
I Trumps USA får den våbenrelaterede vold og instabiliteten ny næring dagligt. En hurtigt implementeret, landsdækkende løsning ville være ideel. Men indtil dette kan blive en realitet, bør flere amerikanske delstater opmuntres til på egen hånd at vælge det, der våbenmæssigt er sund fornuft, skriver professor Jeffrey D. Sachs, Columbia University. Han mener, at den nylige massakre i Las Vegas viser, at tiden er inde til at lade de amerikanske delstater gå hver deres vej på våbenområdet.
LONDON – Massakren i Las Vegas og dens efterspil er ren Americana. En sindsforvirret mand slæber læssevis af angrebsvåben op til et værelse på 32. etage i et hotel, udspyr død over snesevis af koncertgængere nedenfor hans vinduer, for derefter at begå selvmord.
Som respons bryder kulturkrigene ud på ny med fortalere for våbenkontrol i indædt kamp med våbenentusiaster. Ikke desto mindre er der enighed om en ting: ikke meget vil ændre sig. Efter en uge med tv-transmitterede, hjerteskærende begravelser vil livet i USA vende tilbage til det normale, indtil den næste massakre indfinder sig.
Amerika – voldens land
Massevold er dybt forankret i amerikansk kultur. USA’s europæiske bosættere gennemførte et to århundreder langt folkedrab på landets oprindelige befolkning, og etablerede en slaveøkonomi, der var så dybt rodfæstet, at det var nødvendigt med en blodig borgerkrig for at gøre op med den.
Las Vegas-massakren understreger endnu en gang behovet for et forbud mod angrebsvåben. Da USA havde et sådant forbud – fra september 1994 til september 2004 – var det med til at nedbringe antallet af masseskyderier. Ikke desto mindre afstod Kongressen fra at forny forbudde
I næsten alle andre lande, selv Tsar-Rusland, blev slaveri og livegenskab afskaffet ved hjælp af dekreter eller lovgivning uden at man måtte ud i et årelangt blodbad. Da dette var ovre i USA, etablerede og håndhævede man her et århundredelangt apartheid-system.
Helt frem til i dag er antallet af drab og omfanget af fængslinger i USA mange gange højere, end det man finder i Europa. Hvert eneste år finder der adskillige omfattende masseskydninger sted i USA – et land, der sideløbende fører en række tilsyneladende endeløse krige i udlandet. USA er, for at sige det kort, et land med fortid og nutid præget af racisme og etnisk chauvinisme, hvor massevold er tilbagevendende.
Las Vegas-massakren understreger endnu en gang behovet for et forbud mod angrebsvåben. Da USA havde et sådant forbud – fra september 1994 til september 2004 – var det med til at nedbringe antallet af masseskyderier.
Ikke desto mindre afstod Kongressen fra at forny forbuddet, som følge af intens pres fra lobbyister og våbenentusiaster. Det er heller ikke udsigt til, at forbuddet bliver indført på føderalt plan inden for nogen overskuelig fremtid. Et forbud mod de såkaldte ”bump stocks” – den anordning, der gjorde det muligt for Las Vegas-attentatmanden at omdanne sine halvautomatiske rifler til fuldautomatiske våben, vil muligvis blive vedtaget.
Las Vegas vil i den kommende tid ikke alene lide under traumaet fra det nylige masseskyderi. Man vil også opleve en nedgang i turismen og antallet af konferencer, der bliver holdt dér. I hvert fald indtil delstaten Nevada griber ind over for angrebsvåben og kan garantere besøgende deres sikkerhed
Ud over det, vil der ikke ske meget på nationalt plan.
Det australske eksempel
Da Australien i 1996 indførte et forbud mod angrebsvåben, ophørte masseskyderier omgående dér. Amerikanske våbenelskere afviser sådanne beviser, og masseskyderier som det i Las Vegas forstærker dem kun i troen på, at skydevåben er deres eneste sande beskyttelse i en farlig verden.
Ifølge nye, meget overbevisende undersøgelser, er forkærligheden for våben særlig stærkt blandt lavereuddannede, hvide republikanske mænd hovedsagelig bosat i landområder og forstæder i Sydstaterne og Midtvesten. Det er samme segment, der er mest tilbøjelig til at støtte præsident Donald Trump.
