KØNSSKIFTE // KOMMENTAR – Sundhedsstyrelsen ser bort fra vigtig ny viden om behandling af børn og teenagere, der vender ryggen til deres biologiske køn. Lægerne i arbejdsgruppen bag udkastet til en ny vejledning synes at have større tillid en organisation, hvis faglige omdømme har fået skrammer. Tiden vil vide, om der bliver behov for en ministerundskyldning, skriver journalist Dorte Toft.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I morgen, mandag den 24. februar, slutter høringsfristen for en meget forsinket vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Det gælder en opdatering af den ”sundhedsfaglige hjælp” til de børn og voksne, der vil væk fra deres biologiske køn.
Nok defineres ønsket om kønsskifte ikke længere som en psykisk lidelse, men hjælp er nødvendig, fordi det er en lidelse, som forventes at kunne afhjælpes med livslang medicinering og måske kirurgi. Sundhedsstyrelsens vejledning skal sikre, at plusserne overgår minusserne, for behandlingen er ikke reversibel. Der er ingen genstart.
Det bliver interessant at se høringssvarene, for der vil være eksperter i ind- og udland, der vil undre sig over, at det skulle være det bedste Danmark kan byde på nu. Jeg hører således, at den såre vigtige del af den ”sundhedsfaglige hjælp” er en ommer, og det gælder især delen om de sårbare teenagere.
De har det sidste tiår udgjort langt den største gruppe, der vil ”skifte køn”, og den nyeste viden om dem reflekteres ikke i tilstrækkeligt omfang i vejledningen.
I kønsskiftebehandlingen indgår brug af medicin, der aldrig har været testet eller godkendt til brug for teenageres kønsskifte
Hvad de fleste eksperter på området dog er enige om, er, at der stadig mangler forskning om netop teenagegruppen, hvor pigerne udgør to tredjedele eller mere. Flertallet af alle har psykiatriske diagnoser heriblandt autisme, adhd, depression og selvskadende adfærd. Men behandlingen har været baseret på en gruppe uden.
En psykisk lidelse kan i sig selv være årsag til ubehag ved eget køn, så afhjælpes den, løses problemet for den unge. En anden forskel fra den oprindelige referencegruppen er, at hos dem var kønsubehaget opstået allerede i barndommen.
Usikkert om hjernens udvikling hæmmes
I kønsskiftebehandlingen indgår brug af medicin, der aldrig har været testet eller godkendt til brug for teenageres kønsskifte, altså til raske kroppe. Det gælder de såkaldte hormonblokkere, der også kaldes pubertetsstoppere.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen bruges hormonblokkere mod prostatakræft, mod den smertefulde kvindesygdom endometriose samt til børn med fejl i deres hormon-system, så puberteten indtræffer alt for tidligt. De såkaldte pubertetsstoppere har givet alvorlige helbredsskader for nogle unge, og udviklingen i deres højde hæmmes. Desuden aner ingen endnu, om hjerneudviklingen hæmmes.
Vejledningen, der opdateres, stammer helt tilbage fra 2018, blot et par år efter at stigningen i teenageres kønsskifteønske begyndte. I den vejledning, der altså gælder endnu en stund, betegner Sundhedsstyrelsen virkningen af pubertetsstoppere som ”reversibel”, en pauseknap uden følger.
I Finland, Sverige og England skar man få år efter den danske vejledning udkom drastisk ned for brugen af pubertetsstoppere, og Rigshospitalets klinik for alle under 18 år indførte i al stilhed, hvad der kaldes større påpasselighed. Styrelsen selv var tavs, opdaterede heller ikke den del af vejledningen.
I Cass-rapporten købes ikke, at barnet ved bedst selv, hvilket Sundhedsstyrelsen flere steder giver indtryk af, at det gør
Foruden disse hormonstoppere er der også rejst tvivl om brugen af de såkaldte krydshormoner til de unge – testosteron til pigerne og østrogen til drengene.
