LGBT+//BAGGRUND – En videnskabelig konference fik usædvanligt modspil fra kritikere, der mente sig udelukket fra det akademiske rum, hvor kønsskiftebehandling af børn og unge udvikles og drøftes. På en modkonference, afholdt samme tid og samme sted, deltog også unge, der havde fortrudt kønsskiftet. Journalist Dorte Toft har kigget nærmere på den indbyrdes strid, der rækker helt ind i det danske Folketing.
Der var krig på kniven, da to konferencer om kønsskiftebehandling blev afholdt samtidig i den irske by Killarney i slutningen af april. I centrum for striden var børn og unge, der har det så skidt med deres biologiske køn, at de ønsker at skifte.
På den ene konference, den videnskabelige, samledes det etablerede vestlige behandlersystem med mest fokus på kønsskiftende medicinering og kirurgi. En prominent taler ytrede indledningsvis, at hvad der kom fra den anden side, ikke var værd at lytte til for akademikere. En anden prominent taler ses citeret for at mene, at kritikerne er en totalitær magt af værste art.
For gruppen, domineret af teenagepiger, foreligger der ikke videnskabelig evidens for, at behandlingen virker
På den anden, mindre konference samledes kritikerne af det etablerede system samt unge, der fortrød skiftet. Her var fortællingen, at kampen står mod det etablerede systems medicinske eksperimenter på børn og unge.
Emnet er brandvarmt også uden for Killarney. I USA har kønsskifte af børn og unge udviklet sig til en politisk kampplads forud for næste præsidentvalg. Joe Biden-styret giver sin “fulde støtte” til kønsskifter for mindreårige. R
epublikanere indfører forbud mod børns kønsskifte, anført af Floridas guvernør, De Santis, der ses som potentiel konkurrent til Joe Biden. I et tv-interview kalder præsidenten forbuddet i Florida forfærdeligt, grusomt og tæt på en synd.
I Danmark behandler Folketinget i dag (9. maj) et lovforslag fra Nye Borgerlige om et forbud mod børns kønsskifte. Det sker, selv om det danske behandlersystem er blevet langt mere påpasseligt med at sætte børn i gang med medicinsk kønsskifte.
341 unge på medicinsk kønsskifte
Foreløbig er i alt 341 unge sat på medicin, men af et samråd i Folketinget i april fremgik det, at i 2022 fik kun seks procent af de henviste unge medicinsk kønsskiftebehandling mod en tredjedel i både 2019 og 2022. Rigshospitalets Sexologisk Klinik har lyttet til den del af videnskaben, der også var i fokus på modkonferencen. Ifølge den skal børn og unge tilbydes langt bedre psykisk hjælp til at finde ud af, hvad årsagen er til ønsket om kønsskiftet.
Men fra Folketinget tilbage til Killarney. Da jeg ikke selv kunne drage til Irland, henvises i dette indlæg til konferenceprogrammer, vejledninger og andet af relevans for striden mellem parterne bag de to konferencer. For læserne er det dog relevant at vide, at min egen holdning flugter mest med dem, som stod for den mindre konference – modkonferencen.
Bag den store konference stod Epath – The European Professional Association for Transgender Health. Titlen var Strengthening the standards: communities and research, og der var godt 500 deltagere.
På programmet var udviklingen inden for kønsskifte, ikke mindst fremskridt for det medicinske og det kirurgiske kønsskifte. Også bivirkninger ved behandling og mulighederne for at forebygge dem var på programmet, ligeså sessioner om det psykiske helbred blandt transkønnede, også i relation til det politiske slagsmål om kønsskifte.
Modkonferencen med titlen The Bigger Picture havde omkring 200 deltagere fysisk til stede og 1.720, der fulgte via streaming. Bag den stod den yngre organisation Genspect, etableret af forældre, behandlere og andre, der mener, at børn og unge ikke altid ved bedst selv og da slet ikke kan overskue de livslange konsekvenser af kønsskifte som for eksempel risiko for infertilitet og manglende evne til orgasme.
Programmet havde udelukkende fokus på børn og unge, altså gruppen, hvor der i disse år ses en eksplosion i henvisninger til kønsskifteklinikker. Den store majoritet er piger, hvis sind og krop grundet pubertet er under ombygning – piger, der som små ikke havde udvist tegn på kønsubehag.
