BLOX – metropolarkitektur på Christians Brygge

i Danmark/Kultur & Medier/Liv & Mennesker af

KOMMENTAR – Søndag åbner Københavns nye signaturbygningsværk BLOX på havnefronten, betalt med en fyrstelig donation af Realdania og tegnet af den hollandske tegnestue OMA. BLOX er ifølge Nikolaj Bøgh et mislykket kæmpebyggeri, der placerer sig som en knytnæve i et historisk følsomt område midt i København.

BLOX hedder den, og blokke er den lavet af; den enorme bygningskrop, der nu ligger stablet op langs Københavns Havn, henover Christians Brygge og over mod Bryghusgade, hvor den læner sig faretruende ind over Fæstningens Materielgårds beskedne gule bygninger og nærmest forvandler det ellers mægtige og bundsolide Christian IV’s Bryghus på den anden side af Frederiksholms Kanal til et dukkehus.

Det er ”New Kids On The BLOX”, som bygherren Realdania kækt forkynder på internationalt managementsprog i store opslag rundt om i bybilledet, og dermed ligger de fint i tråd med arkitektfirmaet OMA’s erklærede målsætning om at bygge i en nyskabende global storbystil.

OMA står for Office for Metropolitan Architecture, og tegnestuen er til fulde lykkedes med at skabe ny metropolarkitektur på Christians Brygge.

Byggeriet er en brutal knytnæve midt i et historisk følsomt område ved Frederiksholms Kanal, lige overfor Slotsholmen. Det overskrider samtlige eksisterende skalaer, bystrukturer, materialer og farver i området, ja i hele København. Dermed er BLOX det seneste – men langt det mest markante – eksempel i København på den tankegang, som præger en stor del af den moderne arkitektur.

Nutidens monumenter

Nutidens stjernearkitekter bygger monumenter, som meget nødig forholder sig til omgivelserne eller den historiske by, de er en del af, men udelukkende satser på at tiltrække sig al opmærksomhed og dominere den omgivende by i størst mulig grad. Det er grundlæggende nyt.

En by som København er vokset frem gennem århundreder, fra begyndelsen mere eller mindre selvgroet, men gradvist med tydeligere og fastere gadeforløb og karréstrukturer. Der blev i årenes løb hyppigt revet ned og bygget nyt, moden og arkitekturen skiftede, dele af byen brændte, nye gader og pladser blev anlagt. Men man byggede grundlæggende lag på lag ovenpå det fundament, som man havde overtaget fra generationerne før. Selv når man byggede meget moderne, holdt man sig nogenlunde til byens struktur og skala. Det gav en harmonisk by med både rødder og antenner, hvor byens udvikling kunne aflæses i bybilledet, samtidig med, at den løbende fornyede sig på grundlag af det eksisterende.

Stedets ånd, genius loci, er tydeligvis ikke noget, der interesserer OMA eller Ellen van Loon, som har tegnet BLOX

Nutidens ”store” arkitekter bygger huse, der ligeså godt kunne ligge i Kuala Lumpur, Kansas City eller Kairo som i København. Stedets ånd, genius loci, er tydeligvis ikke noget, der interesserer OMA eller Ellen van Loon, som har tegnet BLOX.

Despekten for byens struktur, gadeforløb og karréinddeling afspejler tydeligt tankegangen, som kendes fra en række nye byggerier i København gennem de senere år, herunder arkitektfirmaet Lundgaard & Tranbergs noget mere vellykkede Axel Towers ved Axel Torv, hvis tre tårne laver en ret umulig kobling til den eksisterende karréstruktur mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. På sin vis et flot byggeri, men placeret et sted, hvor formsprog, skala og materialevalg skriger til de eksisterende omgivelser.

Der er i tiden en stor beundring for alt, hvad der er nyt og internationalt, og hvis man sætter spørgsmålstegn ved det, er modargumentet ofte, at byen ikke skal være et frilandsmuseum, og at man skal turde prøve noget nyt.

Grunden har været en hovedpine i mange år

Der er dog ingen risiko for, at der går frilandsmuseum i København, og slet ikke i Københavns havnefront. De sidste 25 år har faktisk budt på en sand perlerække af nyheder i havneområdet, og langt de fleste har desværre været dårlige. Gennemgående opført uden tanke for helheden og for sammenhængen med den by, som oprindeligt voksede frem i kraft af havnen, men som nu på lange strækninger er afskåret fra den af afvisende og højtråbende bygningskroppe.

På Christians Brygge råber BLOX endnu højere end andre af havnens og det øvrige Københavns nyeste byggerier med dens containeragtige blokke med grønne glasoverflader, som vælter indover gaden Christians Brygge og fortsætter helt ud til havneløbet.

