Brasilien

Brasilien og Covid19: Anden bølge raser, knapt 11 millioner er smittede, og 260.000 er døde

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
COVID19 // BRASILIEN – Covid19-pandemien rammer igen Brasilien hårdt. Antallet af nye døde ligger i disse dage på det højeste niveau nogensinde, og hospitalernes intensivpladser er fyldt til randen i mange delstater. Der er derfor genindført sociale restriktioner flere steder, men det er langt fra alle brasilianere, som synes, at det er en god idé, endsige overholder reglerne. Politiet i São Paulo lukkede således i lørdags en fest for pensionister, som havde 190 deltagere. Den gode nyhed er, at vaccinationer så småt er kommet i gang, men der er mangel på vacciner og derfor lang vej endnu.

SÃO PAULO – I weekenden var jeg en tur i Brasiliens hovedstad Brasilia, og her havde jeg booket en guidet tur til et af den futuristiske bys boligkvarterer. Guiden og jeg fik snakket om byen, men vi kom også ind på Covid19-situationen i Brasilia.

Emnet var højaktuelt, da den lokale guvernør Ibaneis Rocha dagen før havde indført ’lock down’ i det Føderale Distrikt, som Brasilia hører under. Guvernøren havde taget dette tiltag, fordi situationen er ved at komme helt ud af kontrol i Brasilia. Ligesom på landsplan stiger antal af nye døde og syge, og belægningsgraden på intensivpladserne til covid19-patienter på Brasilias hospitaler er nu oppe på 95 procent.

’Mor vil ikke vaccineres’

Min guide havde astma og var derfor bekymret for selv at blive smittet. Hun var også bekymret for sin mor, for, som hun sagde, ’Min mor er 84, men hun stemmer på Bolsonaro og vil derfor ikke vaccineres med den ’kinesiske vaccine’. Det samme gælder for min bror, som bor sammen med min mor’. Guidens far var derimod blevet vaccineret. Han var dement, og guiden og en anden bror havde derfor fået deres far vaccineret, uden at han helt var klar over, hvad der skete.

Nogle brasilianere følger de lokale sundhedsmyndigheders råd og lader sig vaccinere. Andre følger præsident Bolsonaro, der… har frarådet folk at blive vaccineret

Den ’kinesiske vaccine’, som guidens mor ikke vil tage, er vaccinen Coronavac. Den er udviklet i et samarbejde mellem forskningsinstitutionen Butantan i São Paulo og det kinesiske medicinalfirma Sinovac Biotech. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International har Bolsonaro været stærk modstander af brugen af netop Coronavac, på grund af dens associering med hans politiske modstander, João Doria, som er guvernør i São Paulo.

Situationen for den lille familie er et godt billede på situationen i Brasilien lige nu. Det offentlige og det private sundhedssystem er hårdt presset, ikke alene i Brasilia, men i store dele af landet, og i nogle delstater ligger folk i kø for at få en plads på en intensivafdeling. Men samtidig er Brasilien også kommet i gang med at vaccinere befolkningen. I første omgang var det sundhedspersonalet, der blev prioriteret, og herefter er man gået i gang med at vaccinere den ældste del af befolkningen.

Men på trods af dette er der fortsat skarpe skillelinjer, som ikke alene deler det politiske miljø, men også venner og familier, som tilfældet er med guiden og hendes familie. Nogle brasilianere følger de lokale sundhedsmyndigheders råd og lader sig vaccinere. Andre følger præsident Bolsonaro, der, som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, har frarådet folk at blive vaccineret.

Ny rekord i døde og smittede

Brasilien har nu rundet 260.000 Covid19-dødsofre og næsten 11 millioner smittede. Ifølge de officielle tal er landet dermed fortsat på andenpladsen over antallet af døde og tredjepladsen i antallet af smittede i verden. Som om det ikke var slemt nok, er der kun udsigt til at pandemien fortsætter et stykke tid endnu.

Brasilien
I det daglige er håndteringen af pandemien i høj grad lagt i hænderne på delstaternes guvernører. Her ses fra venstre João Doria (São Paulo), Romeu Zema (Minas Gerais), Ibaneis Rocha (Det Føderale Distrikt) og Renato Casagrande (Espírito Santo). Foto: Wikimedia Commons

Både smitte- og dødstallene er nemlig højere, end da første bølge toppede i juli i 2020. Siden slutningen af januar har der således været over 1.000 døde per dag, og tallet har nu passeret 1.300 daglige dødsfald, når det beregnes som et gennemsnit af de seneste 7 dage. Samtidig svinger antallet af nye smittede mellem 50.000 og 55.000 per dag, når det beregnes som et gennemsnit af de seneste 7 dage.

Denne anden bølge falder sammen med den brasilianske sommer, mens den første bølge toppede under den brasilianske vinter. I den største del af landet er det selvfølgelig lunt og ofte endda varmt hele året, og folk er derfor ikke nødvendigvis presset mere sammen indendørs om vinteren, som tilfældet er i Danmark. Snarere tværtimod.

