Formand for Børnerådet: Det handler ikke om “for eller imod” flere underretninger, men om håndteringen af sagerne

i Børn & unge/Debat af
UNDERRETNINGSSAGER OM BØRN // DEBAT – Antallet af underretninger i børnesager er steget fra 65.000 til 138.000 på 5 år, men uanset antallet af underretninger sker der alt for mange fejl i kommunernes sagsbehandling, siger Agi Csonka, der tiltrådte som ny formand for Børnerådet 1. juli. Hun understreger, at børnesager kræver dygtige og erfarne sagsbehandlere, som har adgang til faglig sparring og ekspertise samt kompetente ledere. Men først og fremmest kræver håndteringen “en erkendelse af, at sager om udsatte børn er komplekse, og ikke klares med ét enkelt greb.”

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende POV din mening her.


Antallet af underretninger er steget fra 65.000 til 138.000 på 5 år. Debatten raser – er det nu godt eller skidt?

På den ene side hører vi om forældre, der pludselig ser sig mistænkeliggjort i en kafkask sagsbehandlingsproces på grund af en uoverlagt kåd bemærkning fra sønnike.

Jeg skal blankt indrømme, at hvis det var mig, der som ung mor, uberettiget skulle blive ”en sag i kommunen”, ville jeg eksplodere af raseri og dø af skam på samme tid

På den anden side, ser vi stadig alt for mange børn, der i årevis lever med misrøgt, fordi ingen tager affære.

Jeg skal blankt indrømme, at hvis det var mig, der som ung mor, uberettiget skulle blive ”en sag i kommunen”, ville jeg eksplodere af raseri og dø af skam på samme tid. Også selvom den skulle gå væk igen.

Og samtidig er jeg helt enig med direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår, når han i Politiken den 17/7 pointerer, at den allervigtigste prioritet må være at undgå, at børn får en rædselsfuld barndom.

Men skal vi undgå det, så skal vi væk fra ”for eller imod” flere underretninger.

For sagen er, at uanset antallet af underretninger, sker der alt for mange fejl i kommunernes sagsbehandling.

Sager om udsatte børn er komplekse. De kan ikke klares med ét enkelt greb. Modelfoto: Pexels.

I 2017 fandt en intern stikprøveundersøgelse i Københavns Kommune graverende fejl i samtlige undersøgte sager om anbragte børn.

Sidste år var det Frederiksberg Kommune, der trak overskrifter på grund af mangelfuld sagsbehandling i familieafdelingen.

Det handler altså om respekt for kompleksiteten, høj faglighed, dygtig ledelse og tilstrækkelige ressourcer. Ikke sådan lige at fixe, desværre. Men vi bliver nødt til at blive ved med at prøve

Af Ankestyrelsens børnesagsbarometer fra 2019 fremgår det, at kommuner generelt har svært ved at opfylde lovkravene i forhold til behandling af børnesager. I næsten 2/3 af de undersøgte sager, er den børnefaglige undersøgelse ikke afsluttet indenfor tidsfristen på 4 måneder.

I næsten halvdelen af sagerne var der ikke gennemført den lovpligtige samtale med barnet forud for afgørelsen…og sådan kan man blive ved.

Det handler altså lige så meget om, hvad det kræver at håndtere underretningerne. Og det er ikke så lidt.

Det kræver at kommunalpolitikerne tildeler tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Det kræver dygtige og erfarne sagsbehandlere, som har adgang til faglig sparring og ekspertise. Det kræver kompetente ledere, som støtter medarbejderne i at balancere de mange dilemmaer, der er uløseligt forbundet med håndtering af udsatte familier.

Og det kræver først og fremmest en erkendelse af, at sager om udsatte børn er komplekse, og ikke klares med ét enkelt greb.

Så det handler altså om respekt for kompleksiteten, høj faglighed, dygtig ledelse og tilstrækkelige ressourcer. Ikke sådan lige at fixe, desværre.

Men vi bliver nødt til at blive ved med at prøve.

LÆS MERE OM BØRN OG UNGE I POV HER


Indlægget har også været bragt i Politiken den 21. juli 2020 for abonnenter.

Topfoto: Agi Csonka. Pressebillede.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Agi Csonka er formand for Dansk Flygtningehjælp og for Børnerådet.
Hun er datter af ungarske flygtninge, der kom til Danmark i 1957 – og som var årsagen til, at Dansk Flygtningehjælp blev oprettet
Har på forskellig vis arbejdet med integration af flygtninge i Danmark, blandt andet som medlem af regeringens Integrationstaskforce og formand for ekspertgruppe vedr. social kontrol i etniske minoritetsmiljøer
Hun er også formand for Hjem til Alle alliancen og tidligere formand for Rådet for børns læring.
Forfatter til ”Hvordan får vi mere lighed i Uddannelse” fra 2017
Til daglig er hun programchef i Villum Fonden med ansvar for børn, unge og science. Tidligere har hun arbejdet som adm. direktør i SFI (nu VIVE) og Danmarks Evalueringsinstitut  

Seneste artikler om Børn & unge