POV SPORT // KOMMENTAR – En hård søndag på landevejen for de danske VM-ryttere med en velfortjent bronzemedalje til Michael Valgren til følge. Og samtidig en emotionel dag i kommentator-studiet og hjemme i de danske TV-stuer.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sikken et cykelløb i danskerterrænet i Belgien. Hjemmeholdets forhåndsfavoritter skuffede, Julian Alaphilippe sendte Tricoloren til tops igen ved at genvinde verdensmesterskabet i landevejscykling, og danske Michael Valgren kørte sig på podiet til en bronzemedalje, da de fire forfølgere kørte om sølvet, fordi de ikke havde en chance for at indhente den franske puncheur.
For nok har vi en guldgeneration, men modstanderfeltet er også stærkere end nogensinde
Vi er som nation blevet så forvænte med en generation, der vinder cykelløb på stribe, ikke mindst Mads Pedersens legendariske VM-titel for to år siden, at vi bliver småskuffede over en bronzemedalje til VM. Det er der overhovedet ingen grund til.
For nok har vi en guldgeneration, men modstanderfeltet er også stærkere end nogensinde, og så kan man diskutere herfra og til Himalaya, om landsholdets taktik var forfejlet ved at lade de to formstærke folk i skikkelse af Magnus Cort og Kasper Asgreen sidde med i et udbrud og brænde kalorier af til ingen verdens nytte med 170 kilometer hjem.
Gigantisk præstation
Den dybere del af de overvejelser overlader jeg til POV Sports ekspert, Per Bausager, der giver sin udlægning af søndagens VM-løb her.
Men en bronzemedalje til VM på landevej vil altid være en gigantisk præstation af en dansk cykelrytter. Da ikke mindst af Michael Valgren, som vi ikke har set så meget til de sidste par år, indtil han i ugen op til VM vandt hele to løb i Italien, selvom han notorisk har for vane at levere gode præstationer til VM.
Når man så oveni lægger den emotionelle faktor, som har præget landsholdet i hele VM-ugen
Og Kasper Asgreen havde dog i sidste ende kræfter til at køre for Michael Valgren, så han kunne levere ham til finalegruppen.
Når man så oveni lægger den emotionelle faktor, som har præget holdet i hele VM-ugen, da deres tidligere landsholdskammerat, Chris Anker Sørensen, forrige lørdag omkom af sine kvæstelser, da han under en træningstur blev kørt ned af en varevogn i Belgien.
Chris Anker var som en del af TV2-holdet ved at forberede VM-ugen, da han så nådesløst blev revet bort med naturlig sportslig nationalsorg til følge. Sociale medier har ugen igennem strømmet over med tilkendegivelser i den vellidte ekspertkommentators navn.
Naturligvis satte det også sit aftryk på de danske rytteres forberedelser, og til søndagens landevejsløb kørte de alle med sørgebind til minde om deres afdøde kollega og ven.
Michael Valgren udtalte selv, at han bearbejdede sorgen med sin mentalcoach op til VM-løbet. Og at han have i sinde at køre for sin tidligere både landsholds- og holdkammerats ære. Som han udtalte til TV2:
”Han døde på cyklen, mens han lavede det, han elskede. Jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville tage en pause fra træningen, ovenpå det der var sket. Tværtimod har jeg villet ære Chris ved at køre for ham.”
Det gjorde Michael Valgren til den store bronzemedalje, som givetvis for altid vil have en speciel plads i erindringen hos ham. Og såmænd hos os andre, der følger sporten. Ikke mindst de folk, Chris Anker Sørensen arbejdede tæt sammen med på TV2 igennem de seneste år.
Det eneste rigtige
TV2 gjorde det eneste rigtige ved at lade deres udsendte medarbejdere i Belgien selv bestemme, om de ønskede at blive eller rejse hjem. TV-holdet valgte at rejse hjem for at være i nærheden af deres familier og nærmeste og kommentere løbene hele ugen fra studiet i Odense.
Ikke at det nødvendigvis gjorde fraværet af Chris Anker Sørensen i studiet nemmere, og før søndagens landevejsløb læste TV2-kommentator, Rasmus Staghøj, med en tydelig klump i halsen da også en forhåndsforfattet hilsen til sin afdøde kollega op, mens ekspertkommentator Rolf Sørensen supplerede med et par rørte ord.
”Det nemmeste i verden ville være at vende ryggen til cykelløb for en stund, men det er jeg sikker på, Chris ikke ønsker. Derfor har vi besluttet at kommentere cykelløbet i dag for Chris. For at gøre det, bliver vi nødt til at fokusere på løbet med den samme entusiasme, glæde og interesse, som hvis Chris havde siddet ved siden af os i dag.
Det kan godt være, det bliver lidt svært undervejs, men med den varme og hjertelighed, vi har mødt den seneste uge, er jeg sikker på, I vil bære over med os, hvis vi skulle miste fatningen. Chris havde glædet sig til i dag. Det fortalte han mig i lørdags. Han sidder et sted og kigger med lige nu, og han fortjener et godt cykelløb,” sagde Rasmus Staghøj blandt andet.
På sin plads
I det lys var det også på sin plads med den bramfrie og livsbekræftende udtalelse efter løbet fra Michael Valgren til den TV2-reporter, der trods alt var taget til Belgien for at lave interviews med rytterne:
”Jeg er sgu glad, det er jeg fandeme…”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
