Helt ærligt! Skræmmer alder stadigvæk?

i Liv & Mennesker af

BOGANMELDELSE – Denne smukke fotobog fortjener at blive anmeldt. Jeg er vild med den bog. Alene omslaget! Fotos af 40 personer på forsiden – og 40 personer mere på bagsiden. Det er Lars Gundersens fotos. Og det er Asger Schnacks essays om 80 forskellige personer.

De 80 har det til fælles, at de er over 80 år. Derfor titlen ”Folk. 80 over 80.” Bogen kom for et halvt år siden, og den er stort set ikke anmeldt. Hvorfor ikke?

Det er i hvertfald hverken kvaliteten i fotos eller tekst, der er noget i vejen med. Tværtimod. Ikke bare har de to samarbejdet siden 1983. De har også udsendt så mange smukke og betydningsfulde værker om personer og begivenheder, om kulturelt betydningsfulde pletter på landkortet, at det alene kunne give direkte adgang til den danske anmelderstand, når en ny bog fra deres hånd dukker op.

Men nej. Ikke megen omtale.

Så jeg iler med at anmelde og omtale denne smukke og livsbekræftende bog, imens jeg tænker:

Skræmmer alder stadigvæk? Frygter medierne dårlige salgstal, hvis de omtaler ældre mennesker? Bliver vi utilpasse, hvis der er rynker i farvandet?

Det er en bog om det menneskelige landskab. Vidt forskellige, berigende, spændende.

Det er det tætteste vi kommer at være fluen på væggen, når forfatteren og fotografen er på besøg i stuen hos de 80-årige. Et opslag pr. person. Fotografen Lars Gundersen vælger det bedste af sine fotos, enten sort-hvid eller farve, og forfatteren Asger Schnack kondenserer samtalen eller oplevelsen til en sides essay for hvert menneske. Ideen er Lars Gundersens og Asger Schnack har forsynet bogen med et motto fra Bob Dylan: ”But old, young, age don’t carry weight. It doesn’t matter in the end.”

Men hvad er så vigtigt, ‘in the end’?

Det kan virke slemt eller surt – men også vidunderligt. Vi reagerer vidt forskelligt, når vi nærmer os og derefter runder et skarpt hjørne. 30 – 40 – 50 – 60 – 70. Men 80! For slet ikke at tale om 90 eller 100.

Min umiddelbare tanke, når jeg ser, at nogen er død, er, at hvis bare de er over 80, så er det i orden. Frem for alt ikke tragisk.

Og hvis bare vi lader være med at dø, bliver vi allesammen 80 og derover en dag. Flere og flere faktisk. Hvad mon venter dér? Jeg kan godt mobilisere en hel del nysgerrighed, for hvordan ser man på livet, når man er forbi de 4 snese? I bogen er der masser af svar.

Mogens Pedersen, der i alle år har haft teater på menuen, kalder sig ‘livsaktivist’. Han er 87 og stadig i gang.

‘Mogens Pedersen er efterhånden tit den ældste på holdet, men har oplevet med glæde, hvor godt han kommunikerer også med de yngste. Kemien er i orden.’

”Det er, fordi man er så heldig, at man aldrig har nærmet sig en pensionisttilværelse; det har givet én en evne til at videregive erfaringer. Man når aldrig til det punkt, hvor man overvejer at holde op.”

Jytte Abildstrøm:

”Jeg er så optaget af fremtiden, at jeg er ved at falde ud af skoene.”

‘Vi er på besøg hos et menneske, der taler med overbevisning og med et utal af referencer – og med erfaring. Selv om man glemmer alt om hendes alder. Hun er så levende, at man blæses omkuld.’

Fiskeren Gustav Jespersen:

‘På spørgsmålet om, hvordan han har det i sin høje alder, svarer Gustav mildt humoristisk: ” Alderen er ikke, som den har været.” Efterfulgt af denne konstatering: ”Der er noget, der knager.” Men livsmodet fejler ikke noget, og uanset om det knager eller ej, smiler han til hilsen – med alle timerne på havet som bagage.’

De er langt fra færdige med at leve, de er i fuld gang. Måske langsommere, roligere, mere tilbagetrukket. Og det er langt fra uinteressant.

For alle de 80 i denne bog gælder det, at de er smukke. Der er hverken photoshop eller anden snyderi i billederne. Deres ansigter udstråler levet liv, erfaring, kløgt, overbærenhed … og nysgerrighed.