Sundhedsstyrelsen fastholder, at teenagere kan sættes på krydshormoner fra de er 15 år. I nabolandet Sverige er grænsen tilbage i 2022 hævet til 18 år. Samme aldersgrænse anbefales i en 388-sider lang rapport, The Cass Review, der i april 2024 gav stor international mediedækning og som allerede har fået flere lande til at udvise øget forsigtighed med kønsskiftebehandlingen. Konklusionen er nemlig, at der ikke er nok videnskabeligt belæg for, at behandlingen af børn og unge gør mere gavn end skade.
Hundrevis af nyhenviste børn og unge
Danmarks situation? I perioden 2016-2022 var cirka 350 børn og unge behandlet (nyere tal er ikke tilgængelige). Ingen ved, hvordan det er gået, da opfølgning først blev indledt for et par år siden. I 2022/23 var der tilsammen godt 600 nyhenviste børn og unge til Rigshospitalets klinik, Sexologisk Klinik.
Cass-rapporten, der i april 2024 blev omtalt i POV, er den hidtil grundigste vurdering af forskningen og erfaringerne på området, og den vurdering ligger til grund for både advarsler og anbefalinger. Men hverken den rapport, eller den midlertidige Cass-rapport fra 2022, nævnes i Sundhedsstyrelsens litteraturliste.
Den nye danske vejledning stritter imidlertid flere steder i modsat retning af anbefalingerne i Cass-rapporten.
I Cass-rapporten derimod anføres, at der ikke findes belæg for at hævde, at et socialt kønsskifte gavner mere end det skader
I Cass-rapporten købes ikke, at barnet ved bedst selv, hvilket Sundhedsstyrelsen flere steder giver indtryk af, at det gør. I Cass-rapporten afvises også, at fx den 15-årige er i stand til at give ”et informeret samtykke” til at igangsætte behandlingen, der kan bliver livslang.
Fra det 15. år er den unge ikke ikke længere afhængig af forældrenes accept, men når ikke en gang fagfolk kan overskue alle konsekvenser på langt sigt, hvordan skulle den 15-årige så kunne? Hvordan skulle forældre til endnu yngre kunne?
Sundhedsstyrelsen presser imidlertid på ved at anføre, at undlader man at påbegynde behandlingen ved pubertetens start, kan det medføre “langvarige fysiske og psykosociale skadevirkninger”. I vejledningen forklares ikke, nøjagtig hvad den oplysning bygger på, men styrelsen har nok lyttet til de mange interessenter, der agiterer for, at især drenge skal skånes for den naturlige pubertet, så de som voksne har lettere ved at passere som kvinder. Blandt dem, der presser på, er voksne transidentificerende mænd.
Fx viser forskning i Finland, at fire ud af fem forliger sig med deres fødselskøn efter nogle år. Samme tal fremgår af tysk forskning
I Sundhedsstyrelsen vejledning anføres flere steder nødvendigheden af behandleres, forældres og andres støtte til barnets ønske om kønsskifte, også når det alene gælder et socialt kønsskifte, som fx nyt navn, andet tøj og måske juridisk kønsskifte.
I Cass-rapporten derimod anføres, at der ikke findes belæg for at hævde, at et socialt kønsskifte gavner mere end det skader. Det kan gøre det sværere for barnet at skifte tilbage, da omverdenen er inddraget i skiftet, og det kan ændre barnets kurs hen mod medicinsk kønsskiftebehandling. En tilsvarende advarsel findes ikke i den danske vejledning.
Advarsel mod at flytte den unge til voksen-systemet
I Cass-rapporten frarådes, at unge under behandling overgår til voksensystemet, når de er 18 år, da de ofte fortsat er sårbare. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at behandlerne kan overvåge udviklingen frem til de 25 år, hvor hjernen er fuldt udviklet. Men i Danmark skal den unge allerede skifte system og dermed behandlere ved de 18 år.
I Cass-rapporten omtales forskning, der viser, at langt de fleste ”vokser” fra kønsubehaget, hvis de ikke medicineres. Sundhedsstyrelsen undlader imidlertid at oplyse det sundhedsfaglige personale om de forskellige studier, der viser hvor stor en andel, det er. Fx viser forskning i Finland, at fire ud af fem forliger sig med deres fødselskøn efter nogle år. Samme tal fremgår af tysk forskning.
Problemet er, at der ingen sikker metode er til at identificere den ene af de fem, der ikke vokser fra sit kønsubehag – kønsinkongruens, som styrelsen benævner det. Hverken hvis ubehaget startede, da personen var fem år eller 13 år. Der er altså en risiko for at fejlbehandle.
