BRASILIEN // COVID19 – Brasilien har nu rundet 200.000 Covid19-dødsofre og 8 millioner smittede. Ifølge Worldometer er landet dermed fortsat på en kedelig andenplads på den globale statistik over antallet af døde og en lige så kedelig tredjeplads for antallet af smittede. Nu er Brasilien ovenikøbet ramt af pandemiens ’anden bølge’, og både antallet døde og smittede pr. dag er på niveau med toppen af ’første bølge’. Samtidig foregår der en indædt politisk kamp om hvor, hvordan, og hvornår man skal starte på at vaccinere.
SAO PAULO – Torsdag den 7. januar rundede den officielle Covid19-statistik i Brasilien et skarpt hjørne. Mere end 200.000 var nu officielt registreret som døde på grund af Covid19. Dagen efter viste de officielle statistikker, at over 8 millioner brasilianere nu har været eller er smittede. Begge milepæle er nået, midt i at landet er ramt af pandemiens ‘anden bølge’, som begyndte i slutningen af november.
Restriktionerne betød, at São Paulo var usædvanlig stille i dagene umiddelbart før og efter nytår. Til gengæld var strandene fyldt godt op
I Brasilien toppede pandemiens ‘første bølge’ i midten af juli. Derefter faldt både det daglige antal døde og nye smittede frem til midten af november. Det gav mulighed for igen at åbne det brasilianske samfund, efter at store dele af det havde været lukket under den ‘første bølge’. I de efterfølgende måneder så det ud til, at pandemien var aftagende, men tendensen ændrede altså retning igen i slutningen af november.
Jul, nytår og sommerferie
Brasilianerne fejrer normalt julen sammen med familien, mens nytåret primært er en fest med vennerne. For mange er nytåret også starten på sommerferien, hvor det er meget populært at tage på stranden. Alt i alt var der derfor også en vis bekymring for, hvordan de to højtider ville påvirke smittetallet.
Bekymringen betød, at der blev indført specifikke restriktioner i dagene omkring jul og nytår. I Brasiliens største by São Paulo var alt stort set lukket den 25. – 27. december og igen den 1. – 3. januar. Kommunen havde også aflyst årets traditionelle nytårsfest, som plejer at samle 1,5 million deltagere på den centrale Avenida Paulista. Restriktionerne betød, at São Paulo var usædvanlig stille i dagene umiddelbart før og efter nytår. Til gengæld var strandene fyldt godt op, og her blev der hverken holdt afstand eller brugt mundbind.
I første omgang så det ud til, at jul og nytår faldt sammen med en nedgang i antallet af døde og smittede med Covid19. Det viste sig imidlertid at være et fatamorgana! Der var formodentlig tale om, at mange af dem, som plejer at bruge deres tid på at tage opdatere statistikkerne holdt fri omkring jul og nytår. Da de kom tilbage på arbejde, eksploderede begge tal igen som det fremgår af Figur 1 og 2.
I starten af januar er der således flere nye Covid19-smittede pr. dag i Brasilien end på noget andet tidspunkt under pandemien. Samtidig nærmer antallet af nye døde sig hastigt niveauet fra juli og har nu rundet 1.000. Det er endda svært at sige om toppen er nået, eller om tallene vil fortsætte med at bevæge sig i den forkerte retning i den næste tid. Det skyldes, at den brasilianske sommerferie netop er startet og fortsætter frem til karnevallet, der i år falder i midten af februar.
Det betyder på den ene side, at de større byer er delvist tømt for folk. Alt andet lige vil det mindske det sociale samvær der. På den anden side er mange folk rejst fra byerne til stranden. Her er der i den grad tradition for, at man kommer hinanden ved, sludrer med venner og familie, dyrker sport, bader og nyder solen.
Det gode spørgsmål er, om de to modsatrettede fænomener ophæver hinanden, eller fører til et fald eller en stigning i Covid19-smittetallet. Sommerens sociale og festmæssige højdepunkt – karnevallet – er naturligvis aflyst.
Presset sygehusvæsen
Det stigende antal smittede og døde viser sig også i form af et voksende pres på sundhedssystemet. I Manaus, som er den største by i Amazonas, er man igen begyndt at lagre lig i kølecontainere, fordi man ikke kan nå at begrave folk i den hastighed, som de dør af Covid19.
