ERHVERV // ANALYSE – Trods modgang og aflyste projekter er vindindustrien stadig en af Danmarks vigtigste erhvervsøkonomiske styrkepositioner. I dele af sektoren er tabene fortsat store, men Iran-krigen og en voksende erkendelse blandt europæiske regeringer af behovet for statsgarantier til elprisen kan vende udviklingen. ”Det afgørende er, at det globale marked for vindenergi stadig vokser,” siger Green Power Denmarks Jan Hylleberg.
En monopæl er et gigantisk 50-100 meter langt stålrør, der vejer 2.000 tons og har en diameter på 10 meter. Pælen hamres ned i havbunden og udgør fundamentet for en vindmølle, der skal stå fast forankret i selv den værste orkan.
Sidste efterår blev den sidste monopæl afskibet fra det tidligere Lindø-værft i Odense Fjord. Nu er fabrikken lagt i mølpose, 225 metalarbejdere er blevet ledige, og ejeren af produktionsanlægget, sydkoreanske CS Wind, har nedskrevet værdien af anlægget med 625 mio. kr.
Koreanerne overtog den danske underleverandør til vindindustrien Bladt i 2023, efter at en kapitalfond i flere år havde forsøgt at gøre virksomheden profitabel. Det lykkedes indledningsvis de nye ejere at vende udviklingen, men siden er markedet for stålfundamenter til havvindmøller kollapset.
Udviklingen på Lindø er et eksempel på de problemer, der har ramt den danske vindindustri i de senere år.
En dansk styrkeposition under pres
CS Wind er blot én af op mod 500 danske underleverandører, som i den ene eller den anden form leverer produkter til vindindustrien. Det kan være alt fra indvendige stålstiger til elektroniske styringssystemer og udstyr, der kan beskytte møller mod lynnedslag.
Gennem de seneste 40 års udvikling er danske virksomheder blevet i stand til at forsyne vindindustrien med alle de produkter og ydelser, der skal bruges for at bygge og servicere vindmølleparker på land og til havs.
Vindindustrien har ry for at være en af dansk erhvervslivs vigtigste styrkepositioner med en samlet omsætning på over 120 mia. kr. og en medarbejderskare på ca. 35.000.
Eksporten falder – havvinden rammes
Men i 2025 faldt eksporten af dansk vindteknologi med 11 pct. til 43 mia. kr. Samme år måtte landets største udvikler af havvindmølleparker, delvis statsejede Ørsted, tilføres 60 mia. kr. i ny kapital efter store tab på det amerikanske marked for havvind, som Trump-regeringen aktivt forsøger at bremse.
En anden stor udvikler af havvindmølleparker, C.I.P., der udspringer af Ørsted, har efter at have rejst over 37 mia. euro til projekter med vedvarende energi globalt, også mærket modgangen. Afkastet til C.I.P.’s investorer er i pensionskasserne ikke helt lige så stort som tidligere.
Erkendelsen er symboliseret ved, at den danske stat nu har udstedt en garanti for strømprisen ved udbuddet af to vindmølleparker i Nordsøen og en i Kattegat
Danmarks største producent af vindmøller Vestas har efter flere år med modgang fået mere styr på forretningen, mens en stor underleverandør af vindmøllevinger, som LM Wind i Kolding, der ejes af amerikanske General Electric, har akkumuleret et underskud de sidste to regnskabsår på over tre mia. kr.
Hvorfor gik det galt?
Nedturen er udløst af stigende priser og renter i perioden efter udbruddet af Ukraine-krigen i februar 2022, der har øget omkostningerne til opførelse af havmølleparker med næsten 60 pct. Trump-regeringens modstand mod vindkraft har indskrænket markedet både på land og til havs, og de store aktører koncentrerer nu indsatsen om de mere forudsigelige markeder i Europa og Asien.
Men som Jan Hylleberg, administrerende vicedirektør i vindmølleindustriens interesseorganisation, Green Power Denmark, siger til POV International: ”Det afgørende er, at det globale marked for vindenergi stadig vokser.”