Grundproblemet er, at Bryghusgrunden er alt for lille til kæmpebygningen, hvilket gjorde den til lidt af en hovedpine i Københavns byplanlægning i mange år. Oprindelig lå bryggeriet Kongens Bryghus her, men efter det brændte i 1960 henlå grunden i mange år som midlertidig parkeringsplads, mens man kløede sig i håret over, hvad den nu skulle bruges til.

Der var talrige planer i årenes løb, som aldrig blev til noget, men i 1993 vandt Henning Larsens tegnestue en arkitektkonkurrence om et nyt musikhus på grunden. Larsen selv var uhyre skeptisk overfor placeringen og frarådede højst opsigtsvækkende at opføre sit eget byggeri på den relativt lille grund midt i det historisk følsomme område.

Henning Larsen selv var uhyre skeptisk overfor placeringen og frarådede højst opsigtsvækkende at opføre sit eget byggeri på den relativt lille grund midt i det historisk følsomme område

Det blev der lyttet til, og projektet blev opgivet igen, hvorefter endnu et tiår gik, inden Realdania købte grunden og udviklede Bryghusprojektet, som det oprindelig hed, der skulle rumme nye lokaler til Dansk Arkitektur Center (DAC) og blive til et nyt mødested i byen.

Dette mødested, nu under navnet BLOX, er gradvist blevet fyldt med en lang række forskellige funktioner, som indbyrdes har meget lidt med hinanden at gøre, og hvor det ærlig talt er svært at se visdommen i, at de skulle presses ind her og dermed retfærdiggøre kæmpebygningen.

DAC har meningsfuldt nok fået følgeskab af BLOXHUB – ”et tværfagligt inspirationsmiljø for bæredygtig byudvikling”, men også af så forskelligartede elementer som en restaurant, et fitnesscenter og 22 lejelejligheder, som vel lige så godt kunne ligge alle mulige andre steder.

Men stor skulle bygningen være, selvom det havde været bedre at skalere den ned og nøjes med det sympatiske arkitekturfaglige formål, som jo netop er kernen i, hvad Realdania egentlig er sat i verden for at varetage.

Er Realdania blevet for stor?

Siden dannelsen i år 2000 med 20 mia. herreløse kroner fra salget af Realdania til Danske Bank, har Realdania bidraget til det danske samfund med en lang række fine projekter inden for det byggede miljø, og vi har rigtig meget at takke deres særdeles velpolstrede pengetank for.

Masser af fine restaureringsprojekter, byudviklingsprojekter og nyskabende kulturbyggerier m.m. spredt ud over det ganske land. Så stort de gav, men stort tog de også, når man nu ser, hvad der kom ud af deres anstrengelser og to milliarder kr. på Christians Brygge, som vi nu skal trækkes med i formentlig mindst 100 år.

Når man betragter byggeriet, må man spørge sig selv, om Realdania er blevet for store og magtfuldkomne. Bryghusprojektet/BLOX gav i sin tid anledning til stor diskussion og rummede store udfordringer med love og regler om byplanlægning, fredninger m.m., som dog gradvist alle blev fejet af bordet i begejstring over den enorme gave og de fine, internationale arkitekter, der var inviteret til at give bud på byggeriet.

Så protesterne var der og mange kunne godt se, hvor galt det kunne gå med BLOX, men protesterne blev ikke hørt, selvom de var fuldt ud berettigede.

På samme måde ser det ud til at ville gå med samme Realdanias aktuelle projekt til ombygning af Nyborg Slot, Danmarks eneste nogenlunde bevarede kongeborg fra middelalderen, som efter planerne skal ombygges til noget, der ligner en blanding af et velfærdspalads og et eksklusivt shoppingcenter. Det projekt står i meget voldsom kontrast til de meget, meget stramme regler, som fredningsmyndighederne ellers våger over i bogstaveligt talt alle mulige andre sammenhænge.

Prisen i form af at skulle have en mislykket grøn knytnæve liggende midt i København i mange år, den er meget høj

Det er ikke sundt, hvis store private pengetanke har for stor magt over vores bymiljøer og vores historiske bygningsarv, heller ikke selvom deres intentioner utvivlsomt er de bedste. Resultatet af BLOX-byggeriet bør vække til eftertanke, næste gang Realdania kommer med et stort, grænseoverskridende arkitekturprojekt.

Det er vigtigt, at ansvarlige politikere og fagligt velfunderede embedsmænd tager ansvar, også selvom der er mange penge på bordet, ellers har vi ikke bare et arkitektonisk, men også et demokratisk problem.

BLOX får utvivlsomt et fint og spændende indhold, og vil sikkert blive en populær ramme om mange gode aktiviteter. Men prisen i form af at skulle have en mislykket grøn knytnæve liggende midt i København i mange år, den er meget høj.

Fotos: Nikolaj Bøgh

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller.

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,