SKÆRMTID // FORSKNING – Skærmtid kan være godt sammen med forældre, og hvis programmet er pædagogisk, pointerer forskere i nyt studie. Samtidig er der brug for mere præcis viden på området, og selv små effekter i gennemsnit kan have stor indflydelse på befolkningsniveau.
Af: Line Felholt, Videnskab.dk
Mens Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger har sparket gang i en ophedet debat herhjemme om børns skærmforbrug, kommer nu et nyt stort studie med en samlet vurdering af forskningen på området.
Her må konklusionen siges at være nedkølende, for forskernes gennemgang af hele 681 studier på området viser, at skærm både kan være godt og skidt for børn, men også at effekterne, uanset om de er gode eller dårlige, er små.
“Det betyder ikke, at skærmtid for nogle børn ikke er vigtig, men i gennemsnit er virkningen ikke så stor, som vi måske tidligere har troet,” siger metastudiets førsteforfatter, Taren Sanders, seniorforsker og programleder ved Institut for Positiv Psykologi & Uddannelse, Australian Catholic University, til Videnskab.dk.
Skærmes indvirkning på sundhed og uddannelsesresultater afhænger virkelig af kontekst, indhold og miljø
Borja del Pozo Cruz, Syddansk Universitet
En anden vigtig pointe, der kommer frem i det nye studie, er, at det ikke er selve skærmen, der betyder noget: Det er, hvordan børn bruger den, og hvilket indhold de ser.
For eksempel finder forskerne, at TV er forbundet med dårligere akademiske præstationer. Men hvis det er pædagogisk TV, eller hvis barnet ser det med en forælder, er TV faktisk en fordel.
Om studiet
Metastudiet har gennemgået 102 meta-analyser af børn og unges skærmforbrug. Det dækker over i alt 2.451 studier med mere end 1,9 millioner deltagere på op til 18 år. Heraf har man udvalgt 32 metaanalyser – svarende til 681 studier – som opfyldte kriterierne for statistisk sikkerhed.
I de 681 studier fandt man 43 typer af effekter af skærmbrug indenfor sundhed og uddannelse. Blandt dem: Depression, sammensætning af kroppen, generel læsefærdighed og generel indlæring.
Forskerne lavede dernæst deres egen metaanalyse af de 32 metastudier.
Ingen grund til skærmhysteri
Borja del Pozo Cruz fra Syddansk Universitet har bidraget til det store paraplystudie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Ifølge ham viser studiet, at skærmtid er et komplekst emne, netop fordi forskellige typer af skærmtid – såsom TV, sociale medier eller videospil – er forbundet med forskellige effekter.
For eksempel er digitale reklamer forbundet med en lille stigning i usund madindtagelse, ligesom brug af sociale medier er forbundet med en let øget risiko for depression.
Omvendt er pædagogiske videospil gode at lære af.
Hvis en eksponering – her skærmbrug – er udbredt, kan selv en gennemsnitligt lille effekt på for eksempel læring eller trivsel betyde en stigning i antallet af børn, der oplever vanskeligheder på det givne område
“Skærmes indvirkning på sundhed og uddannelsesresultater afhænger virkelig af kontekst, indhold og miljø,” lyder det fra den dansk bosiddende medforfatter til studiet.
Med både fordele og ulemper in mente og det faktum, at effekterne uanset hvad er små, maner Borje del Pozo Cruz til besindighed i skærmdebatten:
“Hysteri – eller ekstrem reaktion på skærm – er uberettiget. Vi er nødt til at balancere det med fordelene ved skærme, der bliver brugt rigtigt,” siger Borja del Pozo Cruz, der er adjungeret lektor og forsker i fysisk aktivitet og epidemiologi ved Forskningsenheden for Muskelfysiologi og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Små effekter er relevante
Seniorforsker Signe Boe Rayce har ikke selv har haft med studiet at gøre, men forsker i børn og unges trivsel og skærmbrug.
Hun er glad for, at et studie har samlet viden på området.
“Det er et stort og velgennemført paraplystudie. Det er baseret på en masse viden, som lå der allerede, men det samler det og giver et overblik, så vi har mulighed for at se på brugen af skærm på tværs af forskningsområder,” siger Signe Boe Rayce, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Forskning søger løsninger
En del af undersøgelserne i den nye gennemgang er såkaldte interventionsstudier, hvor forskere har undersøgt effekten af skærmbrug.
For eksempel har forskere i forskellige undersøgelser – f.eks. denne – testet, om computerspil, hvor spillerne danser, cykler eller på anden måde er fysisk akive, kan hjælpe børn og unge med overvægt til at tabe sig sammenlignet med kontrolgrupper.
I andre undersøgelser – f.eks. denne – har forskere testet, hvorvidt børn bliver mere agressive, lige efter de enten har spillet et voldeligt computerspil, set på et voldeligt computerspil eller spillet et ikke-voldeligt computerspil.
Hun er ikke helt så kritisk, som studiets forfattere selv er, over for, at studiet kun finder små effekter af børns skærmbrug.
Det er korrekt, at fundene i traditionel forstand er i den lave ende, og det skal man generelt forholde sig forsigtigt til. Men man skal også være opmærksom på, at selv mindre effekter kan være relevante på befolkningsniveau, understreger hun.
Hvis en eksponering – her skærmbrug – er udbredt, kan selv en gennemsnitligt lille effekt på for eksempel læring eller trivsel betyde en stigning i antallet af børn, der oplever vanskeligheder på det givne område.
“Det skal forstås sådan, at nogle af de børn, der måske allerede ville være på grænsen til at have vanskeligheder, så at sige bliver ‘skubbet ud over kanten’ til der, hvor det bliver et problem,” siger hun.
