Københavns Biblioteker er gået i gang med en ambitiøs kamp – ikke for at få udlånt flere bøger, men for at få afbrændt de ”for lidt” udlånte bøger. Angiveligt sælges eller foræres de ikke bort, fordi det ville forvrænge markedet for antikvariske bøger. Men hvis de kan bruges, og kan finde læsere, er de vel stadig kurante?
Selv troede jeg egentlig, at bibliotekerne i årtier havde gjort alt for at slippe af med de bøger, det var umuligt at udlåne. Det er ingen hemmelighed, at bibliotekerne længe har indkøbt for mange eksemplarer af kortvarige bestsellers. Helt tilbage i 1989 fik jeg forevist et sprængfuldt magasin – med enorme mængder Herdis Møllehave. De fortvivlede bibliotekarer bad om hjælp, hvad skulle man dog stille op med alle de ubrugelige bøger? Give dem væk, selvfølgelig.
Som sagt, så gjort.
Masser af døde krimier og faglitteratur
Hvis man med jævne mellemrum gennemgår sit lokale biblioteks udsalg af uudlånelige bøger, viser der sig et mønster. Masser af krimier og masser af gammel faglitteratur, der er flyttet over på nettet.
Ind imellem falder man over overraskende frasorteringer – og redder bøgerne fra død og ødelæggelse ved at tage dem med hjem.
I København er man gået ret vidt. Bogen skal have været udlånt inden for de sidste to år for at overleve.
Jeg tænker ved mig selv: hvor ofte udlånes Johan Ludvig Heiberg, Jens Baggesen, Thomasine Gyllembourg, Amalie Skram, Martin A. Hansen, Ole Sarvig, Kaj Munk? Gør et lavt udlån dem ubrugelige? Man kan finde dem på nettet, men derfor skal vi vel ikke brænde de fysiske bøger, eller hvad? Skader de fysiske bøger da bibliotekerne eller borgerne?
Ydermere forholder det sig faktisk sådan, at visse faglitterære værker står alene – også efter flere års forløb – og ikke nødvendigvis forældes. De benyttes ikke så ofte, men er stadig normative.
Senest forlyder det, at kommer bogen som e-bog, skal den fysiske bog brændes. Hallo. Hvad er egentlig ideen bag den beslutning? Hvis alt udlån fungerer på nettet, hvad skal vi så bruge bibliotekarerne til?
Digitaliseringen af dansk litteratur halter
Jeg undrer mig også over, hvad bibliotekerne skal bruges til, hvis de berøves udlånsmidlernet. Ikke meget tyder på, at kunderne får øjeblikkelig, ubegrænset, gratis adgang til alle midler – der er karenstid på udlån af nye cd’er, og der er endnu ikke indgået en brugbar aftale om udlån af e-bøger. Derudover mangler vi en gennemgående digitalisering af størstedelen af dansk litteratur. Det forholder sig ikke engang sådan, at alle nye bøger udkommer både analogt og digitalt.
Men man kan jo altid flytte alkohol-rådgivning, kondomudlevering, pantefogeder, nærpoliti og pasudlevering ind. Eller lade husene forfalde så voldsomt, at de til sidst ikke kan bruges mere og må rømmes.
Det er heller ikke sådan, at bibliotekerne i mangel af bøger og cd’er og dvd’er kan udvide med hyppige populære arrangementer. De koster jo penge. Optrædende skal have honorar (ja, jeg ved, at det bare er så flot for vores CV at kunne skrive, at vi har optrådt på Oppe Sundbys Centralbibliotek i 1989, men det kan vi altså ikke leve af). De ansatte skal også have løn for (over)arbejde på biblioteket uden for almindelig bemandet åbningstid.
I øvrigt har man allerede de fleste steder tømt bibliotekerne for bibliotekarer og åbnet for afhentning og udlån alle ugedage – men det gør altså ikke bibliotekerne til rare opholdssteder, snarere tværtimod.
Hvad skal vi med bibliotekarer?
De fleste af os erhvervsaktive bestiller værker, afhenter dem og skynder os videre. Og når bibliotekarerne endelig er på arbejde, er de blevet så vant til ensomt, afsondret arbejde, at de bliver helt paf (og glade!) når en besøgende borger omsider spørger om noget.
For bibliotekarerne, hvad skal de egentlig i den nye find-selv-ud-af-det verden? Og hvad skal vi med dem?
Engang i min spæde ungdom forventedes det, at bibliotekarerne – ud fra en ret lang og krævende uddannelse – skulle udvælge materialer til anskaffelse. Det var bl.a. derfor, man læste Lektørudtalelserne – der dengang var livsafgørende for forfattere. Det var også dengang, man udelukkede f.eks. Morten Korch fra de offentlige bibliotekers hylder. Der var med andre ord overmåde skrappe kvalitetskrav. Man ville egentlig gerne lokke lånerne til at læse noget nyt – og til at bevæge sig rundt i tilbuddene. Ikke for at opdrage på lånerne, men for at åbne døre for dem. Det er vel sådan set også derfor, man skal gennem en længere uddannelse for at blive bibliotekar. Hvis arbejdet udelukkende består i at pege hen mod reolen med de nyeste krimier, er uddannelsen redundant.
I dag ser det ud, som om det vigtigste er at forsyne krimifans med alle de sidste udgivelser i genren, uden videre hensyn til kvalitet: der udgives både fuldkommen forrygende spændingsbøger såvel som det værste bras. Er der efterspørgsel, eller forventer man efterspørgsel, skal braset købes. Men kunderne er ikke dumme, så braset ryger hurtigt over i 10-kroners kasserne.
Hvad skal bibliotekarerne foretage sig i den type biblioteker, som åbenbart er på vej, hvad enten kunderne ønsker det eller ej? Det er mig bekendt HKere som sætter på plads og finder de reserverede bøger frem, eller er dette arbejde også gledet over på bibliotekarerne?
Og hvad skal der ske med bibliotekerne?
Med andre ord: mere som låner end som leverandør er jeg bekymret for vore biblioteker. Et kulturtilbud, som har en utrolig bred berøringsflade med den betalende befolkning. Skal biblioteket bestemme, at jeg kun skal læse bøger på min tablet, og kun høre musik på min pc? Hvad skal vi stille op med rummene? Med de ansatte? Til glæde for hvem?
Engang skrev jeg en kronik om kommunernes glædeshuse, bibliotekerne. Med brede åbne døre til bøger, musik, film, oplæsning, musik og lokal mødevirksomhed. De døre er ved at forvandles til mærkelige kattelemme, som vi selv skal finde. Vi kan jo bare selv finde kunsten på nettet (og betale for den), men jeg tvivler på, at alle unge studerende, kontanthjælpsmodtagere, nydanskere, handicappede, ældre eller bare almindeligt aflønnede læsende har råd til at betale for al den musik og al den litteratur, de har lyst til at opleve.
Sluttelig: Viljen til at opretholde et kvalitetsbevidst biblioteksvæsen, findes den? Eller skal bibliotekerne bare være billige? Usynlige?
Foto: Privat
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her