BØRN // NY FORSKNING – Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvad det betyder for børn at have forældre, der er flygtninge og har PTSD. Børnene har en markant højere risiko for kontakt med psykiatrien, viser studiet. Der skal fokus på problemet og udvikles tidlige indsatser og behandlingstilbud, mener forskerne bag.
Post traumatisk stresssyndrom (PTSD) er en forsinket reaktion på traume, og ses ofte hos flygtninge, som er flygtet fra krig og konflikt. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et stort registerstudie undersøgt, hvilken betydning det har for børn at have forældre, der er flygtet og blevet diagnosticeret med PTSD.
De har kigget på, om børn af flygtninge med PTSD har mere kontakt med psykiatrien end børn af flygtninge, som ikke har PTSD. Studiet viser, at børn med en eller to forælder, der lider af PTSD, har en markant højere risiko for psykiatrisk kontakt. De nye forskningsresultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lancet Public Health.
Forskerne har analyseret data fra flygtninge, som er kommet til Danmark i perioden fra januar 1995 til december 2015 og har fået opholdstilladelse. I alt har de analyseret data fra 51.793 børn af flygtninge og deres kontakt med psykiatrien
”Resultaterne fra studiet peger på, at der er en gruppe af børn og unge, som har øget risiko for sygelighed. Man fokuserer tit på de traumeramte forældre, men det er vigtigt også at have blik for, at forældrenes traumer kan påvirke hele familien, så man ikke overser en gruppe af børn og unge, som også har brug for hjælp.”
”Det gælder ikke kun de børn, som er flygtet til Danmark og selv kan være traumatiseret af krig. Vi ser også en øget risiko hos de børn, som er født i Danmark,” fortæller medforfatter til studiet og kandidat i folkesundhed Maj Back Nielsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
75 procent højere risiko
PTSD kan give søvnløshed, mareridt, flashbacks og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Forskerne viser i studiet, at hvis begge forældre havde PTSD, så havde deres børn 75 procent højere risiko for at have kontakt med psykiatrien, inden de fyldte 18 år.
Hvis det kun var moren, havde de 55 procent højere risiko, mens det var 49 procent, hvis det kun var faren, som havde PTSD. Det var uanset, om børnene også var flygtet til Danmark eller født her.
Det er i forvejen en sårbar gruppe, som kan være yderligere belastet af usikkerheder omkring midlertidigt ophold og andre socioøkonomiske forhold som økonomi. Vi ved fra anden forskning, at sociale vilkår hænger sammen med sygdom”
– Marie Louise Nørredam
”Vi ved, at PTSD påvirker ens daglige funktionsevne rigtig meget. Og det påvirker hele familiedynamikken at have en PTSD-diagnose. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om dårlige forældre, men det er belastede forældre, der grundet deres sygdom har nogle andre vilkår og forudsætninger for at være forælder og tilstede for deres børn.”
”Det er i forvejen en sårbar gruppe, som kan være yderligere belastet af usikkerheder omkring midlertidigt ophold og andre socioøkonomiske forhold som økonomi. Vi ved fra anden forskning, at sociale vilkår hænger sammen med sygdom,” fortæller professor og medforfatter til studiet Marie Louise Nørredam, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Mørketal kan ikke udelukkes
Forskerne har analyseret data fra flygtninge, som er kommet til Danmark i perioden fra januar 1995 til december 2015 og har fået opholdstilladelse. I alt har de analyseret data fra 51.793 børn af flygtninge og deres kontakt med psykiatrien.
Det vil sige, at barnet har haft kontakt med psykiatrien på hospitalsniveau og været indlagt ambulant eller på hospitalet. Forskerne har ikke haft adgang til oplysninger fra praktiserende læger og eksempelvis praktiserende psykiatriske behandlere. Derfor kan de heller ikke udelukke, at der er mørketal, og at antallet af børn, der har haft psykiatrisk kontakt, er højere.
Hvis vi skal sikre, at de her børn får en ordentlig fremtid og muligheder i vores samfund, bliver vi nødt til at gøre noget”
– Marie Louise Nørredam
De psykiske lidelser, der oftest blev set ved børnene af forældre med PTSD, var adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser, nervøse lidelser samt udviklingsforstyrrelser.
”Hvis vi skal sikre, at de her børn får en ordentlig fremtid og muligheder i vores samfund, bliver vi nødt til at gøre noget. Det er både for børnene og forældrene, at der kan være en underestimering af antallet. Der er derfor brug for større fokus på problemet og på, hvordan vi forebygger og sikrer en tidligere opsporing og får udviklet tidlige indsatser og behandlingstilbud til de børn og deres familier,” siger Marie Louise Nørredam.
Studiet er støttet af Indvandrermedicinsk Klinik, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og lavet i samarbejde med Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup, og Børne-og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup.
Læs hele studiet ”Risk of childhood psychiatric disorders in children of refugee parents with post-traumatic stress disorder: a nationwide, register-based, cohort study” i the Lancet Public Health“.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartnere, Københavns Universitet. Se alle POV’s medie- og samarbejdspartnere her.
Foto: Piron Guillaume, Unsplash.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