For gruppen, domineret af teenagepiger, foreligger der ikke nok videnskabelig evidens for, at behandlingen virker og ikke skader, hvilket efterhånden er bredere erkendt. Forskningen er mest baseret på tidligere tider, hvor det typisk er nogle få mindre drenge samt granvoksne mænd, som behandlersystemet blev opsøgt af.
Organisationen Epath, der blev stiftet for knap 10 år siden, er udsprunget af Wpath – en verdensorganisation, hvad angår transkønnedes helbred, grundlagt tilbage i 1979.
Blandt Wpaths medlemmer er britiske Mermaid, hvis holdning er, at allerede fra to-tre-årsalderen er et barn klar over det, hvis dets kønsidentitet (gender) adskiller sig fra det biologiske køn (sex)
Epath sætter ikke standarden for behandling i Europa og resten af Vesten. Det gør Wpath, også i Danmark, hvor standarden anføres som en del af Sundhedsstyrelsens vejledning. Ifølge Wpath bør børn og unge bekræftes af behandlere i deres nye kønsidentitet ud fra, at andet er skadeligt for barnet.
Modelfoto: Lemberg Art/Midjourney
Wpath, der er giganten, hvad angår påvirkning af politikere og sundhedsmyndigheder, har herhjemme tre medlemmer, alle i behandlersystemet. Opkomlingen Genspect er tilsyneladende ikke repræsenteret i Danmark.
Det skal bemærkes, at Wpath ikke udelukkende består af sundhedsfaglige eksperter, men også har transstøttende og -aktivistiske NGO’er i medlemsskaren. Blandt Wpaths medlemmer er britiske Mermaid, hvis holdning er, at allerede fra to-tre-årsalderen er et barn klar over det, hvis dets kønsidentitet (gender) adskiller sig fra det biologiske køn (sex), og hvis ikke barnet bekræftes, kan det få de alvorligste følger.
Mermaid stod også på Epath-programmet i Killarney. Ligeså en omstridt norsk professor, den ældre transkvinde, Esben Esther Benestad, som de norske sundhedsmyndigheder har fjernet retten til at udøve lægegerning fra.
Ind med eunukker, ud med nedre aldersgrænser
Genspect og andre kritikere mener, at Wpath arbejder og lobbyer transaktivistisk langt ud over, hvad der er videnskabeligt belæg for, ikke mindst hvad angår børn og unge.
Wpaths nyeste behandlingsvejledning var et af de første punkter på Epaths konferenceprogram i Killarney. Den vakte stor medieopmærksomhed ved offentliggørelsen i efteråret 2022, netop grundet afsnittene om børn og unge, men ikke kun. Wpath udvidede nemlig også transskaren med endnu en kønsidentitet, eunukker. Mænd, der vil kastreres, har krav på “kønsbekræftende behandling”. Mener organisationen.
Hvad angår børn og unge, blev aldersgrænsen sænket til 14 år for krydshormoner (maskuliniserende testosteron til piger, feminiserende østrogen til drenge) – en to år lavere grænse end tidligere. Grænsen for bortoperation af bryster, kaldet “brystmaskulinisering”, blev 15 år mod tidligere 16, og grænsen for fjernelse af testikler henholdsvis æggestokke og livmoder blev 17 år mod tidligere 18 år.
Men. Alt om aldersgrænser blev hurtigt trukket tilbage, uden begrundelse, og der ses da også kønsklinikker, der ignorerer nedre aldersgrænser. Danmark har dog 18 år som nedre grænse for kirurgiske indgreb.
I Wpaths vejledning anføres som nævnt, at de, der mener, de er født i en forkert krop, skal mødes bekræftende og støttende. Forældre og behandlere må ikke forsøge at få barnet til at forlige sig med sit biologiske køn. Barnet må ikke tilbydes terapi, der kan gøre det uroligt (distressed).
Børnene må ikke tilbydes, hvad Wpath kalder “reparerende terapi” eller “omvendelsesterapi”. Originalteksten er: “We recommend against offering reparative and conversion therapy aimed at trying to change a person’s gender and lived gender expression to become more congruent with the sex assigned at birth.”
Wpath, der altså mener, at barnet ved bedst, har tilsyneladende også FN’s øre. I hvert fald arbejdes der i FN-regi på at få “omvendelsesterapi” klassificeret som tortur, og det gælder ikke kun homoseksuelle, der gennem tider har været udsat for grusomme forsøg på at “kurere” dem, men altså også børn og unge med kønsubehag. I EU ses også krav om forbud.