Samtidig er belægningsgraden på intensivafdelingerne igen meget høj flere steder i . I Manaus er belægningsgraden på intensivafdelingerne på de offentlige sygehuse nu over 90 procent. Tilsvarende er man i Belo Horisonte, der er hovedstad i den store delstat Minas Gerais, nu tæt på 90 procent belægning på intensivafdelingerne på de kombinerede offentlige og private sygehuse.
Der er dog også delstater, hvor situationen endnu er knapt så presset. Det er for eksempel tilfældet i São Paulo og hovedstaden Brasilia, hvor der i begge tilfælde er 65 -70 procent belægning på intensivpladserne. De meget forskellige belægningsgrader understreger endnu en gang, at udviklingen af pandemien i Brasilien svinger meget fra delstat til delstat.
Næst-hyppigste dødsårsag
De 200.000 Covid19-dødsfald i Brasilien er ikke alene et højt tal i absolut forstand. Tallet er også relativt set meget højt i forhold til andre dødsårsager i landet. Det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet udgiver en global oversigt over sygdomme og dødsårsager. Her fremgår det, at i 2019 var kardiovaskulære sygdomme, kræft og diabetes de tre hyppigste dødsårsager i Brasilien. For de tre sygdomme gjaldt det, at de henholdsvis krævede 184, 123 og 50 dødsofre pr. 100.000 indbyggere. Nu blander Covid19-dødsfaldene sig i den statistik.
Der ser ud til at være en stigende skepsis mod vacciner i befolkningen, og her er det givetvis en faktor, at Bolsonaro direkte har frarådet folk at tage vaccinen
Det første Covid19-dødsfald i Brasilien blev registreret i slutningen af marts, og sygdommen har indtil nu krævet 95 dødsfald pr. 100.000 indbyggere. Hvis antallet af døde pr. dag i de næste to måneder er på niveau med gennemsnittet for de første 10 måneder under pandemien, så vil Covid19 i Brasilien have ført til cirka 120 dødsfald pr. 100.000 indbyggere på et år. Eller sagt på en anden måde, fra marts 2020 til marts 2021 vil kræft og Covid19 ligge på en delt andenplads, som de hyppigste dødsårsager i Brasilien.
Vacciner på vej til godkendelse
Mens pandemien har huseret, er der blevet arbejdet intensivt på at få lavet en vaccine i Brasilien. Det arbejde har nu ført til, at der den 8. januar blevet indgivet to ansøgninger til den brasilianske Sundhedsstyrelse om at få hastegodkendt vacciner.
Den ene ansøgning kom fra forskningsinstituttet Butantan, der hører under São Paulos universitet, som drives af delstaten São Paulo. Butantan har samarbejdet med det kinesiske medicinalfirma Sinovac Biotech om at lave en vaccine. Den anden ansøgning kommer fra forskningsinstitutionen FioCruz, som hører under den føderale regering. Her har man samarbejdet med universitetet i Oxford og medicinalfirmaet AstraZeneca.
Det er svært at sige, hvad der er mest vanvittigt i Bolsonaros udtalelser
Begge vacciner er lavet på baggrund af en svækket udgave af en influenzavirus, og ingen af dem er dermed baseret på mRNA-teknologi. Det har den fordel, at vaccinen kan opbevares ved køleskabstemperatur i stedet for de meget lave temperaturer, som mRNA vacciner kræver. Til gengæld ser vaccinerne fra FioCruz og Butantan ikke ud til at være helt så effektive som de mRNA baserede vacciner. De første resultater fra Butantans kliniske forsøg viste således “kun” en effektivitet på 78 procent. De tal blev dog opdateret den 12. januar, hvor effektiviteten nu kun var 50,4 procent. Forskellen var, at man i den anden opgørelse havde medregnet folk, der var blevet vaccineret og blev smittede, men kun havde meget milde symptomer. Det hører med til historien, at ingen af dem, som var blevet vaccineret og alligevel blev syge, blev indlagt på et hospital eller døde.
I en brasiliansk kontekst er det imidlertid meget vigtigt, at vaccinerne kan opbevares ved normale temperaturer. Det skyldes, at selvom landet har stor erfaring i at håndtere endog meget store vaccinationsprogrammer, så er der kun få frysere til rådighed rundt omkring i landet, som kan holde temperaturer ned til – 70 grader. En vaccine med en effektivitet på 78 procent, selv 50 procent når man beregner det ud fra folk, der kun fik meget lette symptomer, er stadigvæk bedre end alternativet, som er en vaccine, der ville være svær at distribuere. Der er dog ikke usandsynligt at Bolsonaro og andre vaccinemodstandere vil bruge den relativt lave effektivitet som et argument mod vaccinen.