Søndag havde man 228 patienter liggende i kø til en intensivplads, og fem patienter er døde i den seneste tid, mens de har ventet i køen

Sommeren er strandsæsonen, og i de fleste brasilianske øjne er en ’god strand’ en strand med mange mennesker, gang i den, musik, sport og sjov. Strandene er derfor tit tæt befolkede om sommeren, og især i januar og februar, hvor mange brasilianere holder ferie. Det kan være med til at forklare, at Covid19-situationen i Brasilien ser ud til at være relativt uafhængig af årstiden.

Sygehusene presset i bund

Pandemiens genopblussen har ramt store dele af landet, og det er derfor ikke kun i Brasilia, at belægningsgraden på intensivpladserne til Covid19-patienter er helt i top. I 17 ud af landets 26 delstater er belægningsprocenten over 80, og der er flere steder, hvor den de facto er 100.

Det er for eksempel tilfældet i delstaten Rio Grande do Sul, som grænser op til Argentina og Uruguay. Her er belægningsgraden på over 97 procent. I hovedstaden Porto Alegre er belægningsgraden endda over 99 procent, og der er 156 patienter i kø til en af byens 882 intensivpladser.

Det forhindrede dog ikke 190 pensionister i at holde en ”tredje alders fest” lørdag, som først stoppede, da politiet lukkede festen

Situation er lige så kritisk i nabostaten Santa Catarina, hvor belægningsgraden på intensivafdelingerne også er oppe over 99 procent. Søndag havde man 228 patienter liggende i kø til en intensivplads, og fem patienter er døde i den seneste tid, mens de har ventet i køen. Man er derfor begyndt at sende patienter til delstaten Espírito Santo, hvor situationen endnu ikke er helt så kritisk.

En tilsvarende situation finder man i delstaten Maranhão i den nordøstlige del af landet. Her er belægningsgraden på intensivpladser til Covid19-patienter også over 99 procent. Den kritiske situation på landets sygehuse som startede i Manaus i januar, har således spredt sig til store dele af landet i løbet af de seneste to måneder.

Sundhedsministre ønsker stramninger og koordinering

I lyset af den desperate situation gik delstaternes sundhedsministre samlet ud til offentligheden den 1. marts med en appel om at indføre udgangsforbud fra klokken 20 til klokken 06, samt lukke skoler, strande og barer.

Derudover ønskede ministrene også, at der indføres ’lockdown’ i delstater, hvor der er mere end 85 procent belægning på Covid19-intensivpladserne og en stigende tendens i antallet af smittede og døde. Samtidig pegede ministrene på, at der mangler en samlet national plan for håndtering af pandemien inklusiv en samlet kommunikationsplan for befolkningen. Det åbne brev fra sundhedsministrene peger på et af de væsentligste problemer i håndteringen af pandemien i Brasilien.

Brasilien
På trods af ‘lockdown’ gøres der klar til gudstjeneste i og udenfor Brasilias ikoniske ‘Igrejinha Nossa Senhora de Fátima’. Eget foto

Væksten i antallet af døde og syge kombineret med presset på sundhedssystemet har ganske vist ført til, at flere delstater nu igen har indført sociale begrænsninger og i nogle tilfælde endda en egentlig ’lockdown’.

Det sidste er for eksempel tilfældet i det Føderale Distrikt. Her lukkede guvernøren Ibaneis Rocha som sagt for alle ikke-essentielle aktiviteter. Fødevarebutikker, apoteker, dyrehandlere og benzinstationer må fortsat holde åbent, men alle andre forretninger er lukket indtil videre. Kontroversielt nok er kirker dog undtaget fra ’lockdown’, mens biografer og teatre skal holde lukket.

Det er ikke de samme regler, som gælder alle steder, og samtidig er den føderale regering ikke synderlig interesseret i at tage førertrøjen i bekæmpelsen. Det skyldes ikke mindst, at Bolsonaro fortsat mener, at den bedste løsning blot er at holde samfundet åbent, og at man i øvrigt ikke bør lade sig vaccinere

I São Paulo har man i den seneste tid været mindre restriktive. Her har restauranter haft lov til at holde åbent, men dog kun med 40 procent kapacitet, i maksimalt otte timer per dag, og der skulle lukkes senest til klokken 20. Samtidig er der indført udgangsforbud mellem klokken 23 og 05. Det forhindrede dog ikke 190 pensionister i at holde en ”tredje alders fest” lørdag, som først stoppede, da politiet lukkede festen. Det ændrer sig imidlertid fra på lørdag og to uger frem, hvor kun det allermest nødvendige kan holde åbent.

Men som sundhedsministrene peger på, så er det et problem med håndteringen af pandemien, at den skifter fra delstat til delstat. Det er ikke de samme regler, som gælder alle steder, og samtidig er den føderale regering ikke synderlig interesseret i at tage førertrøjen i bekæmpelsen. Det skyldes ikke mindst, at Bolsonaro fortsat mener, at den bedste løsning blot er at holde samfundet åbent, og at man i øvrigt ikke bør lade sig vaccinere.

