ANALYSE // POV SPORT – Julian Alaphilippe kørte alene i mål i VM på landevej for andet år på stribe i et hæsblæsende cykelløb fra start til mål. Et formidabelt løb med næsten 200 kilometers ræs. Michael Valgren hentede en bronzemedalje hjem til Danmark.
Forventningerne var tårnhøje til det bedste danske VM-hold i historien op til VM på landevej i Belgien, men det hele begyndte at smuldre, inden løbet rigtig var kommet i gang.
Det var forrygende finalekørsel af Michael Valgren der reddede den danske ære, da han i et dramatisk spurtopgør trådte en bronzemedalje hjem. Løbet var måske det bedste landevejsløb, vi nogensinde har set.
Da det danske VM-hold, bestående af Kasper Asgreen, Michael Valgren, Magnus Cort, Mads Pedersen, Mikkel Honoré, Mikkel Bjerg, Mads Würz og Andreas Kron, stod til start i Antwerpen søndag morgen, var optimismen stor, og tanken var, at fem af dem potentielt kunne blive verdensmester.
Sammen med favoritterne fra Belgien og det italienske ”squadra azurra”, var Danmark af alle internationale eksperter udset til at dominere løbet.
Skidt start på landevejen
Det startede skidt, da Mads Pedersen på en yderst uheldig måde styrtede med 185 kilometer til mål, hvilket var netop som løbet blev åbnet. Det blev dyrt for ham at komme tilbage, kun for at blive involveret i endnu et styrt, det satte ham så meget tilbage, at han var uden mulighed for at komme op til feltet igen.
Evenepoels aktion skulle vise sig at være en belgisk genistreg
Det er aldrig nogensinde set, at et VM er blevet åbnet af store navne med 180 kilometer tilbage, men det gjorde det søndag, da det belgiske vidunderbarn og superstar, Remco Evenepoel, gik til angreb. Magnus Cort gik med, og snart kom også Kasper Asgreen op med en lille gruppe. Det var med nogen betænkelighed, man så to af vores store navne skyde med skarpt så tidligt, men på den anden side var gruppen stærk.
Cort brændte tændstikker
Evenepoels aktion skulle vise sig at være en belgisk genistreg, da deres arvefjender fra Italien endte med at brænde det meste af deres hold af for at hente udbruddet. Men op kom de, og nu havde Asgreen og Cort brændt tændstikker af uden at få noget for det.
På et tidspunkt, hvor der ikke havde været en danske hjælperytter i aktion, havde vi mistet en kaptajn og såret to andre. Senere i løbet styrtede også en tilsyneladende velkørende Mikkel Honoré og måtte udgå, mens Asgreen og Cort sakkede agterud da den regerende verdensmester Julian Alaphilippe angreb så hårdt, at kun de bedste kunne gå med, og her var ingen danskere med.
Heroisk indsats
Men med en heroisk indsats fik Asgreen lukket hullet så meget, at Valgren kunne springe op til frontgruppen alene, og den aktion blev Danmarks redning i dette VM.
Remco Evenepoels kørsel vil der blive talt om længe. Han var animator hele dagen, og med i alt hvad der rørte sig. Det var naturstridigt at se hans næsten uudtømmelige ressourcer, Han havde været indpisker i to store udbrud, og da de sidste blev hentet af de store favoritter, førte han ene mand, indtil han slog ud cirka 20 kilometer fra mål. Han bliver hele Belgiens helt efter dette løb.
Den lille franskmand er utrolig. Gennem sin kørsel krænger han hele sin sjæl ud.
De fleste af løbets store favoritter var samlet, da der manglede to omgange á 15 km inde i Leuven. 16 mand var der tilbage, men kun indtil Alaphilippe sendte en byge af angreb ned over gruppen. Hans accelerationer var ødelæggende som vejsidebomber, og på det tidpunkt stod det klart at løbets superfavorit, Wout Van Aert, ikke havde de rigtige ben til at blive verdensmester. Han havde svært ved at køre Alaphilippe ind, og det femte angreb satte ham skakmat. Alaephilippe var alene foran.
Den lille franskmand er utrolig. Gennem sin kørsel krænger han hele sin sjæl ud. Det foregår med hjerte, sjæl, vilje og panache, og man fornemmer, hvordan hver en fiber i hans lille krop bliver brugt til at pumpe kraft ned i pedalerne. Det er vildt medrivende at være tilskuer til hans spektakulære aktioner.
Stærkeste mand
Nede i næste gruppe sad Valgren med Jasper Stuyven, Dylan Van Baarle og Nelson Powless. Han var gruppens stærkeste mand, men trods flere gode forsøg kunne han ikke komme af med konkurrenterne.
Alaphilippe kunne køre alene til mål og fortsætter således i regnbuestriber endnu et år, mens Van Baarle vandt sølv og Valgren bronze. Den lokale Jasper Stuyven blev første mand til ingenting.
Det er helt sikkert et af de allerbedste væddeløb, der nogensinde er blevet kørt.
Det var et formidabelt ræs med næsten 200 km åben krig på en ekstremt veldesignet rute, og det blev en forrygende finale, hvor man sad ude på kanten af stolen med bankende puls.
Det er helt sikkert et af de allerbedste væddeløb, der nogensinde er blevet kørt. Men nationerne vil have resultater og medaljer snarere end gode cykelløb, og det sidste var der altså kun tre, der fik.
Min vurdering af topholdene i dag (1-10):
Danmark: 7
Vi kom aldrig til at spille en bestemmende rolle i løbet, og bortset fra meget tidligt, da
Cort og Asgreen var i udbrud, prægede vi det ikke som kollektiv. Valgrens fremragende kørsel i finalen kompenserer for andre mangler, hvoraf de fleste var forårsaget af uheld. En medalje vil nok internt regnes for et OK resultat, men vejen dertil var ikke som ventet.
Belgien: 5
De kørte perfekt indtil den rigtige finale, hvor de sad med tre mand, og kaptajnen, Van Aert, havde ikke brugt meget benzin, alt vat lagt op til, at han skulle eksekvere, men han manglede overskuddet. Bagefter er det tydeligt, at den stratosfæriske Evenepoel burde have været kaptajn. Som det foldede sig ud, var han den ene, der kunne have matchet Alaphilippes powerhousekørsel, havde han ikke været mishandlet inden.
Italien: 6
Evenepoels tidligere aktion havde egentlig sat dem ud af spillet, men de ofrede en kaptajn (Trentin), kom tilbage og havde tre mand i finalen. Italienerne er dygtige til landsholdskørsel, men Colbrelli og Nizzolo missede toget i sidste øjeblik. Utivlsomt bittert for en ellers meget velkørende Colbrelli. Men de tager tomhændede fra Leuven.
Frankrig: 10
De kørte som et hold, og de kørte for den mand, der har numrene til at vinde sådan et løb. Uden slinger i valsen og uden at bruge energi på andet end slutmålet. Alaphilippe selv var vild – ja, det er han altid, men i dag var han ekstra vild, og skød til højre og venstre som en desperado i en Sergio Leone-film de sidste 50 kilometer. Det virkede meget risikabelt, men han havde en stor, stor dag. Alt var perfekt for Frankrig.
Slovenien: 3
Mohoric var med i førergruppen indtil den reduceredes. Det var alt. Pogacar og Roglic var for en gangs skyld ikke eksisterende. En sløj indsasts af så store ryttere, som der med rette var høje forventinger til.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