De er langt fra færdige med at leve, de er i fuld gang. Måske langsommere, roligere, mere tilbagetrukket. Og det er langt fra uinteressant.

Nogle af dem døde, mens bogen blev udarbejdet, andre er døde siden. Sådan er det jo, når man er over 80, så er døden nærværende. Men disse mennesker er her i bogen og minder os om, at livet kan være langt, og at man kan få meget ud af det, hvis man begynder i tide.

Der er 1/3 ubeskrevne mennesker, 1/3 genopdagede og 1/3 kendte, fortæller Lars Gundersen.

Om violinisten Tutter Givskov, nu 88 , skriver Asger Schnack:

‘Disciplin, høj hastighed, nærvær i musikken, alting for musikken, det er Tutter Givskov.’

Aktiv er vor værtinde i høj grad. Bl.a. i Halsnæs Musikforening og Frederiksværk Musikfestival, som arrangerer mange koncerter. ”Nu står jeg og sælger billetterne,” forklarer hun. Hun har også humor:

”Så kommer alle hen og hilser: ‘Kan du ikke huske mig? For tredive år siden hørte jeg dig spille Mendelssohns Violinkoncert i Esbjerg?’”

Louis H Drewes har arbejdet som eksportchef for diverse maskinefabrikker.

”Jeg har i mit liv rejst meget i Europa, Mellemøsten, Nord- og Sydamerika. Jeg har ikke noget til gode og nyder at leve stille og fredeligt her på Læsø.”

Fotografen Lars Gundersen har fanget det hjerteligste varmeste glimt i øjet og smil over hele ansigtet.

Lone Bastholm ser omvendt på det. Hun har været balletdanser, skuespiller, teaterhistoriker, teaterchef, leder, ambassaderåd og meget mere. Nu er hun 84. Hun fortsætter sit aktive liv: ”Hvorfor ikke? Hvis man ikke fejler noget?”

”Den største frygt ved at blive gammel er frygten for at blive sat ud af spillet. Inderst inde tror man, at man er yngre end man er.”

For alle de 80 i denne bog gælder det, at de er smukke. Der er hverken photoshop eller anden snyderi i billederne. Deres ansigter udstråler levet liv, erfaring, kløgt, overbærenhed … og nysgerrighed.

Sådan bringer hver af de portrætterede en hilsen fra oldingelandet. Et ord, der slet ikke passer til dem, jeg læser om. Jo i sin oprindelige betydning, hvor man mener ‘en anset, udmærket person’.

Senere har ordet fået et ærgerligt præg af ‘udlevet’, som hos St. St. Blicher, der skriver ‘Ganske i Almindelighed tænker man, naar man hører Ordet ”olding”, paa en affældig, rystende Skikkelse, som har tabt sine Sansers fulde Brug.’

Det er klart, at man kunne fylde en bog med 80 andre folk over 80, der hengemt på plejehjem lever op til Blichers beskrivelse med alzheimers, demens, affældighed, manglende mobilitet og andre alderdomssvækkelser.

Men her er der tale om, at de sene år kan have masser af værdi og kvalitet.

Skulle jeg kritisere noget i denne bog er det bogens indlæg fra tre yngre udmærkede skribenter. Hvorfor de skal kloge sig på alderdom, når bogen har 80 eksperter, er mig en gåde. Det er fuldstændig ligegyldigt, omend klogt skrevet, og kommer nemt til at virke nedladende overfor de 80 over 80. Som om de ikke længere er de kloge.

De tre indlæg skæmmer, dem synes jeg man skal springe over.

Og så bare svælge i de 80 eksperters livskundskab og suveræne fortællinger.

Topfoto: Del af bogens forside. Alle fotos: Lars Gundersen

Point of View er gratis, og vi, der blogger, modtager ingen betaling. Hvis du holder af, hvad jeg skriver og har lyst til at støtte min forsatte skribentvirksomhed, så modtager jeg med glæde både små og store beløb på Mobile Pay 2424 6242

Monica Krog-Meyer, tidl. radiovært, nu skribent, pensionist og mormor.
Født 1950, programmedarbejder og studievært. Har taget turen fra P3, via P4 og til P5.
Jeg skrev i 2010 "Plus-alderen - vi bliver jo bare ved!", der medfører mange muntre foredrag rundt i Danmark.

Seneste artikler om Liv & Mennesker