Skilsmisser kan være svære og langsommelige. Og sådan har starten på Brexit – Storbritanniens farvel til ægteskabet med den europæiske union – vist sig at være. Lisa Rasmussen giver en guide til, hvor situationen står i dag med forhandlinger, der af flere grunde snegler sig afsted. Lige nu er eneste ret på menuen tilmed yderligere forsinkelser. For briterne kan heller ikke indenrigspolitisk enes om vejen frem mod et endeligt farvel.
Både i og uden for Storbritannien er man kommet sig efter chokket over Brexit, den britiske folkeafstemning om udtrædelse af EU. Som konsekvens af nederlaget ved afstemningen gik premierminister David Cameron som bekendt af, og efter en kort og hektisk intern valgkamp hos De Konservative blev han erstattet af Theresa May.
Hun var gennem hele kampagnen op til Brexit-afstemningen Bremain-tilhænger, men er gået mere end helhjertet ind i at gennemføre “folkets ønske” om Leave efter sin tiltræden.
Men at sige farvel har vist sig at være en hel del lettere sagt end gjort.
Det tog hele ni måneder, før UK aktiverede EU-traktatens artikel 50, der starter den to-årige udmeldelsesproces. Herefter skal forhandlingerne mellem UK og EU være færdige inden 29. marts 2019 – medmindre begge parter kan blive enige om en forlængelse – og det er meget kort tid.
Det gør ikke situationen nemmere, at Brexit-tilhængerne forlods havde nedtonet vanskelighederne og overdrevet fordelene ved skilsmissen fra EU, og at den konservative regering herefter fulgte op med temmelig arrogante udmeldinger, der har medført en blanding af hovedrysten og irritation i Bruxelles
Både før, under og efter Brexitafstemningen var der uenighed i det konservative parti om Brexit, og arbejderpartiet Labour havde det ikke meget bedre og var temmelig uklare i meldingerne.
Derfor forsøgte Theresa May i juni i år at styrke sit mandat. Meningsmålingerne pegede på, at Labour med den hidtil lidt farveløse venstrefløjspolitiker Jeremy Corbyn i spidsen ville blive nærmest udraderet. Sådan gik det ikke. Langt fra. Corbyn viste sig betydelig mere folkekær, end nogen havde forventet, og i stedet for det absolutte flertal, som May regerede med før valget, tabte hun så mange mandater, at hun nu må støtte sig til det højreorienterede nordirske parti Democratic Unionist Party (DUP) for at få flertal.
Valget forsinkede både den nødvendige nationale lovgivning og realitetsforhandlingerne med EU – en proces, der har vist sig som en overordentlig kompliceret affære, både juridisk og politisk.
Det gør ikke situationen nemmere, at Brexit-tilhængerne forlods havde nedtonet vanskelighederne og overdrevet fordelene ved skilsmissen fra EU, og at den konservative regering herefter fulgte op med temmelig arrogante udmeldinger, der har medført en blanding af hovedrysten og irritation i Bruxelles.
Skilsmisselovgivning med forhindringer
Efter en besværlig proces med aktiveringen af artikel 50 står den britiske regering nu med en endnu vanskeligere sag i parlamentet, nemlig “skilsmisselovgivningen”, The European Union Withdrawal Bill.
Det er en omfattende lovtekst, der først og fremmest skal sikre, at samtlige britiske love justeres med virkning fra den dag, UK forlader EU, hvadenten lovene er afledt af EU-lovgivning eller nationalt vedtaget under forudsætning af EU-medlemskab.
Der anslås at være 12.000 gældende EU regulativer, og parlamentet har vedtaget 7900 regler, statutory instruments, der implementerer EU lovgivning og 186 love, som inkluderer forhold, EU har haft indflydelse på.
Alle disse regelsæt skal justeres, og på grund af omfanget har den britiske regering foreslået en såkaldt Henry VIII Clause, dvs., at regler skal kunne justeres eller ændres administrativt, altså uden om parlamentet. Netop denne del af den foreslåede “skilsmisselovgivning” har skabt meget stor modstand hos både De Konserative og Arbejderpartiet.
Labour har udsendt en såkaldt three line whip til alle medlemmer af Underhuset, dvs. et pålæg om at møde op og deltage i afstemningen, og det er underforstået, at der skal stemmes efter partiets politiske linje. I dette tilfælde stemmer Labour imod lovforslaget.