Trods de dybe ideologiske skillelinjer i landet, skimter man et håb. Ifølge den amerikanske forfatning, kan de enkelte delstater forbyde angrebsvåben og regulere salget af skydevåben (dog ikke helt og holdent forbyde håndvåben og rifler i lyset af Højesterets fortolkning af ”retten til at bære våben” i Den Anden Forfatningsændring til USA’s Føderale Forfatning fra 1791).
Min egen delstat, New York, har allerede indført et forbud mod angrebsvåben, Det samme har en håndfuld andre delstater. Hellere end at udkæmpe endnu en kamp med Kongressen i Washington, ville det være lovende, hvis mange flere delstater benyttede sig af denne deres ret.
I New York City betyder frihed, at man ikke behøver at frygte, at de tusinder af fremmede, man møder på byens gader og i dens parker bærer våben. I Texas eller Las Vegas er frihed retten til at bære sit trofaste skydevåben, hvor man har lyst til det
Delstater, der gør dette, vil have færre masseskyderier, sikrere borgere og mere levende økonomier. Las Vegas vil i den kommende tid ikke alene lide under traumaet fra det nylige masseskyderi. Man vil også opleve en nedgang i turismen og antallet af konferencer, der bliver holdt dér. I hvert fald indtil delstaten Nevada griber ind over for angrebsvåben og kan garantere besøgende deres sikkerhed.
USA i dag består ikke bare af røde (konservative) delstater og blå (progressive) delstater, men i realiteten røde lande og blå lande: regioner, der er markant forskellige, hvad angår kultur, helte, politik, økonomi og frihedsidealer.
I New York City betyder frihed, at man ikke behøver at frygte, at de tusinder af fremmede, man møder på byens gader og i dens parker bærer våben. I Texas eller Las Vegas er frihed retten til at bære sit trofaste skydevåben, hvor man har lyst til det.
Tiden er kommet til at røde og blå delstater går hver sin vej
Tiden er kommet til at lade røde delstater og blå delstater gå hver deres veje.
Vi behøver ikke at udkæmpe endnu en borgerkrig for at nå til enighed om et fredeligt og begrænset skridt henimod større indbyrdes frihed delstaterne imellem.
I denne henseende har de konservative fat i det rigtige: Lad os begrænse forbundsregerings magt og igen overlade flere skatteindtægter og mere lovgivning til delstaterne under hensyntagen til forfatningens begrænsninger, hvad angår magtdeling og fundamentale rettigheder.
En svagere forbundsregering ville også betyde færre ”selvvalgte” krige i Mellemøsten.
På den måde kan begge parter i kulturkrigen bevæge sig tættere på deres ønskede mål uden at forhindre modparten i at gøre det samme.
Min egen delstat ville blomstre under sådan en løsere sammenslutning, og bruge sit øgede bevægerum til at stramme dens egne regler og at øge dens socialpolitiske tiltag med de skatteindtægter, der ikke længere ville tilfalde forbundsregeringen.
Og en svagere forbundsregering ville betyde færre ”selvvalgte” krige i Mellemøsten.
På et tidspunkt vil det ende med, at USA får våbenkontrol på føderalt plan. Når stadig flere kongresmedlemmer finder ud af, at de selv er i skudlinjen – hvilket de desværre er – vil vi omsider se national handling. To medlemmer af Kongressen er allerede blevet skudt inden for det seneste årti (Gabrielle Giffords i 2011 og Steve Scalise tidligere i år).
Indtil videre er medlemmerne af Kongressen imidlertid fortsat fanget i den politiske krydsild mellem sindsforvirrede attentatmænd og USA’s magtfulde våbenlobby. Det er frygteligt, men desværre sådan, sagerne står.
I Trumps USA får den våbenrelaterede vold og instabiliteten ny næring dagligt. En hurtigt implementeret, landsdækkende løsning ville være ideel. Men indtil dette kan blive en realitet, bør flere amerikanske delstater opmuntres til på egen hånd at vælge det, der våbenmæssigt er sund fornuft.
Oversættelse: Philip Sampson.
Topillustration: Savoy Leather LLC.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her