SPROGUDVIKLING // VIDEN – Alt for mange børn med sprogproblemer overses i dag. SDU-forsker Laila Kjærbæk og en række kollegaer slår nu til lyd for større fokus på børns evne til at anvende og forstå sprog i sociale sammenhænge og senere også til at læse og skrive. Det betyder – hvis det står til dem – nye måder at vurdere og stimulere børns sprog og flere ressourcer i form af mere viden og flere hænder til daginstitutioner.
Det er tid til at gøre noget fundamentalt anderledes, hvis man gerne vil nå – og hjælpe – alle børn, der har sproglige udfordringer. Som tingene er i dag, bliver alt for mange overset og får dermed ikke den hjælp, de har behov for.
Så klar er meldingen fra Laila Kjærbæk, lektor ved Center for Sprog og Læring på SDU, der sammen med forskerkollegaer har udgivet en ny bog, som belyser vigtigheden af, at børn får et veludviklet sprog allerede i de første år af livet.
En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er en medfødt tilstand, hvor man har vanskeligt ved at lære og bruge sproget. Hvis der ikke tages hånd om det, kan det betyde en dårlig trivsel og læring her og nu, mens mere kritiske konsekvenser som manglende uddannelse og arbejdsløshed kan vente
Mange danske børn i alderen 0-6 år har sproglige problemer. Nogle af disse børn har gavn af, at den generelle sprogstimulering i dagtilbud og hjem intensiveres, men for nogen er udfordringerne så udtalte, at det kræver en specialiseret indsats, hvis ikke det skal påvirke den enkeltes trivsel, udvikling, læring og senere også skoleliv.
De langsigtede konsekvenser
Derfor er der brug for brug for langt mere fokus på børns sprogudvikling, understreger Laila Kjærbæk:
“Sproglige vanskeligheder kan påvirke børns trivsel her og nu, derfor er det vigtigt at få rettet op på hurtigt. For det kan få alvorlige, langsigtede konsekvenser, hvis man ikke får den rette hjælp og støtte i tide,” siger hun og uddyber:
“Vi ved fra internationale studier, at et dårligt sprog kan påvirke barnets forløb i grundskolen og muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse.”
Der mangler viden om, hvad man skal være opmærksom på for at identificere sprogligt udsatte børn
Laila Kjærbæk fremhæver udviklingsmæssig sprogforstyrrelse som et eksempel. Det er de færreste, der kender til diagnosen – også blandt eksempelvis pædagoger og lærere – men den er omtrent lige så udbredt som fx ordblindhed. Det betyder, at der gennemsnitligt sidder ca. to elever i hver klasse, der er særligt udfordrede på sproget.
En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er en medfødt tilstand, hvor man har vanskeligt ved at lære og bruge sproget. Hvis der ikke tages hånd om det, kan det betyde en dårlig trivsel og læring her og nu, mens mere kritiske konsekvenser som manglende uddannelse og arbejdsløshed kan vente i fremtiden.
Fagpersonalet er nøglen
Laila Kjærbæk peger på, at det er tid til at kigge på indholdet af pædagoguddannelsen, hvor vigtigheden af et barns sprogudvikling fylder forsvindende lidt i forhold til, hvor afgørende det er for børns trivsel, udvikling og læring.
Dermed mangler der viden om, hvad man skal være opmærksom på for at identificere sprogligt udsatte børn, hvilken hjælp og støtte forskellige grupper af sprogligt udsatte børn har behov for, og ikke mindst hvilke børn, der skal henvises til en specialiseret indsats.
“Børns sprogudvikling påvirkes af miljøet, de vokser op i, men pædagoger og andre ressourcepersoner omkring børnene har en kæmpe mulighed for at påvirke sprogudviklingen i en positiv retning. Det kræver dog, at de ved, hvad de skal være opmærksomme på, hvad de skal gøre, og ikke mindst at de nødvendige ressourcer er til rådighed i dagtilbud og ved specialiserede enheder som fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).”
Forældre kan gøre meget, og så vil meget af sproget komme helt naturligt
“Jeg håber, man anerkender, hvor meget sprog betyder for den sociale og faglige udvikling hos vores børn, og for hvordan de vil klare sig i skolen og senere i uddannelsessystemet. Vi skal have øget fokus på børns sprog allerede i vuggestue og børnehave – derfor er det vigtigt at pædagoger klædes på til sprogarbejdet allerede under uddannelsen.”
En måde at spotte sproglige udfordringer hos børn på er at screene børnenes sproglige færdigheder via sprogtest. Også her mener Laila Kjærbæk, det er tid til fornyelse.
