Hearthstone-kontrovers

Værdier og politisk spil: Amerikansk spilfirma i stormvejr i Kina-kontrovers

i Politik & Samfund/POV Play / Spil af

VÆRDIER // ANALYSE – Spilfirmaet Blizzard Entertainment er havnet i et storpolitisk stormvejr efter en beslutning om at sanktionere en storspiller pga. en politisk protest til fordel for borgerretttighedsbevægelsen i Hong Kong. Kan man forlange, at store underholdningsudbydere engagerer sig i politiske stridigheder og forpligter sig moralsk til at stå på mål for menneskerettigheder, ytringsfrihed og andre universelle værdier, spørger Morten Skovgaard, der forklarer forløbet og rejser en overordnet problematik: Hvor langt skal vestlige firmaer strække sig i deres samarbejder med totalitære stater?

Blizzard Entertainment er et af verdens største spilfirmaer, og de har i mange år nydt stor popularitet på grund af høj kvalitet i deres spil og kæmpestore spilsucceser som onlinerollespillet World of Warcraft og det digitale kortspil Hearthstone, som der jævnligt afholdes storstilede internationale esport-turneringer i. Der er imidlertid kommet seriøse ridser i firmaets blankpolerede overflade efter en hændelse under en Hearthstone-turnering i Taipei i denne måned, som har bragt Blizzard ind i et storpolitisk spændingsfelt, som de ikke kan slippe ud af igen.

Spilfirmaet Blizzard Entertainment har i flere årtier været den helt store darling blandt computerspillerne. Med populære klassiske spilserier som Diablo, StarCraft og Warcraft i ryggen har de støt og roligt kunnet opbygge et omdømme som en af de vestlige spiludviklere, der går mest kompromisløst op i kvalitet og brugeroplevelse.

En hændelse under en Hearthstone-turnering i Taipei i denne måned har bragt Blizzard ind i et storpolitisk spændingsfelt, som de ikke kan slippe ud af igen

Onlinespillet World of Warcraft, der blev udgivet for 15 år siden, var deres helt store tour de force, som gjorde firmaet så succesrigt og populært, at det i perioder var tæt på at bukke under for presset. Senest har Blizzard udgivet spillet World of Warcraft Classic her i slutningen af august, hvor spillerne får mulighed for at spille det oprindelige World of Warcraft, som spillet så ud, før et væld af ændringer og udvidelser ændrede fundamentalt på det i årene efter den oprindelige udgivelse af spillet.

WoW Classic er blevet til på stor efterspørgsel fra spillerne, og Blizzard har allerede kunnet præsentere ganske imponerende stigninger i antallet af abonnementer på spillet, som efter så mange år på nettet ellers ikke har haft så samme tiltrækningskraft som tidligere. 

Big business med hjerte

Samtidig har Blizzard også fået nye spilserier, blandt andet det digitale kortspil Hearthstone og actionspillet Overwatch, op at køre. De har fået kørt begge spil i stilling som esport-produkter og afholder jævnligt både regionale og internationale turneringer, hvor professionelle spillere dyster om meget store pengepræmier. Blizzard er big business med et solidt udgangspunkt i grundtanken “games by gamers for gamers“.

Det er en særlig bedrift at gå fra at være en mellemstor spiludvikler til at blive et af verdens førende firmaer inden for digital underholdning uden at gå på kompromis med kvaliteten i sine produkter og uden at miste sine trofaste fans.

Det er langt hen ad vejen lykkedes for Blizzard at holde fast i deres identitet og image, mens andre store spilfirmaer – som for eksempel Electronic Arts og Activision Blizzard (som udgiver Blizzards spil) – jævnligt har måttet tage drøje hug i pressen og blandt spillerne for at være nogle “corporate bastards“, der kun går op i penge og ikke bekymrer sig det mindste om hverken ansatte eller forbrugere.

Fra asken til ilden

Sidste år opstod der imidlertid en revne i Blizzards panser – en revne, der kun har vokset sig stadigt større siden da. Som led i firmaets satsning på det kinesiske marked lancerede de sidste efterår et nyt spil i den populære Diablo-serie.