Standarden, der tæller for Sundhedsstyrelsen
Men Cass-rapporten er som nævnt heller ikke på litteraturlisten. Det, der tæller, synes at være en behandlingsstandard med titlen: ”Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse People, Version 8”.
Det er en opdateret vejledning fra organisationen World Professionel Association for Transgender Health, Wpath, udgivet i 2022, altså to år før Cass-rapporten. I den store medlemsskare er også lobbyister for diverse interessegrupper – fra LBGT+organisationer til medicinalindustrien.
Wpath har fået faglige ridser i omdømmet for at undertrykke, hvad der for organisationen er ubekvem viden, og et læk af kommunikation Wpath-medlemmer imellem kostede også for troværdigheden. Wpath-behandlingsstandarder har imidlertid i årevis været betragtet som en slags bibel og benyttes i de fleste lande. Den fremhæves også som en slags kvalitetsgaranti af Sundhedsstyrelsen.
Ifølge den foreliggende forskning – af høj kvalitet – fortryder 5-10 procent deres kønsskifte
Wpath gjorde straks sit bedste for at miskreditere Cass-rapporten, men kritik er foreløbig afvist i to artikler, der er fagkollegialt bedømt (peer reviewed).
I Wpaths version 8, altså den seneste, gives fortsat grønt lys for pubertetstoppere, og alle aldersgrænser for medicinsk behandling og kirurgi er fjernet. Herhjemme fastholdes 18 år som grænse for kirurgien.
Sundhedsstyrelsen henviser i vejledningen dem, der ønsker yderligere information, til foreninger som fx LGBT+ Danmark og Foreningen til Støtte for Transkønnede børn (FSTB). Begge er fortalere for, at børn ved bedst, og FSTB giver udtryk for, at børn allerede, når de er to-tre år gamle, ved, om de er af et andet køn end det biologiske.
Sundhedsstyrelsen har i øvrigt medfinansieret vejledninger fra FSTB til henholdsvis familier, daginstitutioner og skoler. FSTB oplyser overfor forældregruppen, at pubertetstoppere er anerkendt medicin, men nævner ikke, at anerkendelsen gælder anden brug end til teenageres kønsskifte.
Bekymring afvises
I en artikel den 12. februar i Kristeligt Dagblad, ”Formanden for Etisk Råd er meget bekymret over den manglende viden i behandling af børn med kønsdysfori”, afviser FSTB, at der er grund til bekymring. Cass-rapporten tolkes af FSTB som en blåstempling af at give stop- og krydshormoner ”til de børn, der har brug for det”.
Sundhedsstyrelsens vejledning er i øvrigt præget af det sprogbrug, som ønskes fra translobbyens side, startende med udtrykket “køn tildelt ved fødslen”.
Nu vil tiden vil vise, om styrelsen og lægerne bag vejledningen er på rette vej, eller om sundhedsministeren om fem-ti år afkræves en offentlig undskyldning.
En af de forskere, der siden 2018 har haft fokus på såkaldt detransitioners, altså dem, der fortryder eller af anden årsag vender tilbage til det biologiske køn, fortæller i New York Times, at det valg træffer 5-10 procent af de kønsskiftede. Forskeren Kinnon MacKinnon baserer tallet på studier af “højeste kvalitet”, men efterlyser mere forskning. Forskeren, der selv er transkønnet, ser detransition som en menneskelig erfaring, der begynder at vise sig. “Vi har en forpligtelse til at forsøge at forstå det,” siger MacKinnon, der i øvrigt afviser det tal, som herhjemme dominerer debatten, nemlig at kun en procent omgør sin transition. Det kalder MacKinnon for “1 procents relikviet” – et relikvie fra ældre tider.
Tilføjet den 24.2.20125. Da sidste afsnit er kritiseret grundet brug af ordet fortrydelse i forbindelse med tallet de 5-10 procent, er afsnittet nu udvidet, så det nu fremgår, at nogen af dem går tilbage til det biologiske køn uden at fortryde behandlingen. I udvidelsen er også pointeret, at der er en mangel på forskning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og