En række af de store aktører i vindindustrien har da også i en artikel i dagbladet Børsen annonceret, at det værste er overstået.
Statsgarantier kan ændre spillet
De peger på, at mange regeringer nu har indset, at udbud af vindmølleparker til havs kræver en statslig garanti for strømprisen, før store udviklingsselskaber som Ørsted, svenske Vattenfall og tyske RWE tør binde an med opgaven. Tidligere udbud uden garantier har måttet aflyses på grund af manglende interesse.
Flere har peget på, at kinesiske producenter truer de danske underleverandørers position i værdikæden, men …
Erkendelsen er symboliseret ved, at den danske stat nu har udstedt en garanti for strømprisen ved udbuddet af to vindmølleparker i Nordsøen og en i Kattegat, der potentielt kan koste staten op mod 55 mia. kr. Håbet er, at det danske samfund i mellemtiden bliver så elektrificeret, at strømprisen stiger, og garantien derfor ikke kommer til udbetaling.
Torsdag formiddag oplyste Energistyrelsen, at der efter fristens udløb var kommet bud på en park i Nordsøen og vindmølleparken i Kattegat. Styrelsen oplyste ikke, hvor mange bud. De afgivne bud skal nu evalueres, inden en vinder udpeges. Fristen for bud på den anden park i Nordsøen udløber senere.
Senest har et britisk udbud af havvindmølleparker med en garanti for strømprisen været en succes, idet flere aktører har budt på projektet, der blev vundet af tyske RWE.
Geopolitisk medvind – men usikkerheden er stor
USA’s og Israels krig mod Iran, der har lukket Hormuz-strædet og ført til stærkt forhøjede oliepriser, gør det samtidig mere attraktivt for europæiske regeringer at understøtte udviklingen af vedvarende energikilder. De samme overvejelser gør man sig i mange regeringer i Asien, som er stærkt afhængigt af olieimport fra Mellemøsten via Hormuz-strædet.
Men det ændrer ikke på, at fx Ørsted står med et stort hul i ordrebogen for 2028, ligesom tyske Siemens Gamesa, der også producerer i Danmark, fortsat er ramt af store økonomiske vanskeligheder efter kvalitetsproblemer med selskabets møller.
Ikke alle er ramt lige hårdt
Når det gælder underleverandører, er billedet broget.
”Hvis du er meget afhængig af vindmøller til havs, har du været ramt af udskudte og aflyste projekter. Hvis du leverer til vindmøller på land og i øvrigt yder service til de vindmølleparker, som er i gang, kan du finde mange danske underleverandører, der har travlt som aldrig før. I den sektor gælder det om at holde møllerne kørende døgnet rundt, fordi elpriserne mange steder er stigende”, siger administrerende vicedirektør i Green Power Denmark, Jan Hylleberg, til POV International.
Et eksempel på en underleverandør, der har travlt, er virksomheden DEIF i Skive, som leverer styringssystemer til vindmølleanlæg. Virksomheden har 565 medarbejdere og kom i det senest offentliggjorte regnskab for 2024 ud med en omsætning på 724 mio. kr. og et rekordstort driftsresultat på 124 mio. kr.
Flere har peget på, at kinesiske producenter truer de danske underleverandørers position i værdikæden, men sådan ser Jan Hylleberg fra Green Power Denmark ikke på det.
”Konkurrencesituationen i leverandørkæden har været uforandret i de sidste fem år. Der er en øget produktion og sourcing i Kina, men den har de danske underleverandører selv medvirket i. Flere af dem har produktion i Kina. Samlet set står de danske underleverandører stærkt i værdikæden, men fordi markedet vokser så meget, som det gør, vil der være danske underleverandører, som har en mindre andel af markedet, end de havde tidligere,” slutter Jan Hylleberg.
Læs flere erhvervsanalyser af Carsten Steno her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og