Problematisk definition af terapi
Problemet er, at omvendelsesterapi defineres så bredt, at psykologer og andre frygter, at det kan omfatte selv professionel støtte til den unge i afklaringen af, om det virkelig er kønsubehag, der er på spil, eller en flugt fra andre problemer, som fx autisme, ADHD eller depression.
Ved barnet bedst selv? Hvad der på Genspect-konferencen blev lagt vægt på, var, at forskningen har vist at fire ud af fem med tiden forliger sig med deres biologiske køn, hvis de ikke sættes i gang med medicinsk kønsskifte Forskningen stammer imidlertid fra før, det store boom i antallet af teenagere, der ikke ville deres køn, og altså før transaktivismen slog så stærkt igennem, at den også påvirkede medier og fostrede stærke trans-influencere på TikTok og Instagram.
Nu pipler det dog så småt frem frem med unge, der stod af transtoget. Unge, der fortrød skiftet – de såkaldte detransitioners. De talte på Genspect-konferencen om netop disse ting, men også om et svært liv som detransitioner grundet fysiske følger, psykiske konsekvenser samt udstødningen fra transmiljøet.
I programmet for den videnskabelige konference giver en søgning på detransitioner imidlertid kun ét resultat. Af det fremgår, at der er alt for lidt viden om, hvad de, der fortrød, har erfaret i relation til både transitionen til en anden kønsidentitet og detransitionen. Men fx emnet transkvinders kunstige vagina fremgik af næsten 60 punkter på programmet.
Nyere vejledninger fra myndigheder i Sverige, Finland og England spillede ikke nogen synderlig rolle på konferencen. I disse lande er det nu som hovedprincip et nej til medicin og kirurgi for dem under 18. Skulle det blive nødvendigt at gå videre end professionel psykologisk støtte, skal det udelukkende ske i forskningsmæssigt regi, så der er tæt opfølgning på børnene, og så videnskabelig evidens kan opnås.
I lyset af anti-woke-tendens er gender blevet den nye indgang for partier og organisationer langt ude til højre som middel til at opnå stemmer
Hvor voldsom striden var i Killarey, når det gælder børn og unge, stod klart allerede under åbningstalen holdt af præsidenten for Epath, professor Joz Motmans. Han fokuserede på den modvind, han, kolleger og transpersoner oplever.
Ifølge Joz Motmans beskyldes Epath for at kvæle debatten og for at mene, at den videnskabelige side af transområdet er afgjort. Hvis det var tilfældet, ville Epath ikke fortsat organisere konferencer, sagde han, men erkendte, at Epath ikke er den bedste til kommunikation, men … “vi vil ikke sænke vores standard til sloganagtige citater på Twitter og Instagram. Vi respekterer alles ytringsfrihed, men vi vælger ikke at lytte til det.”
Motmans talte om en stigning i såkaldt anti-gender og antitrans-holdninger, også politisk set (Ordet gender bruges i denne debat som betegnelse for, hvilket køn, en person føler sig som, hvorimod ordet sex gælder det biologiske køn.)
Hjælp udefra efterlyses
“I lyset af anti-woke-tendens er gender blevet den nye indgang for partier og organisationer langt ude til højre som middel til at opnå stemmer.” Ifølge ham er der behov for, at også andre, fra sociologer og antropologer til jurister, hjælper med at gøre Epath klogere på the bigger picture.
Hvad angår, hvad der bør tælle i akademia, valgte præsidenten at læse et langt citat fra en hollandsk sociologiprofessor ved navn Sarah Bracke: “Ytringsfrihed giver ret til at sige, at jorden er flad, at der ingen klimakrise er, og at køn er binært.” Af citatet fremgik også, at sådanne udsagn ikke giver andre en forpligtelse til at lytte, for når det gælder akademisk frihed, så tæller, hvad der er overflod af videnskabelige beviser for. Sarah Bracke, der blev citeret, er en nøgleperson i en Amsterdambaseret organisation for akademikere inden for kønsskiftebehandling.
Folkemord i talen
Der blev skruet endnu mere op for kritikken i den næste tale på den videnskabelige konference. Den blev holdt af Tini Kolos Orban, direktør for organisationen Transgender Equality Network of Ireland, der blandt andet får støtte fra det irske sundhedsvæsen, og som sikrede Irland værtsskabet for Epath.
Da den tale ikke er offentliggjort, og pressen forment adgang til konferencen, citeres fra en beretning offentliggjort hos Genspect, skrevet af en akademiker, der deltog i Epath-konferencen, men som har en kritisk indstilling.