Bakker op om Sundhedsstyrelsen
Studiet kommer kort tid efter, at Sundhedsstyrelsen i oktober kom med nye anbefalinger om at begrænse brugen af skærme til børn under to år.
Det oplagte spørgsmål er derfor, om det nye paraplystudie bakker op om de spritnye danske anbefalinger.
Svaret er ja, mener Borje del Pozo Cruz:
“Vi har demonstreret, at noget skærmtid er godt, hvis det gøres med forældre, og hvis indholdet er rigtigt. Det er nok rigtigt at begrænse skærmtid, der er doven og indholdspassiv. Sociale medier, især uden opsyn, er sandsynligvis skadelige og bør begrænses eller undgås hos de yngste,” lyder hans vurdering.
Førsteforfatter til studiet, Taren Sanders, forklarer, at studiets resultater hverken direkte understøtter eller modsiger anbefalinger om at begrænse skærmtid for børn under to år.
Det er nemlig begrænset, hvad der findes af studier af høj kvalitet om meget små børn, men dem, der er, har dog en tendens til at vise negative effekter.
Og da små børn er på et stadie, hvor de udvikler deres færdigheder og opfattelser af verden, har de sandsynligvis ikke gavn af skærmeksponering, lyder det fra den australske forsker.
“Så vi vil støtte retningslinjer, der anbefaler lave niveauer (af skærmforbrug, red.) for meget små børn,” siger han.
Har man det svært, fordi man ser meget skærm, eller ser man meget skærm, fordi man har det svært?
Signe Boe Rayce, VIVE
Signe Boe Rayce fra VIVE har siddet med i ekspertgruppen, der har rådgivet Sundhedsstyrelsen om de nye anbefalinger.
Hun mener, at metastudiet opererer med for brede aldersgrupper til at sige noget specifikt om de 0-2-årige. Men studiets overordnede fund giver Sundhedsstyrelsen en god sag.
“På det overordnede niveau bakker studiets fund op om, at ‘co-viewing’ er at foretrække, og at man som forælder bør interessere sig for sit barns skærmbrug. Det er i god tråd med, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn ikke bør se skærm uden aktivt samvær,” siger den danske børne- og ungeforsker.
Ikke sikre årsagssammenhænge
Netop de lidt brede aldersgrupper, som metastudiet opererer med, er et af de forbehold, man kan have i forhold til studiet, pointerer Signe Boe Rayce.
Store metastudier, der opererer med så brede kategorier – eksempelvis aldersspænd – har den risiko, at man går glip af vigtige nuancer. For eksempel kan man forestille sig, at nogle af de effekter, som studiet måler på – læring eller trivsel – vil være afhængige af, om der er tale om yngre børn eller teenagere.
Desuden er der tale om data, der i høj grad beror på selvrapportering, hvilket øger risikoen for over- eller undervurderinger fra forældre og børn.
Sidst, men ikke mindst indgår en del studier, hvor skærmbrug er målt samtidig med den effekt, man undersøger. Det kan gøre det vanskeligt at sige noget sikkert om en årsagssammenhæng.
Signe Boe Rayce forklarer:
“Har man det svært, fordi man ser meget skærm, eller ser man meget skærm, fordi man har det svært? Det er et opmærksomhedspunkt, når man ser på de studier, der indgår her,” påpeger hun.
Det er kritikpunkter, som forskerne bag metastudiet er enige i.
“Det er en fair kritik af feltet. Vores meta-analyse kan kun samle de beviser, der er tilgængelige,” lyder det fra Taren Sanders, som peger på, at der ikke findes mange eksperimentelle studier på området, som ellers regnes for guldstandarden, når man gerne vil forstå årsagssammenhænge.
Det gør der ikke, fordi det er vanskeligt at opdele børn tilfældigt i dem, der ikke ser skærm, og dem, der gør. Taren Sanders medgiver også, at det er en svaghed, at næsten alle data kommer fra selv- eller forældrerapporterede spørgeskemaer, som kan have bias og altså give skævhed.
Brug for mere viden
Alligevel er paraplystudiet relevant, mener forskerne bag.
“Vi samlede alle de beviser, der var tilgængelige og gjorde det nemmere at sammenligne. Der er stadig meget, vi ikke ved. Så selvom der er begrænsninger for evidensen, bør vi heller ikke smide det ud, bare fordi det ikke er perfekt,” mener førsteforfatter Taren Sanders.
Et sidste kritikpunkt – som måske snarere er et ønske – deler Taren Sanders, Borje del Pozo Cruz og Signe Boe Rayce. Nemlig at der er brug for flere studier, der kigger nærmere på indholdet på skærmen, mere objektiv måling – for eksempel ved hjælp af kameraer – af hvor længe børnene sidder foran skærmen samt den kontekst og det miljø, som skærmen bruges i.
Netop fordi metastudiet viser, at noget skærmtid er godt, hvis det gøres med forældre og har det rigtige indhold, mens sociale medier, især uden opsyn, sandsynligvis har negative effekter særligt hos de yngste.
“Så vi mener, at resultaterne understøtter at gå væk fra kun at fokusere på tidsbaserede retningslinjer og i stedet fokusere på retningslinjer, der netop minimerer skadelig skærmtid,” lyder det fra Taren Sanders.
“Vi ved mere om problemets kompleksitet, men der er stadig meget at gøre,” mener Borje del Pozo Cruz.
“Det overordnede budskab er, at skærmbrug er en kompleks ting. Samtidig er det udbredt overalt. Så der er behov for at vide endnu mere – ikke mindst om, hvilke mekanismer der er på spil,” lyder det fra Signe Boe Rayce.
Artiklen her er oprindeligt bragt hos vores mediepartner, Videnskab.dk. Du finder en liste over vores medie- og samarbejdspartnere lige her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