Politisk slagsmål om vacciner
Det har været kendt i et stykke tid, at både Butantan og FioCruz var på vej med vacciner. På trods af det, eller måske i virkeligheden på grund af dette, er der udbrudt et større politisk slagsmål omkring vaccinerne. Det betyder, at der fortsat ikke er en national plan for vaccination, på trods af at vaccinationsprogrammet ser ud til at starte om 14 dage.
På den ene side af den politiske kamp står Præsident Jair Bolsonaro, som har underspillet situationens alvor under hele pandemien. På den anden side står blandt andet João Doria, der er guvernør i delstaten São Paulo. Doria har arbejdet tæt sammen med Butantan om at udvikle en vaccine til Säo Paulos indbyggere. Som tidligere beskrevet i POV.International har de to politikere længe været i konflikt. Midt imellem står sundhedsminister Eduardo Pazuello, der bliver trukket i fra begge sider.
Dorias har planlagt at vaccinere hele São Paulos befolkning på 45 millioner, og det udstiller, at der fortsat mangler en vaccinationsplan på nationalt niveau. På det seneste ser sundhedsminister Pazuello nu ud til at kaste sig ind i kampen om at gennemføre en generel vaccination. I sidste uge annoncerede han således, at den føderale regering har lavet en aftale med Butantan om at købe 100 millioner doser vaccine, og dermed aftage hele den planlagte produktion. Det står til gengæld i modsætning til, at Bolsonaro tidligere har sagt, at den føderale regering ikke vil købe ”Dorias kinesiske vaccine”.
Der er således stor forvirring om, hvad der kommer til at ske i den næste tid. Lige nu venter både FioCruz og Butantan på at få vaccinerne godkendt af den brasilianske sundhedsstyrelse. Når det er på plads, hvilket burde kunne ske indenfor kort tid, vil regeringen i São Paulo starte med at vaccinere befolkningen fra den 25. januar.
Det er dog det forbehold, at hvis den føderale regering i realiteten har købt hele Butantans produktion, vil São Paulo blive nødt til at følge vaccinationsplanen på nationalt niveau. Den plan er der imidlertid endnu ikke nogen, som har set.
Bolsonaro er imod vaccinering
På det seneste er der også opstået tvivl om, hvordan brasilianerne vil reagere, når vaccinationsprogrammet går i gang. Der ser ud til at være en stigende skepsis mod vacciner i befolkningen, og her er det givetvis en faktor, at Bolsonaro direkte har frarådet folk at tage vaccinen. Det skete blandt andet den 17. december ved en konference i Porto Seguro, hvor han kom med en udtalelse, der selv efter hans standard er bemærkelsesværdig.
Ved den lejlighed spekulerede Bolsonaro i, hvad der kan ske, hvis man tager vaccinen, og sagde følgende “Se você virar um chipanz… se você virar um jacaré, é problema de você. Não vou falar outro bicho aqui para não falar besteira. Se você virar o super-homem, se nascer barba em alguma mulher aí ou um homem começar a falar fino, eles não têm nada a ver com isso. E o que é pior, mexer no sistema imunológico das pessoas, como você pode obrigar alguém a tomar uma fase que não se completou a terceira fase ainda? Que está na experimental?”
– ’Hvis du bliver en chimpanse … hvis du bliver en alligator, er det dit problem. Jeg vil ikke tale om et andet dyr for ikke at være for grov. Hvis du bliver en supermand, hvis der gror skæg ud på en kvinde, eller en mand begynder at tale affekteret, så vil de (laboratorierne – red.) ikke have noget med det at gøre. Og det som er det værste, rode rundt med personers immunsystem – hvordan kan man tvinge folk til at tage noget, hvor man endnu ikke er færdig med tredje fase? Som endnu er i eksperimentalfasen?’
Det er svært at sige, hvad der er mest vanvittigt i Bolsonaros udtalelser. Er det at insinuere, at folk bliver tvunget til at blive vaccineret, og endda med en vaccine som endnu ikke er godkendt. Eller er det, den åbenlyst homofobiske spekulation i absurde bivirkninger?
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topfoto: Kirkegård i Manuas, hvor man kæmper med et stort antal døde. Wikimedia Commons
Figurerne er udarbejdet af forfatteren med tal fra Sundhedsministeriet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
