købmandsforretninger – har stoppet med at støtte NRA efter forbrugerpres.
Blandet reaktion i medierne – og på sociale medier
Men som man kunne forudse, var det bestemt ikke alle, som syntes, at initiativet – der prompte blev fulgt af en anden såkaldt mega-retailer og arbejdsgiver, Kroger, der er USA’s bedst indtjenende supermarkedskæde, som besluttede sig for at følge Walmart – var en god idé.
Studievært Tucker Carlson fra Fox News beklager sig over, at venstreorienterede erhvervsfolk nu vil til at ‘opdrage’ på kunderne, der for de flestes vedkommende kommer fra ‘rural America’, der traditionelt er glade for retten til at bære våben
Her en kommentar fra studievært Tucker Carlson fra Fox News, der beklager sig over, at venstreorienterede erhvervsfolk nu vil til at ‘opdrage’ på kunderne, der for de flestes vedkommende kommer fra ‘rural America,’ der traditionelt er glade for retten til at bære våben.
Han morer sig også over, at erhvervsledere nu ‘åbenbart er mere oplyste end politikerne’, og at supermarkedskæden, der en gang var skydeskive for venstreorienterede kendisser, pludselig er blevet kæledægge for The Hollywood liberals. Og så benytter han anledningen til skose kæden for deres lave lønninger og for mestendels at sælge “billigt kinesisk ragelse”.
Medierne blandede sig også som aktører.
Onsdag i sidste uge gik hovedstadens ledede medie, The Washington Post ud med en sjældent set helsides-leder, der i printudgaven havde titlen Do something Mr. McConnell hvor avisen opfordrede Senatets leder til at foretage sig noget. Avisen noterede sig, at “thirty-eight people were slain in three such shootings in August … and still Senate Republicans and President Trump refuse to act.”
Våbenaktivisterne vil have mere
Walmart og Kroger med flere fik ros fra aktivisterne – de såkaldte gun reformers – der dog samtidig understregede, at ændringer i politikker for den private sektor ikke kan gøre det ud for en omfattende løsning på den amerikanske gun violence epidemic og at erhvervslivet ikke kan træde i stedet for den handlingslammede kongres.
Aktivisterne håber dog, at signalet fra erhvervslivet kan skubbe til politikerne og vise vejen:
“It’s showing that corporate America, like the rest of society, is fed up with this persistent tragic problem, and they’re stepping up to the plate to see what kind of difference they can make,” lød det eksempelvis fra Adam Skaggs, der er chief counsel ved The Giffords Law Center to Prevent Gun Violence – en organisation, der er dannet af det tidligere demokratiske medlem af Kongressen fra Arizona, Gabrielle Giffords, der selv for år tilbage var tæt på at miste livet, da hun blev skudt ned i et supermarked i forbindelse med et vælgermøde:
‘“They’re changing the political conversation and changing public perceptions of what can be done and what should be done,” lød det fra Skaggs.
Ikke så overraskende var reaktionen netop fra NRA negativ og ekspedit. Våbenlobbyen kaldte Walmarts handlinger for “a shameful” capitulation to the anti-gun elites”, og en sværm af konservative kritikere fulgte efter:
Walmart to end handgun ammunition sales…that’s fine it’ll just drive customers to small business ammo retailers. @Walmart just shot itself in the foot. Their loss.
— Tomi Lahren (@TomiLahren) September 3, 2019
Pelosi og Schumer skriver brev til Trump
Tiden vil vise, om aktionen fra det private erhvervsliv har nogen effekt på de republikanske politikere – eller på præsidenten.
Demokraterne besluttede sig tilsyneladende for i denne uge at appellere til Trumps ego og opfordrede ham til at gøre noget for – som de siger – at vise, at han er noget særligt og sørge for, at han kan blive kendt som den præsident, der kan skære igennem og langt om længe gøre noget ved våbensituationen.
De to ledende demokrater – formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og minoritetsleder i senatet Chuck Schumer skrev et fælles brev til præsidenten, der bl.a. sagde:”
“We implore you to seize this moment when your leadership and influence over Republicans in Congress on the issue of guns is so critical. … We believe you have a unique opportunity to save American lives by giving political cover to your fellow Republicans to finally pass meaningful gun safety legislation..”
En ny undersøgelse fra Washington Post og ABC News fra sidste uge viser, at 89 procent af amerikanerne, inklusive 83 procent af republikanerne, støtter en strammere baggrundskontrol for alle potentielle våbenkøbere. En anden undersøgelse fra Monmouth University viser også en 83 procent støtte for strammere kontrol – her fremgår det, at 72 procent af republikanerne også bakker om en stramning.
Annegrethe Rasmussen får ikke løn fra POV for sit arbejde som USA-korrespondent. Men det kan læserne rette op på. Du kan donere til hendes arbejde – både som skribent og som chefredaktør – på hendes Mobile Pay: 93 85 05 85
Foto: Fra MSNBC’s nyhedsudsendelse. Skærmbillede fra YouTube
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her