“Der er ikke evidens for, at en sprogtest fanger alle børn, der har behov for en ekstra indsats. Og jo yngre børnene er, desto mere usikker er testen. Desuden kræver det specialiseret viden, som ikke er del af den nuværende pædagoguddannelse, at gennemføre en sprogtest, aflæse resultaterne og omsætte dem til den sprogindsats, barnet har brug for.
Jeg er ikke modstander af sprogtest, men sprogtest skal bruges med omtanke, og det samme skal de begrænsede ressourcer, der er til rådighed i dagtilbud,” siger Kjærbæk.
Et spørgsmål om ressourcer
Hun suppleres af Ditte Boeg Thomsen, der er postdoc ved Københavns Universitet og medredaktør af bogen. Hun forklarer, at antallet af voksne i daginstitutionerne har stor betydning for småbørns sprogudvikling. Det at kunne bruge sproget vellykket i sociale kontekster er lige så vigtigt som at kende mange ord.
“Spørgsmålet om ressourcer er centralt. Noget, der virkelig støtter børns sproglige udvikling, er interaktion med voksne, som følger deres opmærksomhed, sætter ord på ting og oplevelser i hverdagen, giver plads til barnets bidrag og tilpasser kommunikationen til barnets niveau. På den måde lærer barnet samtidig at være en opmærksom samtalepartner.”
Forældrene kan gøre meget
Også i forhold til vejledning af forældre kan man gøre det bedre – ifølge Laila Kjærbæk.
“Frem for at give forældrene ”lektier” for med fx farver og forholdsord, de skal øve med barnet, bør man i højere grad inspirere forældrene til at styrke barnets sprog ved at inddrage dem i naturlige interaktioner i hverdagen, fx i forbindelse med madlavning, indkøb og putning. Den mere specialiserede undervisning bør overlades til fagpersoner med den nødvendige specialviden.”
Det er vigtigt, at man har øjenkontakt med sin baby, og at barnet kan se mors og fars ansigt, når de snakker med det. At forældrene følger barnets interesser, sætter ord på de ting, de ser og gør sammen
Selvom Laila Kjærbæks og Ditte Boeg Thomsens nye bog ikke direkte henvender sig til forældre, er der også gode råd at hente ift. at sikre barnets sproglige udvikling helt fra fødslen og til det starter i skole. For forældre kan gøre meget, og så vil meget af sproget komme helt naturligt, forklarer Laila Kjærbæk.
“Det handler om at være nærværende og interagere med sit barn. Det er vigtigt, at man har øjenkontakt med sin baby, og at barnet kan se mors og fars ansigt, når de snakker med det. At forældrene følger barnets interesser, sætter ord på de ting, de ser og gør sammen, og at de gør en indsats for at forstå, hvad barnet forsøger at kommunikere, og imødekommer barnets behov.”
Et fagligt opråb
Hele ansvaret ligger dog ikke på familiens skuldre, meget sikres igennem opvæksten blandt pædagoger, andre ressourcepersoner og andre børn.
Her håber Laila Kjærbæk, at bogen kan være med til at skubbe til nogle flere ressourcer til området, en større anerkendelse af de specifikke kompetencer faggrupper som pædagoger og logopæder har, og en større anerkendelse af sproget som en helt afgørende faktor for en god barndom og et godt liv.
“I sidste ende er det en politisk beslutning, men ud fra en forskningsmæssig vinkel er der behov for at gøre noget mere, end vi gør i dag,” fastslår hun.
Udfordringer med tosprogede børn
International forskning har vist, at sprogtest normeret på etsprogede børn – som er mest udbredt i Danmark – giver et skævt billede af tosprogede børns sprog. Den nye bog beskriver disse udfordringer og giver gode råd til, hvordan man kan vurdere og styrke tosprogede børns sprog.
Det giver ikke mening at sprogteste tosprogede børn og sammenligne dem med børn, der kun kan dansk. Et tosproget barn der kan 100 ord på sit modersmål og 100 ord på dansk, vil blive vurderet til at være forsinket i sin sprogudvikling sammenlignet med et etsproget barn, der kan 150 ord på dansk, siger Laila Kjærbæk og fortsætter:
Men det behøver ikke at betyde, at tosprogede har sproglige vanskeligheder – tværtimod. Faktisk er det vigtigt, at forældre taler med deres barn på det sprog, de selv er tryggest ved at tale. Forskning har nemlig vist, at forældrene så taler mere med deres barn og bruger sprog af højere kvalitet, og det styrker barnets generelle sproglige kompetencer. Et godt modersmål er afgørende for evnen til at lære nye sprog.
Artiklen har været bragt hos SDU originalt. SDU er en af POV’s mediepartnere. Du kan læse originalen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her