Ifølge referatet sagde Tina Kolos Orban, at kritikerne, de såkaldt gender criticals, udgjorde en “totalitær og genocidal magt, hvis mål ikke kun er at ramme transpersoner, men også alle institutioner, der opretholder demokrati og menneskerettigheder”. At henvise til genocide, folkemord, er standard inden for transaktivismen.
Ifølge referatet koblede Orban også kritik af kønsskiftebehandling af unge til blandt andet homofobi, racisme, xenofobi, islamofobi og kvindehad.
Genspect selv holdt sig ikke tilbage. Allerede i pressemeddelsen op til konferencen sås karske ord. Ifølge psykoterapeut Stella O’Malley, direktør i Genspect, er Epath ude med falsk reklame, når den skriver, at organisationen fremmer “sikker, velbevist og effektiv behandling til dem, der slås med kønsubehag.”
“Det er ikke passende at skubbe pubertetsblokkere, hormoner og operationer på sårbare børn. Epath-programmet promoverer tung, medicinsk intervention, mens Genspect favoriserer den mindst invasive tilgang først,” lød det fra Stella O’Malley, der netop har udgivet bogen What your teen is trying to tell you.
Ifølge O’Malley lukker Epath af for debatten og hævder, at videnskabeligt er alt afgjort – “settled”. Det var så, hvad Epath-præsidenten sagde, var usandt.
For selve åbningstalen på Genspect-konferencen stod forfatteren af bogen Trans – when ideology meets reality, Helen Joyce. Hun, der selv har været en del af akademia, før hun blev journalist på The Economist, er nu direktør i organisation Sex Matters, der arbejder for, at følelsen af køn ikke trumfer biologisk køn i lovgivning og andre steder.
Destabiliserer børns mentale helbred
Helen Joyce kaldte det helt uforsvarligt, at børn og unge nu læres, at køn er, hvad man føler sig som – at hvad man tror her og nu, bare er det rigtige. Hun betegnede det som destabiliserende for børns mentale helhed og selvforståelse.
“Det er svært at forestille sig noget som helst mere forvirrende at fortælle børn. Alle børn, og ikke mindst de homoseksuelle børn,” sagde hun.
Joyce ser kønsidentitetsideologien som en del af, hvad der i filosofikredse kaldes hyberliberalisme eller hyperindividualisme. Hver og en er, hvad hver ønsker at være, og ve dem, der ikke bekræfter det og retter sig ind på det.
Kønsidentitet kontra farve
I den sammenhæng kom hun ind på det modstridende i, at en mand kan identificere sig som kvinde, mens en hvid ikke kan identificere sig som sort. Årsagen bunder ifølge hende i to forskellige teorier. Hudfarve dækkes af critical race theory – ingen kan skifte sig ud af det. Når hvide udgiver sig for at være sorte, er det en synd. Mens kønsidentitet dækkes af queer-teorien, der har tendens til at se kønsskifte som noget, der bør æres.
Ifølge Joyce har kønsklinikkerne aldrig levet op til den medicinske verdens bedste standarder. Det hævdes, og udefra kan det ligne, men det stemmer ikke.
“De, der snydes, er ikke blot patienter, men også specialister på andre felter inden for medicin, såsom endocrinologi [om hormoner og hormonelt betingede sygdomme, red.] og kirurger, ligeså bevilgende enheder, forsikringsselskaber og regeringer,” sagde hun.
Ifølge Helen Joyce bilder kønsklinikkernes ansatte typisk klienterne ind, at når de først har skiftet køn, så vil alle andre spille med, og gør folk ikke det, så er de bigots – forfærdelige mennesker.
Det danske element på Epath
På den videnskabelige konference i Killarney var det sparsomt med danske bidrag. En statistik over kirurgiske indgreb viser, at der er sket en kraftig stigning, ikke mindst for transmænd (biologiske kvinder). Sådanne indgreb kan gælde fjernelse af bryster, livmoder og æggestokke, men stigningen var størst frem til 2018 og tonede så noget af.
Et andet punkt vedrørte transkvinders (biologiske mænds) efterspørgsel efter, hvad der kaldes nedre kirurgi, der i Danmark er langt større end, hvad der tilbydes. Det gælder både operationen, hvor der skabes en såkaldt neovagina ved at vende penis indad, og den type operation, hvor der ikke skabes en vagina, men udelukkende en ydre tilpasning til det kvindelige. Det kaldes vulvaplasty.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