Fans af spilserien har i årevis ventet på en opfølger til Diablo 3, men i stedet fik de nyheden om Diablo Immortal – et mobilspil rettet mod det kinesiske marked. Det var en rød klud lige i ansigtet på de spillere, der i flere årtier har været vant til, at Blizzards produkter altid har været rettet mod primært pc’er og mod spillere i vesten.

Diablo til mobil
Sidste års nyhed om Diablo Immortal til det kinesiske marked var ikke populær blandt vestlige spillere.

Den nye satsning kom i kølvandet på Blizzards tidligere administrerende direktør og medstifter Mike Morhaimes afgang i oktober sidste år og efterfølgende massefyringer hos firmaet. Den ellers så succesrige spiludvikler har måttet træde vande under en hård omstillingsproces i løbet af de seneste par år, som i høj grad er foranlediget af ejeren Activision Blizzards hensyn til aktiehaverne efter et år med utilfredsstillende resultater – deriblandt fra deres ellers udmærkede Destiny-spilsatsninger, som desværre har skuffet fælt salgsmæssigt.

Oktober 2018 til oktober 2019 har med andre ord været et annus horribilis for Blizzard, som lige nu har brug for alt andet end dårlig PR frem mod deres årlige Blizzcon-fanfest i starten af november, hvor omkring 20.000 spilentusiaster mødes og fejrer firmaet, deres spil og fankulturen omkring dem. Ikke desto mindre har Blizzard netop fået skaffet sig en politisk sag på halsen, som i manges øjne er decideret skandaløs, og adskillige vrede spillere agiterer for en total boykot af firmaets produkter. Fra asken til ilden.

I et interview efter en turnering i Taipei udtalte Ng Wai Chung, også kendt under spillernavnet Blitzchung, støtte til de demonstranter, der i månedsvis har kæmpet for Hong Kongs selvstyre ved at protestere mod Kina i byens gader

En varm politisk kartoffel

Det hele eksploderede under en esport-turnering i Blizzards digitale kortspil Hearthstone den 8. oktober. Her ytrede den professionelle spiller Ng Wai Chung, også kendt under spillernavnet Blitzchung, i et interview efter en turnering i Taipei støtte til de demonstranter, der i månedsvis har kæmpet for Hong Kongs selvstyre ved at protestere mod Kina i byens gader. Wai Chung var under interviewet iført gasmaske og briller og sagde på kinesisk “Befri Hong Kong”.

Kinas lovgivning forbyder på det strengeste enhver form for antiregeringsprotest. I værste fald ville ansatte hos Blizzards kinesiske spiludgivelsespartner NetEase kunne blive arresteret og anklaget for forræderi, hvis de blev holdt ansvarlige for Blitzchungs udtalelse, hvilket gør ytringen svært problematisk for firmaet.

Befri Hong Kong
Øjeblikket, hvor Blitzchung siger “Befri Hong Kong”, og de taiwanesiske kommentatorer dukker sig bag deres skærme.

Alle spillere, kommentatorer og andre, der er tilknyttet Blizzards arrangementer, skriver under på meget strikse kontrakter, der blandt andet forbyder dem at “fornærme” nogen eller på anden måde “skade Blizzards image”. Det var med udgangspunkt i denne aftale, at Blizzard dagen efter valgte både at suspendere Blitzchung fra deres Hearthstone-turneringer i et helt år og smide ham ud af Grandmasters-turneringen samt annullere hans foreløbige indtjening herfra (Hearthstone har frem til nu været Blitzchungs primære levebrød).

Samtidig blev samarbejdet med de to taiwanesiske shoutcasters (kommentatorer) Virtual og Mr. Yee, der stod for interviewet, også afbrudt af Blizzard, selvom de umiddelbart intet havde at gøre med Blitzchungs udtalelser.

Hashtagget #BoycottBlizzard trendede på Twitter, og en tegning af den kinesiske heltinde Mei fra Overwatch som Hong Kong-demonstrant modtog tusindvis af upvotes på Reddit

Stort popularitetsdyk

De hårde straffe sendte chokbølger gennem internettet i sidste uge. Hashtagget #BoycottBlizzard trendede på Twitter, og en tegning af den kinesiske heltinde Mei fra Overwatch som Hong Kong-demonstrant modtog tusindvis af upvotes på Reddit.

Grafisk manipulerede kort fra Hearthstone blev også delt som kritik af Blizzards handlinger – for eksempel det sarkastiske “Appeasement: Silence all democracy minions, add 5 coins to your hand“-kort. Skuffelsen over det, der generelt fortolkes som Blizzards forsøg på at tilfredsstille deres kinesiske samarbejdspartnere, bredte sig ikke som ringe i vandet, men som tidevandsbølger. Det kinesiske megafirma Tencents minoritetsejerskab af 4,9 procent af aktierne i Activision Blizzard forbigik naturligvis heller ikke nogens opmærksomhed.

Blizzard står ved beslutningen

Blizzards President J. Allen Brack forklarede nogle dage efter hændelsen firmaets beslutning i et opslag på firmaets Inside Blizzard-blog. Heri understreger han, at det ikke var hverken Blitzchungs synspunkter eller firmaets forhold til Kina, der lå til grund for beslutningen om at sanktionere spilleren. Han forklarer, at det udelukkende var et spørgsmål om at håndhæve det faste regelsæt for deres spilturneringer, der skal sikre fokus på selve spillet og turneringen.

Brack udtrykker samtidig, at Blizzard har været tvunget til eftertanke på grund af alle reaktionerne, og at Blitzchungs straf bliver reduceret til et halvt års suspendering fra Hearthstone-turneringer – og han får lov til at beholde sine præmiepenge, da han ifølge Blizzard har spillet fair under kampene. Brack fastholder imidlertid, at Blitzchungs overtrædelse af firmaets reglement skal have konsekvenser for ham.

I slutningen af meddelelsen fastslår Brack, at en af Blizzards primære målsætninger fortsat er at sikre, at “alle spillere, overalt i verden, og uanset politiske synspunkter, religiøs tro, race, køn og andre hensyn altid vil føle sig sikre og velkomne til at konkurrere i og spille vores spil.”.

Blizzards direktør
Blizzards President, J. Allen Brack.

Kontroversen fortsætter

Uanset strafnedsættelsen til Blitzchung er skaden sket, og en undrende spilbranche spørger lige nu sig selv, hvordan man skal forholde sig til Blizzards beslutning. Spilfirmaet Riot Games, der står bag megahittet League of Legends, meldte efter Blitzchung-affæren, at deres egne tv-folk skulle afholde sig fra at tale om følsomme emner under kamptransmissionerne.

Riots internationale chef John Needham udtalte i en meddelelse, at deres transmissioner skal “fokusere på kampene, sporten og spillerne”, og at Riot “henvender sig til fans fra mange forskellige lande og kulturer, og at dette privilegium medfører et ansvar for at holde personlige betragtninger om følsomme emner (politiske, religiøse eller andet) ude af billedet.” Riot Games er ejet af det kinesiske firma Tencent, og League of Legends er et enormt populært spil i Kina, så denne udmelding var nærmest et dødskys for Blizzard.

En uge efter Blitzchung-affæren valgte Blizzard at suspendere tre andre Hearthstone-spillere, efter at de under en internetstreaming af en officiel turnering holdt et skilt med teksten “Befri Hong Kong, boykot Blizzard” op

For at gøre ondt endnu værre har både amerikanske toppolitikere fra både det demokratiske og det republikanske parti – senatorerne Ron Wyden og Tom Cotton og kongresmedlemmerne Alexandra Ocasio-Cortez, Mike Gallagher og Tom Malinowsky – nu også sendt et brev til Activision Blizzards administrerende direktør Bobby Kotick, hvori de fordømmer Blizzards knægtelse af Blitzchungs ytringsfrihed og opfordrer firmaet til at annullere hans straf.

Politikere kritiserer Blizzard
Flere amerikanske toppolitikere, blandt andet Alexandra Ocasio-Cortez, har kritiseret Blizzard for suspenderingen af Blitzchung.

Politikerne udtrykker i brevet forståelse for Kinas vigtighed som esport-marked og anerkender det kinesiske selskab Tencents hele eller delvise ejerskab af adskillige amerikanske spilfirmaer, men understreger også, at “den kinesiske regering bruger landets økonomiske størrelse og styrke på at undertrykke holdninger, den er uenig i”. Politikerne peger på Kinas sanktioner over for Apple på grund af en app, som lader demonstranterne i Hong Kong holde øje med, hvor politistyrker befinder sig, og over for NBA, efter at Houston Rockets’ chef Daryl Morey udtrykte sin støtte til demonstranterne. To sager, hvor begge parter efterfølgende lagde sig ned.

Kun en uge efter Blitzchung-affæren valgte Blizzard at suspendere tre andre Hearthstone-spillere, efter at de under en internetstreaming af en officiel turnering holdt et skilt med teksten “Befri Hong Kong, boykot Blizzard” op. PR-mareridtet vil tilsyneladende ingen ende tage, og timingen kunne ikke være værre her frem mod den populære Blizzcon-fest i Anaheim i starten af november.

Holder værdisættet?

Tæskene rammer særligt hårdt, fordi Blizzards image i høj grad er baseret på firmaets offentlige værdisæt. Her er det særligt værdien “Every Voice Matters” (“Alle stemmer betyder noget”) med en sætning som “Alle medarbejdere opfordres til at udtrykke sig, lytte og respektere andres holdninger samt opfatte kritik som en mulighed for at få fantastiske idéer”.

Dertil kommer “Think Globally” (“Tænk globalt”) med sætningen “Vi stræber med respekt for den kulturelle diversitet, der gør mennesker unikke, efter at vokse og støtte vores globale fællesskab af spillere.” og “Lead Responsibly” “Før an med ansvar” og sætningen “Som et af verdens førende spilfirmaer er vi forpligtede til at træffe etiske beslutninger, altid prioritere vores spillere højest og altid gå forrest med professionalisme og høj kvalitet.

Kritikere påpeger, at Blizzard tilsyneladende kun vælger at være progressive, når der ikke er noget på spil, og at deres nye fokus på Kina tilsyneladende er ved at kvæle deres vestlige idealer

Blizzard har også tidligere støttet progressive strømninger med blandt andet de homoseksuelle Overwatch-spilfigurer Soldier: 76 og Tracer og en langt større variation i både etnicitet og køn i dette spil, end man typisk ser blandt actionspillene. Flere kritikere påpeger dog, at Blizzard tilsyneladende kun vælger at være progressive, når der ikke er noget på spil, og at deres nye fokus på Kina tilsyneladende er ved at kvæle deres vestlige idealer.

Det samme mønster gentager sig

POV International har bedt Kate Edwards fra det amerikanske rådgivningsfirma Geogrify om en analyse af Blizzards situation. Edwards, der er tidligere Executive Producer for International Game Developers Association (IGDA) og gennem mere end 26 år har rådgivet virksomheder i spilbranchen om geopolitiske og kulturelle forhold, fortæller, at det typisk er det samme hændelsesforløb, vi ser i sager som den her: “Et firma laver et spil, afholder et spilarrangement, og der kommer en uventet handling/reaktion. Firmaet giver et impulsivt og forhastet svar, og derefter kæmper det med retroaktivt at forklare deres svar og få det til at se tilsigtet ud.”

Edwards peger på særligt én problematisk passage i Blizzards meddelelse: “Blitzchungs specifikke synspunkter havde IKKE noget at gøre med vores beslutning. Lad mig sige det klart og tydeligt: Vores forhold til Kina havde ikke nogen indflydelse på vores beslutning.”

Hun mener, at kinesiske Tencents investering i Activision Blizzard og det faktum, at den kinesiske regerings kontrol over alt underholdningsindhold er temmelig veldokumenteret og ses i aktion på daglig basis, gør det utænkeligt, at det ikke har nogen som helst indflydelse på Blizzards svar: “Blitzchung gjorde noget uventet, og Blizzards spontane reaktion var at straffe ham. Jeg har svært ved at få deres beslutning til at hænge sammen med deres Every Voice Matters-værdi.”

Kate Edwards, Geogrify
Kulturspecialist Kate Edwards fortæller, at Blizzards håndtering af Blitzchung-sagen ikke er enestående i spilbranchen.

Manglende kulturforståelse

Kate Edwards har gennem hele sin karriere som geograf inden for teknologi og spil med fokus på geopolitiske og kulturelle udfordringer hjulpet virksomheder med proaktivt at forudse og planlægge efter problemer af den her art, og hun fortæller, at vi ser lignende situationer igen og igen:

“Der var Microsofts fadæse med en lydfil, der indeholdt koranvers, i spillet Kakuto Chojin; spillet SMITEs brug af den hinduistiske gudepanteon, som indiske forbrugere opfattede som respektløs; den berygtede lufthavnsscene i Call of Duty: Modern Warfare, hvori spilleren skulle dræbe civile – og så videre.”

“Årsagen til, at vi ser de her problemer, er, at rigtigt mange virksomheder ikke forstår de bredere konsekvenser af det indhold, de producerer. Vi skaber aldrig noget i et vakuum. Vi kommer alle sammen fra virkelige steder og kulturer, og vi bringer vores forudindtagethed og ufuldkommenhed med os ind i de ting, vi laver. Hvis man vil være med at skabe et voksent og modent medie, der forstår sit bidrag til kulturen, skal være ekstremt opmærksom på dette og vores ringe forståelse af kulturel og geopolitisk kompleksitet.”

Edwards fastslår, at det er uhyre vigtigt, at firmaer forstår og udtrykker deres egne værdier klart og tydeligt. Og at det er endnu vigtigere, at de står klar til at handle fornuftigt og proportionelt, når disse erklærede værdier bliver udfordret af andre kulturelle perspektiver og krav.

“Vi ved for eksempel, at Kina har strenge regler for visse former for indhold – så vil firmaerne lade Kinas stærke holdninger dominere deres kreative proces og diktere, hvordan resten af verden skal opfatte deres spil? Eller skal de holde sig til deres egne principper og udvikle det spil, de gerne vil lave til hele verden, og så lave en specialudgave, der imødekommer lokale begrænsninger på mere kontrollerede markeder som det kinesiske? Jeg har i årevis rådgivet mine kunder til at vælge sidstnævnte strategi, men mange virksomheders automatbeslutning lader ikke desto mindre til at være førstnævnte,” siger Edwards.

Kontroverser fra sportens verden

Blizzard har med denne sag måttet gå samme balancegang som de fleste andre store sportsorganisationer og begivenhedsarrangører. Oplagte sammenligninger kan findes i for eksempel fodboldens verden: Da Tyrkiet for nylig besejrede Albanien under EM-kvalifikationen, samlede scoreren af vindermålet Cenk Tosun de andre spillere på holdet til en samlet honnør-gestus, som tilsyneladende var en hyldest til de tyrkiske styrker, der deltager i landets militæraktion i det nordlige Syrien.

En uge senere gjorde de tyrkiske spillerne det samme under deres kamp mod Frankrigs landshold, hvilket fik førende franske politikere til at kræve sanktioner mod det tyrkiske landshold. UEFA overvejer i skrivende stund, hvilke sanktioner denne handling skal resultere i.

Under VM i fodbold sidste år modtog de schweiziske spillere Granit Xhaka, Stephan Lichtsteiner og Xherdan Shaqiri bøder for jubelscener under Schweiz’ kamp mod Serbien, hvor de brugte den albanske ørn – et nationalistisk symbol; Xhaka og Shaquiri er begge fra Kosovo-albanske familier.

Endelig har FA også givet Manchester Uniteds træner Pep Guardiola bødestraf for gentagne gange at have nægtet at følge deres anvisninger om ikke at bære en gule sløjfe under klubbens kampe – et klassisk politisk protestsymbol, som i dette tilfælde signalerer støtte til Cataloniens kamp for løsrivelse fra Spanien.

Blizzard følger således samme strategi, som større sportsorganisationer har gjort i årevis – organisationer, der også arbejder med unge mennesker, og som også forventes at efterleve vigtige vestlige idealer. Spørgsmålet er, om vi med rette kan kræve af et kommercielt computerspilfirma, at det går forrest i denne kamp med mere progressive budskaber? 

Ikke bare for sjov

Kate Edwards peger på, at spil og underholdning ikke kun er sjov og spændende adspredelse: “Sportsstjerner og sportshold har længe udnyttet deres store offentlige bevågenhed til at bringe sociale og politiske budskaber, og det tror jeg kun vil ske stadigt oftere, fordi sport er en så stor del af mange menneskers liv.”

“Nogle folk vil sige, ‘Det er bare et spil’, men er det nu også bare det? Er OL for eksempel ‘bare sport’? Blizzard skrev ‘Vi har disse regler for at sikre, at folk fokuserer på spillet og turneringen, til glæde for vores internationale publikum’, men er det virkelig muligt for nogen sportsbegivenheder – deriblandt esport – at holde fokus udelukkende på spillet? Det mener jeg er en naiv antagelse, når vi ved, hvor store kulturkræfter både sport og spil er.”

Spillene er på samme vis ved at blive hvermandseje og en del af mange folks daglige aktiviteter, så det er naturligt at forvente, at de også vil afspejle forskellige aspekter af vores menneskelighed – deriblandt vores politiske og socialt bevidste natur – efterhånden som de bliver til en vigtig del af menneskers oplevelsesmønster. Det gælder særligt for esport, som lige nu bygger bro mellem traditionelle sportsbegivenheder og computerspil.

“På den lange bane er det nærmest umuligt at adskille et kreativt medie fra den virkelige verdens politik og kulturelle dissonans. Et firma kan prøve alt, hvad de vil, men som mennesker vil vi altid bringe disse dimensioner med os ind i alt, hvad vi laver – også i sjove aktiviteter som sport og spil.”

Lad strategier følge værdier

Edwards mener, at spilfirmaerne i stedet for at vælge den meget strenge og hårdhændede tilgang, der kvæler ytringsfriheden, i stedet burde gøre det langt mere tydeligt, hvad de vil eller ikke vil tillade. Hvis firmaer er bange for at tabe ansigt over for store, larmende markeder som det kinesiske, så bør de tydeliggøre det i deres værdisystem og deres håndhævelse af regler for fx esport-turneringer.

Den kompleksitet, der ligger i et samarbejde med et totalitært styre som det kinesiske, er en udfordring for enhver vestlig virksomhed, der gerne vil vinde andele på et af verdens største og mest voksende markeder lige nu

“Det er virkelig vanskeligt at blæse og have mel i munden og påstå, at du virkelig tror på ‘Thinking Globally’ og ‘Every Voice Matters’, mens dine handlinger afspejler nogle helt andre værdier. Det gamle ordsprog holder stadig stik: Handling er bedre end ord. Firmaerne er nødt til proaktivt at lægge strategier for deres fremgangsmåder og synkronisere dem med deres værdier. Hvis de ikke gør det, må de enten ændre deres værdier eller deres strategier,” fastslår Edwards.

Presset vokser

Blizzard står midt i en kamp, der virker umulig for dem at vinde, uanset hvad de gør: På den ene side skal de forsøge at tilfredsstille alle deres fans. På den anden side skal de forsøge at undgå sanktioner fra Kina – et marked, som firmaet satser stort på i disse år.

Reddit-tråden ProtestBlizzCon opfordrer spillere i det sydlige Californien til at samle sig og demonstrere under Blizzcon, mens YouTube-kanalen The Quartering netop har fået finansieret en Gofundme-kampagne, der samler penge ind til en demonstration på Blizzcon.

Blizzcon cosplay
Cosplay: Fans viser hvert år deres store kærlighed til Blizzard og deres spil med detaljerede og udtryksfulde kostumer. Foto: Morten Skovgaard

Det er med andre ord utænkeligt, at Blizzard kan afholde deres faste arrangement, uden at politiske budskaber kommer til at tiltrække sig stor opmærksomhed. Der er rygter om, at firmaet vil sætte alle sejl til i år med offentliggørelser af både Diablo 4, Overwatch 2 og endnu en ny World of Warcraft-udvidelse, men de risikerer, at deres omhyggeligt planlagte PR-strategier rammer en mur af uønsket støj, som risikerer at komme til at præge modtagelsen af deres nye spilprojekter blandt både fans og i medierne. Det store spørgsmål er, hvordan affæren her kommer til at påvirke Blizzards værdier og strategier fremover.

Kate Edwards vurderer, at det er bydende nødvendigt for Blizzard, at de aktivt viser, at de tror på deres egne værdier: “Det er ikke tilstrækkeligt bare at skrive det i et blogindlæg eller en pressemeddelelse. De skal overveje meget nøje, hvordan de kan vise deres værdier – såfremt det altså stadig er deres værdier.”

“Måske kunne de bringe gæste-blogindlæg fra folk med forskellige meninger om problemet for at vise, at alle stemmer er vigtige? Måske kan de vise, at den globale tænkning ikke indebærer, at man ignorerer de lokale aspekter? Faktisk er der i ‘global tænkning’ underforstået evnen til at tage højde for mange forskellige synspunkter i stedet for bare at lægge ét homogent perspektiv hen over dem, som fuldstændigt ignorerer virkeligheden. Uanset hvad skal Blizzard på den ene eller den anden måde finde på kreative måder at vise deres værdier på for at komme helskindet gennem det her,” slutter Edwards.

Farlige værdikompromisser

Kan vi forlange, at store underholdningsudbydere engagerer sig i politiske stridigheder og forpligter sig moralsk til at stå på mål for menneskerettigheder, ytringsfrihed og andre universelle værdier? Det er et åbent spørgsmål, for den kompleksitet, der ligger i et samarbejde med et totalitært styre som det kinesiske, er en udfordring for enhver vestlig virksomhed, der gerne vil vinde andele på et af verdens største og mest voksende markeder lige nu.

Blizzard er langt fra det eneste firma, der har oplevet denne kompleksitet – og de er heller ikke de første, der har valgt at gå på kompromis med deres værdier for at bevare relationen. De er imidlertid et af de spilfirmaer, der gennem flere årtier har været elsket og respekteret allermest for deres urokkelige fokus på deres grundværdier.

Faldet fra dén piedestal er langt, og landingen er hård.


Illustration: Hearthstone-spilleren Ng Wai Chung, også bedre kendt som Blitzchung. Blizzard Entertainment.

Morten Skovgaard arbejder som oversætter/journalist, lydstudieejer og fotograf med både ord, lyd og billeder og kender til deres utrolige magt – særligt i kombination med de sociale medier, som han også arbejder med. Hans akademiske baggrund er sprog- og filosofistudier på Roskilde Universitet, og han interesserer sig for både dansk og udenlandsk politik og medier. Verdens smuldrende sammenhængskraft, den tiltagende polarisering af de politiske yderfløje og spredningen af løgne og irrationelle tendenser bekymrer og indignerer ham. Morten er optaget af den svære balancegang mellem på den ene side at udvide det politiske "midterrum" for at inkludere flere mennesker fra begge fløje og samtidig sige klart fra over for ekstremisme og manipulation af enhver art. Morten er gift og bor i København.

Seneste artikler om Politik & Samfund