POLITISK SPROG // KOMMENTAR – “En dag da jeg hørte børneradio skete der dog noget. Jeg hørte nummeret ‘Meget Vigtig Perker’ med P4L – Perker 4 Life (Walla billah spis shawarma, det er sundt). De havde humor og snakkede om, at det med at være perker, ikke var noget beskidt og fattigt, men var en stil.” Filminstruktør og forfatter, Rachid Abdu Moutiq, er vokset op med perker-ordet både i Næstved, på gaden og i musikken.
Jeg hørte første gang ordet, perker, omkring 1996. Det er underligt at tænke på, at der var en tid, hvor det ord ikke var en fast del af mit ordforråd, men det var der altså.
Faktisk brugte jeg selv ordet, inden jeg vidste, hvad det betød.
Der var for nyligt ankommet en bosnier til kvarteret jeg voksede op i, og vanen tro skulle han testes. To af de ældre danskere spurgte mig, om jeg ville være med til at drille den nye dreng og, da jeg var vant til at være den, der blev drillet, så sagde jeg ja. Vi gemte os bag en busk og sagde ting til drengen, og jeg sagde så: “PERKER!”
Jeg var så sur, at jeg gik ind stuen fyldt med granvoksne marokkanske mænd og sagde: “Din perker!” med det meget overraskende resultat, at min far kiggede på mig, sagde: “Hvad?” og flækkede af grin og bad mig sige det igen
Min danske mor hørte det og skældte mig gevaldigt ud, men jeg vidste stadigvæk ikke, hvad det betød. Nogen i skolen havde kaldt mig det (og bare rolig, vi blev alle sammen gode venner og RIP Ole).
Det var et spændende ord; min mor ville ikke rigtig forklare mig, hvad det betød, hun sagde bare: “Det må du aldrig sige til din far!”
Jeg gjorde altid, hvad der blev sagt, undtagen nogle meget få gange i mit liv. Det her var en af dem.
Min far havde i netop sommeren 1996 haft exceptionelt mange venner på besøg, da han ikke længere var gift og havde adgang til at se EM. Min far havde lovet mig at tage mig med på Strøget netop denne dag, men da hans venner kom forbi, startede han som vanlig det lille gasblus op, og så var der myntete og fodbold på programmet, og jeg måtte vente med at købe min fodbold-trøje til dagen efter.
Jeg var så sur, at jeg gik ind stuen fyldt med granvoksne marokkanske mænd og sagde: “Din perker!” med det meget overraskende resultat, at han kiggede på mig, sagde: “Hvad?” og flækkede af grin og bad mig sige det igen. Han spurgte sine venner, hvad det betød, og en enkelt havde hørt det før og forklarede min grinende far, hvad det betød, og han sagde så: “Baba, du selv vær’ perker.” Min far havde hørt rigelig med skældsord, dog ikke dette.
Perker forblev et stærkt tabuiseret ord. Nogle gange ville jeg høre tilfældige ældre elever sige det, andre gange fik jeg en tilfældig dummeflad sammen med ordet. Vi var på det tidspunkt kun tre “perkere” på min skole og ofte kunne ordet komme i sammenhæng med trusler, vi bare måtte spise.
I Næstved begyndte en bestemt type at komme frem. Nu vil de nok kalde dem brianer. De gik i uniformen: Strithår med Daxwax, Iceman T-shirts og så en technofarvet butterflykniv i baglommen. Jeg var ofte skræmt af dem, og når jeg hører en hvid fyr sige “perker”, bliver jeg taget tilbage til den følelse.
Vi i Næstved havde ikke helt taget ordet til os endnu, men det skiftede voldsomt, da Perkersangen udkom i starten af 00’erne. “For du en fucking perker og du skal æde svinestreg”. En af de ting, det medførte, var at man kunne høre “Perkersangen” fra deres biler og give sigende blikke til os
Men der gik ikke lang tid før truslerne og den åbenlyse racisme stoppede. Vi fandt nemlig sammen. Der kom flere bosniere, Irakere, flere iranere og kurdere, og vi fandt sammen fra Musikbyen til Parkvej og ud i Sct. Jørgenspark.
Vi i Næstved havde ikke helt taget ordet til os endnu, men det skiftede voldsomt, da Perkersangen udkom i starten af 00’erne. “For du en fucking perker og du skal æde svinestreg”. En af de ting, det medførte var, at man kunne høre “Perkersangen” fra deres biler og give sigende blikke til os.
Meget sjældent tog de her typer konflikten med de hårde drenge, men sådan en tynd knægt som mig, der ofte gik alene var guf for dem. Jeg lærte at ignorere dem på de rigtige tidspunkter, løbe på andre og tage konfrontationen en sjælden gang imellem. Nogle gange overvejede jeg at tage konflikten helt ud, snakke med mine fætre og sørge for de fik tæsk, men jeg har aldrig brudt mig om desorganiseret gadevold, og jeg ville bare lades alene.
En dag da jeg hørte børneradio, skete der dog noget. Jeg hørte nummeret “Meget Vigtig Perker” med P4L – Perker 4 Life (Walla billah spis shawarma, det er sundt). De havde humor og snakkede om, at det med at være perker, ikke var noget beskidt og fattigt, men var en stil.
Det var stadig tiden, hvor man overspillede kassettebånd, og man skaffede sig gerne et bånd med P4L fra dem, der havde spolet sig til en række sange, og sådan spredte musikken sig. For mig var det helt vildt, fordi jeg hørte “perker” brugt inkluderende og positivt, og ordet, der voldte mig smerte, blev nu til noget, jeg selv sagde med stolthed.
Ordet perker er derfor tæt knyttet til en for mig ret mørk tid, og om jeg vil det eller ej, så har ordet en magt over mig
I Næstved var der her omkring en gylden tid. Inden de store konflikter mellem os, hvor man følte sig som en samlet gruppe.
Ordet “brune” er ikke dækkende, for det var også hvide bosniere og det var heller ikke muslimer, for det var også kristne arabere og serbere. Det var os imod dem, og hvis man mødte en anden “perker”, så var man instinktivt fælles om noget. Det er en gevaldig idealisering af tingenes tilstand, men det beskriver egentlig meget godt, hvordan jeg havde det med ordet.
Ordet perker er derfor tæt knyttet til en for mig ret mørk tid, og om jeg vil det eller ej, så har ordet en magt over mig. Og for mig er det helt fint at gøre nar af elementer af kulturen; ordet perker er indgraveret i mange af vores sind på en måde, der gør det umuligt bare at se bort fra det.
Perker 4 Life ❤️
Foto: Rapperen Sivas Torbati, P4L, Roskilde Festival 2014, Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