Tæt på syv millioner er vaccineret

På trods af Bolsonaros modstand mod vacciner er der nu endelig kommet gang i et nationalt vaccinationsprogram. Forløbet har dog været og er fortsat kaotisk og præget af manglende koordinering mellem den føderale regering og delstatsregeringerne.

Indtil videre er det primært vaccinen Coronavac, som bliver anvendt, men der er også kommet gang i leveringerne af AstraZenecas Covishield vaccine. Indtil nu er leverancerne af Covishield kommet fra import fra Indien, men begge vacciner skal produceres lokalt i Brasilien.

Brasilien
En ladning af AstraZeneca vaccinen Covishield ankommer til Brasilia fra Indien. Foto: Wikimedia Commons.

På trods af landets enorme størrelse har Brasilien et relativt veludviklet og fintmasket system af primære sundhedsklinikker, og udenfor de større byer er det her, vaccinationen foregår. Sundhedsklinikkerne har dog ikke altid det mest omfattende udstyr, og det er derfor vigtigt, at begge vacciner kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur.

Det nationale vaccinationsprogram er baseret på, at den totale brasilianske vaccineproduktion bliver købt af det føderale sundhedsministerium, som herefter fordeler vaccinen til de enkelte delstater baseret på befolkningens størrelse. Herefter er det de lokale sundhedsmyndigheder, som står for planlægningen og det praktiske arbejde med vaccinationerne.

Bolsonaros modstand mod at købe Coronavac-vaccinen fra Butantan var lige ved at føre til, at en stor del af produktionen ville blive eksporteret

Ved starten af marts er knapt syv millioner blevet vaccineret, men det svarer kun til godt tre procent af den brasilianske befolkning. Af dem som er blevet vaccineret, er det kun knapt to millioner, som har fået to doser. Der er således lang vej endnu, og de enkelte delstater løber jævnligt tør for vaccine og bliver dermed nødt til at sætte programmet i stå for en tid.

Mangel på vacciner

Samtidig med at Brasilien har en fornuftig infrastruktur til at håndtere vaccinationerne, har landet også en stor erfaring med at gennemføre omfattende vaccinationsprogrammer. Butantan fremstiller således cirka 100 millioner doser influenzavaccine om året, som bliver distribueret gennem det offentlige sundhedsvæsen SUS.

Landet har således nogenlunde gode forudsætninger for at gennemføre det omfattende program. Når man alligevel ikke er kommet længere end godt tre procent af befolkningen, skyldes det, at produktionen endnu ikke kan følge med behovet.

mandag kritiserede Bolsonaro således den sociale nedlukning og sagde samtidig, at han havde haft ret med hensyn til pandemien fra dag ét. Onsdag fulgte han op med et angreb på pressen, som han beskyldte for at skabe panik

Og så kunne situationen endda have været endnu værre. Bolsonaros modstand mod at købe Coronavac-vaccinen fra Butantan var lige ved at føre til, at en stor del af produktionen ville blive eksporteret. São Paulo-delstaten havde på forhånd sagt, at den ville aftage tilstrækkeligt med doser til at dække den lokale befolkning. Butantans produktionskapacitet er imidlertid på sigt større end São Paulos behov.

Da Bolsonaro havde sagt, at den føderale regering ikke ville købe Coronavac, var Butantan derfor gået i forhandlinger med andre lande om eksportere vaccinen. Udsigten til at det kun var indbyggerne i São Paulo, som stod til at blive vaccineret i første omgang, førte dog til, at den føderale regering foretog en kovending, og endte med at tvangsopkøbe al nationalt produceret vaccine. Det rækker dog endnu ikke, og den føderale regering er derfor nu ved at undersøge mulighederne for også at importere andre vacciner.

Lang vej ud af krisen

Alt i alt er Covid19-situationen i Brasilien derfor atter kritisk. Da den første bølge ramte landet midt i 2020, var der en åbenlys mangel på koordination mellem det føderale og det delstatslige niveau, og krisen blev politiseret i en kamp mellem præsident Bolsonaro og flere af de magtfulde guvernører i delstaterne.

Her otte måneder senere, hvor anden bølge har ramt landet hårdt, er situationen ikke blevet meget bedre. Forholdet mellem den føderale regering og delstaterne er fortsat præget af politiske kampe. Så sent som mandag kritiserede Bolsonaro således den sociale nedlukning og sagde samtidig, at han havde haft ret med hensyn til pandemien fra dag ét. Onsdag fulgte han op med et angreb på pressen, som han beskyldte for at skabe panik.

Sundhedsmæssigt er det ganske vist gået fremad med lanceringen af vaccinationsprogrammet, men manglen på vaccine har gjort, at det indtil nu ikke har kunnet bremse anden bølge. Der ser derfor ud til at være lang vej ud af både den sundhedsmæssige og politiske krise, som pandemien har kastet landet ud i.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER


Topillustration: Skyline i São Paulo – Brasiliens største by, som er hårdt ramt af Covid19-pandemien. Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund