SIKKERHEDSPOLITIK // ANALYSE – Spændinger mellem USA og Kina tager til i Det Sydkinesiske Hav og andre steder, og det er navnlig USA, som provokerer Kina, ikke så meget omvendt, skriver forhenværende ambassadør i Kina, Laurids Mikaelsen.
På det seneste har det vakt kinesisk vrede, at USA ved flere lejligheder er sejlet med hangarskibe ledsaget af et større følge af krigsskibe igennem farvandet mellem Taiwan og Kina. Det er for Kina stærkt provokerende.
Vil Kina invadere Taiwan for at indlemme Taiwan som en ny provins i Kina? Nogle mener ja, men jeg er mest tilbøjelig til at mene, at det ikke sker – i hvert fald ikke foreløbig.
Nu er det kommet frem, at amerikanske officerer er i Taiwan for at bistå med træning og effektivisering af taiwanesiske tropper, og i øvrigt også sælger våben til Taiwan
Det vækker også vrede hos kineserne, at USA med jagerfly overflyver øerne i Det Sydkinesiske Hav snesevis af gange hver måned. Tallet var 62 i september 2021, i oktober 52. Eksperter mener, at der bør aftales en ”code of conduct” for at undgå ulykker og for ikke at tænde en kort lunte.
Endelig er kineserne vrede over det, som efter kinesernes opfattelse er amerikansk indblanding i interne forhold – Xinjiang, Hongkong, Taiwan, Tibet, menneskerettigheder og styreform.
Kina på vej til at overhale
Den kinesiske leder fra 1982 til 1987, Deng Xiaoping, sagde, at Kina skal koncentrere sig om udviklingen af Kina, så vil den internationale indflydelse og respekt komme af sig selv. I forhold til Taiwan er det på den korte bane nok økonomisk udvikling, som kan gøre Kina ”attraktivt” for Taiwan, på længere sigt måske også politiske reformer i Kina.
Først om det økonomiske. Taiwan er meget rigere end Kina, i 2020 33.400 USD pr. hoved, mod 10.500 i Kina, men Taiwan er ikke rigere end Østkina, altså territorierne fra Beijing i nord til Guangzhou i syd. Shanghais BNP er i 2020 23.300 pr. capita.
Taiwaneserne har smagt friheden, levet i et demokratisk samfundssystem, så indlemmelse i det kommunistiske etpartisystem er givetvis ikke attraktivt
I Kina som helhed er der en rivende udvikling, så BNP – efter et coronadyk – igen vil vokse med tocifrede procentpoint om året, for hele Kina i andet kvartal 2020 3,2 pct., i tredje kvartal 4,9 pct. og 6,5 pct. i fjerde kvartal 2020. Kina arbejder sig hurtigt tilbage efter coronapausen. Ergo vil Taiwan, som i 2020 havde negativ vækst og i første halvår af 2021 kun 2,9 pct. vækst, snart blive overhalet godt og grundigt af Kina, navnlig de østlige områder. Det kunne gøre det attraktivt for Taiwan at komme luskende tilbage til fastlandskina.
Økonomi eller politik?
Når det gælder det politiske, ser det anderledes ud. Taiwaneserne har smagt friheden, levet i et demokratisk samfundssystem, så indlemmelse i det kommunistiske etpartisystem er givetvis ikke attraktivt.
Vil det være økonomien eller det politiske argument som vinder? Mange år fremover er det givetvis det politiske argument. Eller bliver det afgjort på slagmarken?
Kineserne arbejder også med politiske reformer. Det sagde Deng Ziaoping, og det siger også Kinas nuværende leder, Xi Jinping. Hvad det helt går ud på, er uklart, men det er nok ikke demokrati i vestlig forstand, som står på dagsordenen.
Jeg er i Kina tit blevet belært om, at Kina også har demokrati, og jeg har haft svært ved at svare på spørgsmålet: Hvem er det, som bestemmer, hvad demokrati er?
Kina har faktisk demokrati, når det gælder de laveste niveauer i samfundshierarkiet. I landsbyen, i kollektivbrugene og i byerne er det – navnlig i de små byer – når der skal vælges partisekretær på et værksted eller en lille fabrik. Derefter er det disse valgte personer, som vælger det næste niveau i pyramiden osv.
Hvem skal lede et amt, senere en provins, eller større og større enheder som de store byer, f.eks. Shanghai. Der er ikke én virksomhed eller offentligt reguleret organ, som ikke har en partisekretær. Og partisekretæren er altid overordnet den civile organisation. Partisekretæren i f.eks. Shanghai rangerer over borgmesteren. Det samme gælder i store virksomheder, partisekretæren rangerer over den administrerende direktør.
Den nævnte form for kaskadevalg, nedefra og op, er vel en form for repræsentativt demokrati, eller hvad?
Markedsøkonomien i Kina med statslige og privatejede virksomheder har også partisekretærer. Systemet er kineserne så vante med, at en partisekretær er en nødvendighed, for hvem skulle man ellers tale/forhandle med? Her fungerer partisekretæren som en slags tillidsmand på arbejdspladsen, ikke partisekretæren for hele virksomheden, men partisekretærerne for mindre enheder i virksomheden.
Den nævnte form for kaskadevalg – nedefra og op – er vel en form for repræsentativt demokrati, eller hvad?
Forvarsel?
Tilbage til forholdet til USA. Vi har nævnt problemer i forhold til Taiwan, men noget tilsvarende gælder Japan og Sydkorea. I dag er det Taiwan, som er det brandvarme problem, som kan gå helt galt. USA har ikke nogen formel aftale eller en erklæret pligt til at hjælpe Taiwan eller andre områder i Asien. Det er først her i november 2021, at Biden har sagt, at USA vil beskytte Taiwan. I begyndelsen af oktober ville USA’s sikkerhedspolitiske rådgiver, Jake Sullivan, ikke svare på det spørgsmål, selv om han var ”dybt bekymret”.
Men nu er det kommet frem, at amerikanske officerer er i Taiwan for at bistå med træning og effektivisering af taiwanesiske tropper, og i øvrigt også sælger våben til Taiwan. Måske er det et forvarsel om, at USA stiller op, hvis Kina går løs på Taiwan? Så sent som den 7. november sendte Kina 16 jagerfly ind i Taiwans luftforsvarszone.
USA vil som sagt forsvare Taiwan, men noget tilsvarende er ikke sagt om Japan og Sydkorea, men den massive amerikanske tilstedeværelse i Sydkorea efterlader ikke nogen tvivl. Amerikanske soldater står sammen med sydkoreanske soldater med stærke kikkerter og spejder mod nordkoreanske soldater på den anden side af grænsen, den demilitariserede zone. Jeg har selv stået ved grænsen på den nordkoreanske side og stirret på amerikanere og sydkoreanere.
“Containment of China” kan være gnisten, som får det til at eksplodere. Konflikterne mellem USA og Kina tårner sig op
Netop den koreanske halvø var genstand for den foreløbig eneste krig mellem USA og Kina, nemlig da Koreakrigen i forlængelse af anden verdenskrig brød ud på halvøen. Det blev en kortvarig krig, 1951-53. Kina og Sovjetunionen støttede Nordkorea, USA bistod Sydkorea, og gør det som sagt stadig. Sydkorea blev også støttet af FN med bidrag fra 16 lande, herunder Danmark. Krigen endte som bekendt med en våbenhvile i 1953, men der er aldrig sluttet fred, så ret beset er krigen fortsat i gang, selv om der ikke er nogen militær aktivitet.
Der er en bygning på demarkationslinjen, hvor parterne kan mødes, uden at nogen af dem skal forlade eget territorium. Jeg har selv været der. I den træbygning står et flag for de lande, som er omfattet af våbenhvilen, herunder det danske flag, fordi Danmark deltog med hospitalsskibet Jutlandia på FN’s side.
Om Japan gælder, at Japan blev demilitariseret efter nederlaget i anden verdenskrig, og det lå i luften, at Japan var under amerikansk beskyttelse. Det er først for relativt nylig, at Japan er begyndt at opbygge et forsvar, navnlig en flåde af betydelig styrke.
Amerikanske, britiske og japanske krigsskibe har i november 2021 afholdt en fælles øvelse i Stillehavet ved Filippinerne.
Krudttønden kan eksplodere
Det Sydkinesiske Hav udgør også et spændingsfelt mellem USA og Kina. Store amerikanske flåder sejler næsten permanent rundt i dette område, hvilket provokerer Kina. Men omvendt provokerer det også USA og nabolandene, Vietnam, Singapore, Malaysia med flere, at kineserne bygger baser på småøer, som oven i købet bliver forstørret med grus, sand og cement. Baserne er i nogle tilfælde kun til fly, men nogle er også flådebaser.
Før det skulle komme til en egentlig krig mellem Kina og USA, må man gå ud fra, at amerikanerne – med overlegen militærmagt i Stillehavet – vil forsøge at lukke de for Kina så vigtige sejlruter og dermed verdenshandelen. ”Containment of China” kan være gnisten, som får det til at eksplodere. Konflikterne mellem USA og Kina tårner sig op.
Krigen vil snarere være kold end varm. Men der skal bare meget lidt til, før krudttønden kan eksplodere
Efter at USA, Australien og Storbritannien den 15. september 2021 havde offentliggjort, at de har indgået en sikkerhedspolitisk aftale, som kaldes AUKUS, hvor en australsk ordre på atomdrevne ubåde blev flyttet fra Frankrig til Storbritannien, blev kineserne vrede. De opfatter aftalen som vendt imod Kina, fordi den især vedrører Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, en form for inddæmning af Kina, som truer freden i området.
Når boet endelig skal gøres op, om hvorvidt det kommer til en krig mellem USA og Kina, er svaret formentlig på det kortere sigt nej. Krigen vil snarere være kold end varm. Men der skal bare meget lidt til, før krudttønden kan eksplodere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og