Det samme agter en større del af de konservative parlamentsmedlemmer at gøre, og det har skabt uro i partiet og store problemer for regeringen, der ikke kan få sit lovforslag igennem. Det skal derfor ændres, og imens går tiden.
Oven i disse hjemlige problemer kæmper den britiske regering også med at få styr på forhandlingerne med EU. Lang tid er gået med at diskutere køreplanen for forhandlingerne, og selv ikke den er de helt enige om endnu. Foreløbig forhandler man en uge hver måned og bruger den mellemliggende tid på at forberede de emner, der kommer på dagsordenen.
De første egentlig realitetsforhandlinger i juli kom der imidlertid ikke alverden ud af. Den britiske Brexit-minister, David Davis, mødtes med EU-Kommissionens chefforhandler Michel Barnier i omkring en time, og forskellene i deres forberedelse til forhandlingerne blev symbolsk illustreret af billedet af EU-forhandlerne med stakke af dokumenter foran sig og tomhændede britiske forhandlere på den anden side af bordet.
Små 100 forhandlere fra hver side arbejder løbende med detaljerne og forsøger at klargøre holdningerne til de store og små problemer, der skal løses. Tanken er så, at chefforhandlerne skal forsøge at nå til en enighed eller i hvert fald beslutte en vej frem, som de hver især kan tage med tilbage til godkendelse i henholdsvis EU-Kommissionen og den britiske regering. Det sidste ser ud til i sig selv at være problematisk, fordi der ikke er enighed om hverken endemål eller detaljer i Theresa Mays regering.
Tre store knaster: penge, borgerrettigheder og grænsen til Irland og Nordirland
Den anden egentlige forhandlingsrunde mellem Davis og Barnier fandt sted i slutningen af august. Efter den runde stod det klart, at der især er tre store knaster, der i første omgang skal files ned:
- regningen, som UK skal betale ved udmeldelsen og efterfølgende
- rettigheder for EU borgere i UK og UK borgere i EU
- grænsen mellem Den Irske Republik og Nordirland
Ingen af disse tre emner er nemme at finde enighed om.
Den økonomiske dimension har allerede skabt stor offentlig debat. I valgkampen lovede Brexit-tilhængerne, at udmeldelse ville give 350 millioner GBP (ca. 3 mia. kr.) om ugen til sundhedssektoren.
Det har Brexittilhængerne svært ved at forklare, og udenrigsminister Boris Johnson har på sin karakteristiske facon sagt, at de penge kan EU se i vejviseren efter. Det har de nu ikke tænkt sig, men har som modtræk slået fast, at der ikke bliver tale om forhandlinger om den fremtidige britiske tilknytning til det indre marked og andre væsentlige handels- og toldaftaler, før der er fundet en løsning på selve skilsmissen, herunder det britiske bidrag.
Det er svært – og processen bliver kun endnu sværere, som tiden går
Fremtiden for EU borgerne i UK er også et varmt emne. For en del af begrundelsen for Brexit var netop at få muligheden for at forhindre arbejdskraft fra især Østeuropa i at komme til UK. Men hvis man vil have en form for adgang til det indre marked, kan det ønske ikke opfyldes, ligesom en fjendtlighed over for EU borgere i UK, ville kunne få lignende konsekvenser for de tre millioner UK borgere, der har slået sig ned i EU.
Nordirland er et særlig sprængfarligt kapitel. Der er kræfter på både den ene og den anden side af grænsen, der vil benytte lejligheden til at arbejde for et forenet Irland.
Senest har lederen af det nordirske parti Sinn Fein, Gerry Adams, bebudet forslag om en folkeafstemning om forening inden for fem år.
Det er i lodret modstrid med ønskerne hos Theresa Mays støtteparti DUP, så også på det område vil det være meget vanskeligt at finde en vej frem.
Når disse tre problemer og en række mindre forhold vedrørende selve skilsmissen er løst, kommer den helt store vanskelighed: den fremtidige tilknytning til det indre marked, til Europadomstolen og toldunionen.
Det er svært – og processen bliver kun endnu sværere, som tiden går.
Topfoto: Jeff Djevdet, Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
