
KURVE I DANMARK & KULTURARV // KRONIK – Forretninger bugner i dag af kurve, men hvor kommer de fra, og hvornår begyndte dette importeventyr? Er der en dansk kurvetradition, vi kan holde i live, måske endda revitalisere? I dansk sammenhæng indgår kurve og fletteteknik ikke på listen over immateriel kulturarv, hvilket forekommer ubegribeligt, skriver Per-Olof Johansson.
I 150 år har behovet for kurve i Danmark været dækket af import, og måske derfor været kulturhistorisk uinteressant. Men da kurven er menneskets allertidligste kulturprodukt, bør den løftes op i lyset.
Det har jeg så arbejdet på at gøre de sidste 50 år. Som det vil fremgå af det følgende uden større held. Seneste forsøg var at sende en artikel til POV om emnet.
Redaktøren greb stafetten og så gerne artiklen uddybet. Jeg er helt enig, men ikke så tilfreds med at få stafetten tilbage i hånden, men giver gerne hendes forslag videre til læseren.
I hendes øjne vil det være relevant at tilføje noget om, at kurve og flet i de seneste år har været “in” i dansk boligindretning og fortsat er meget brugt til at skabe stemning af nordisk stil, hygge og ikke mindst bæredygtighed. Der er kurve og flet af smukke naturmaterialer overalt i Danmark, siger hun, og i stigende grad bliver kurve og flet i naturmaterialer i øvrigt forsøgt kopieret og produceret i plast, der tåler mere vejr og vind. I disse år, hvor der er så stor interesse og “rigtig stil” i kurve og flet, synes det endnu mere relevant at lære den fulde historie om kurve i Danmark at kende.
Det kan jeg være helt enig i, men der mangler simpelthen forskning i området, og det er det netop mit mål at gøre opmærksom på, uden dog selv at kunne leve op til forskerstatus.
Irmapigen og Netto-hunden
I dag importeres store mængder af alskens slags kurve af naturmaterialer. Ingen kan i dag uden nærmere forskning sige, hvor stor en del af importen, der går til hvilket formål. Danmarks Statistik kan fortælle, at der i 2021 importeredes for 188 millioner kroner. Importen har været i stadig stigning. Engang var kurve en nødvendighedsartikel. Kurve er her jo stadig, men mest til anden brug: pynt, opbevaring, planter. Men kurve af naturmaterialer bør op i lyset, både som nutid og fortid.
Irmapigen, Irmaforretningernes logo, var oprindeligt forsynet med en spånkurv, fordi det var den typiske indkøbskurv. NETTO-kædens logo, skottehunden, blev også forsynet med en spånkurv. Spånkurvens tid var faktisk til ende der i 1981, men tegneren, reklamemand Peter Hiort, var født i 1941 og dermed vokset op med spånkurven som den almindeligste og billigste indkøbskurv.
I dansk sammenhæng indgår kurve og fletteteknik ikke på listen over immateriel kulturarv, hvilket forekommer mig ubegribeligt
FDB og alle brugsforeninger var den største forhandler af spånkurve og holdt liv i landets eneste spånkurvefabrik, som lå i Lillerød. Der var grossister i København, Odense og Aarhus, som importerede spånkurve fra Sverige, men FDB holdt fast i de danskfremstillede, til virksomheden lukkede i 1970.
Hvad afgør om et håndarbejde er “in”
Danskfremstillede kurve er i dag enten hobby eller tæt på kunsthåndværk. Pileforeningen samler danske kurvemagere af enhver art – og trods navnet ikke kun pileflettere. Der findes næppe mange fuldtidskurvemagere mere. Der var engang. Men så var der også husflid.
Engang var det en bevægelse og fik navnet ”husflid”, fordi det gik ud på at animere til, at folk selv skulle udføre ting og sager, som de før havde gjort det, men som de nu mere og mere købte færdigproduceret.
I Sverige hedder en lignende bevægelse Hemslöjden, som dér har fået lidt længere liv end i Danmark.
I Danmark organiserede man ikke butikker, og man fik ikke etableret statsstøttede konsulenter, der kunne tage initiativer til at vedligeholde aktiviteten. Men man fik da etableret husflidsforeninger, som samlede sig i en landsorganisation, udgav et blad, lavede en højskole og et lille museum. Lokale foreninger findes stadig, men landsorganisationen gik konkurs, skole, blad og museum forsvandt. Jeg er ikke den, som har styr på detaljerne i den historie. Bevægelsen er væk, og ordet husflid er blevet parkeret i fortid.
Aktiviteterne vil man åbenbart godt kendes ved, bare under nyt navn. Overgribende ord kan være “håndarbejde” med underbegreber som broderi, strik og pileflet. Måske kan også vævning igen komme i en godkendt kategori.
Hvad der er styrende i en sådan proces, er nok værd at studere. Selv om medierne spiller en rolle, så tror jeg mere, at det er som hjælperytter end som initiativtager.
Immatriel kulturarv
Min indgang til at tage emnet op er optagethed af kurvenes historie. Det ligger tæt på tidens optagethed af design, håndværk og håndarbejde, men åbenbart på en måde, som medierne ikke kan få til at passe ned i de deres kasser til formålet.
For tiden er det begrebet immateriel kulturarv, som jeg har hægtet mig på som den mulige indgang til offentlig interesse for kurvefremstilling. Siden 2016 har UNESCO nemlig opfordret til, at man optager kurvefletning på listen over immateriel kulturarv, dvs. kulturarv som kun overlever, hvis det dyrkes og plejes.
I dansk sammenhæng indgår kurve og fletteteknik ikke på listen over immateriel kulturarv, hvilket forekommer mig ubegribeligt.

Doktorafhandlinger, der venter på at blive skrevet
Mit fokus er blevet beholderne ”kurve”, fordi det er min families baggrund for at være havnet i Danmark som kurvemagere, ikke som kunsthåndværkere, ikke med kurve som husflid men som industrihåndværk. Det døde, da plastikposer og plastik i det hele taget tog over, så der er noget ironisk over, at plastikposer nu udfases til fordel for poser og kurve af naturmaterialer.
Der er ikke skrevet en doktorafhandling i Danmark om ”Kurve i Danmark”. Hvad ved vi om kurvene her i gamle dage, hvad ved vi om kurvene her i nyere tid, arter, mængder, fremstilling, brug?
Keramik ved vi en del om, tekstiler ved vi en del om. Ingen historikere i Danmark er blevet indfanget af emnet kurve
Forretninger bugner i dag af kurve, men hvor kommer de fra, hvornår begyndte dette importeventyr? Er der en dansk kurvetradition, vi kan holde i live, måske endda revitalisere?
Fokus har været på ”how-to”, hvilket har givet sig udtryk i mange bøger, men historien har kun fragmentarisk været genstand for opmærksomhed.
At spånkurven mængdemæssigt dominerede markedet 1900-1970 (antalsmæssigt taler vi om millioner af spånkurve), gør den jo ikke til den eneste kurv i tiden, men mærkeligt, at dens dominans kunne overses. Jeg synes, der er mere på spil end det hjørne, jeg har haft forudsætninger for at tage mig af. Derfor er den oplagte overskrift ”Kurve i Danmark”, der skal rumme det hele.
Find ud af mere og styr udenom spareøvelsen
“Kurve i Danmark” dukkede op som en mastodont i min horisont. Hvorfor er det emne så underbelyst? Keramik ved vi en del om, tekstiler ved vi en del om. Ingen historikere i Danmark er blevet indfanget af emnet kurve.
Man kan sige, det var en lidt sen erkendelse for mig. Men jeg var så optaget af den delmængde, som hedder spånkurve. Jeg var jo vokset op med dem og kunne se, at jeg havde en viden om dem, som få andre havde.
Men nu har jeg skrevet om dem, fotograferet, lavet hjemmesider og andet om dem på nettet, og efter 30 års forarbejde er der kommet en bog ud af det, en podcast, et YouTube-foredrag. Jeg har holdt foredrag og lavet udstillinger om kurvene, jeg har samlet på dem og afleveret eksemplarer til Museum Nordsjælland, Immigrantmuseet og Ballerup Museum. Man behøver ikke være uvidende om spånkurve i Danmark.
Kampen om kurven har altså egentligt stået på i over 150 år
Da der i 2007 var en udstilling om flet på Moesgaard Museum, var meget få kurve repræsenteret blandt den ældre flet. Nok fordi man havde Kurvemagerlauget som udgangspunkt. Trods navnet repræsenterede de kun i mindre omfang tidens kurve, og kurvene, som de og Blindes Arbejde solgte men ikke selv lavede, var spånkurve!
Men brug af kurve må også have haft et stort omfang, inden spånkurvene overtog markedet. Kurve af naturmaterialer har det med at gå til, så man må til gamle billeder for at få en indgang til emnet.
Kurvemageren Steen Hedegaard Madsen er sammen med bibliotekar Pia Jeppesen Hansen i gang med en registrering af billeder med kurve. Det er blot en begyndelse til forskningen på dansk grund. Hvordan kan denne forskning udnytte andre landes arbejde med området? Alene en sådan afklaring vil være af stor værdi, og nogen vil måske deraf udlede, at der ikke er brug for dansk forskning. Lad dem ikke få held med det, det er blot en spareøvelse.
Kampen om kurven
Så kære student – lær dig at flette, inden du går videre – ung af alder letter dig vejen – men kast dig så over kurvene fra en akademisk vinkel. Det kan være den historiske eller såmænd også den økonomiske i nutiden, for kurve er er et produkt i tiden i stor skala og helt ned til enkeltmands-/kvinde-produktion. Kurvealderen har været lang og er her endnu. Men hvordan får vi løftet kurven op i lyset?
At der i 2021 som nævnt blev importeret kurvevarer af naturmaterialer for 188 millioner kroner, er en kendsgerning, som jeg mener, vi som kurveinteresserede må have in mente, når vi taler om kurve i Danmark. Danmarks egen kurvehistorie skal tegnes tydeligere op, og det skal være tydeligt, hvad nutidig beskæftigelse og produktion af en dansk kurv kan eller skal gå ud på. Kun på den måde giver det mening at få anerkendt kurvefletning som en del af vores immaterielle kulturarv.
Der er mange steder, kræfterne skal lægges, hvis ikke kurve fortsat skal være den unævnte gæst fra de varme lande
Kampen om kurven har altså egentligt stået på i over 150 år. Fra staten sidst i 1800-tallet forsøgte at stoppe svenske kurvemagere i at gå rundt og sælge spånkurve i Danmark til den indenlandske strid mellem Kurvemagerlauget, fængselsvæsen og Blindes Arbejde i kampen om markedet, som den netop udkomne bog om kurvemøbler, Fletværk, fortæller om.
I nutiden er der firmaet Tempa på Mors, som bredspektret prøver at ramme både terapi, hobby og kunsthåndværk. Pileforeningen, som har haft 25-års jubilæum, med medlemmers kamp for at skabe fællesskab omkring kurvefletning og for the happy few måske endda forretning, er vigtig at nævne.
Der er mange steder, kræfterne skal lægges, hvis ikke kurve fortsat skal være den unævnte gæst fra de varme lande.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her