Konservative værdipolitiske krigere har i årevis ført kampagner mod aborttilhængere som ”babymordere”
Den enhedssøgende “healer in chief”, Joe Biden
19 % af befolkningen nærer så dyb en mistro mod coronavaccinen, at de ikke under nogen omstændigheder vil vaccineres
Bidens gulerod førte ikke til noget
Men som man f.eks. kan se i Det Hvide Hus’ pressebriefing fra den 4. maj, som Slate har gennemgået, ville Biden ikke desto mindre hellere tale om fordele som f.eks. rabatter, man kunne få, hvis man blev vaccineret, fremfor at komme med trusler.
Man kunne også få gratis fri fra arbejde (et særsyn i USA), lød det fra præsidenten i samme briefing. Han var sikker på, at ”langt de fleste amerikanere vil blive overbevist om vaccinen, fordi hvis de ikke gør det, vil de risikere at smitte andre, der så vil kunne blive syge og måske endda dø”.
Mange stater fulgte ligesom præsidenten gulerodsmetoden fremfor stokken og lokkede borgerne til at blive vaccineret mod COVID-19 ved hjælp af lotterier med store gevinster som f.eks. gratis uddannelser, og det private erhvervsliv gjorde, hvad de kunne. Flere firmaer lokkede med bonus og fordele, og giganten Krispy Kreme lovede i foråret 2021 en gratis doughnut året ud til alle vaccinerede (det skrev jeg om dengang).
I takt med Delta-variantens dødelige strækmarch ændrede Bidens retorik sig kraftigt i starten af efteråret
På et pressemøde ugen efter, også i maj, appellerede præsidenten endnu engang til sammenholdet i befolkningen, da han sagde: “we’ve had too much conflict, too much bitterness, too much anger, too much polarization … Let’s remember that we are all in this together.”
De ikke-vaccinerede truer os alle – og økonomien
Sommeren gik, og den udglattende tone havde ingen synlig effekt på vaccine-skeptikerne.
Og i takt med Delta-variantens dødelige strækmarch og stigende smittetal sidst på sommeren ændrede Bidens retorik sig kraftigt i starten af efteråret.
P.t. koster coronaen fortsat flere tusinde døde amerikanere om dagen. Den 6. oktober omkom der således 2.225 mennesker af den dødelige sygdom, dagen før var det 1.931.
Torsdag i den forgangne uge tog præsidenten til Chicago, hvor han forklarede de nye love om vaccine mandates – altså tvang.
Talen kan lyttes til og ses her:
I talen advarer Biden publikum om, at “ikke-vaccinerede amerikanere har overvældet og skadet landet. De mennesker er direkte medvirkende til, at patienter, der har brug for operationer, f.eks. fordi de har hjerteproblemer, eller for kræfthospitaler, ikke kan få dem”.
I en morsom del af talen nævnte Biden i øvrigt en bestemt arbejdsplads, hvor det er et krav at være vaccineret for at møde op på arbejde:
“Fox News requires vaccinations for all employees. Give me a break. Fox News”, hviskede han fra scenen.
Han sagde videre, at unvaccinated Americans også udgør en trussel for økonomien ”by scaring other people away from shops and restaurants. Getting vaccinated is a simple matter of being patriotic, doing the right thing”, konkluderede han.
Mange republikanske politikere italesætter vaccinemodstanden som et spørgsmål om ”personlig frihed” og ”frit valg”.
Netop økonomien går det ikke alt for godt med; de seneste jobtal udkom fredag og skuffede mange analytikere med et tal på blot 194.000 nye jobs (forventningen var ca. 500.000), om end arbejdsløshedstallet faldt til 4.8 % i september fra 5.2 % måneden før.
Vaccine-skeptikerne som “vor tids pariaer”
Omvendt italesætter mange republikanske politikere vaccinemodstanden som et spørgsmål om ”personlig frihed” og ”frit valg”. I talrige debatter i Kongressen har flere af dem svoret at kæmpe til det sidste mod ”vaccinetvang”.
I en debat i senatet for nylig kaldte republikanerne den nye demokratiske retorik for en, der leder til skabelsen af second-class pariahs.
Og på Twitter udnævnte den tidligere præsidentkandidat Ted Cruz f.eks. de NBA-spillere, som ikke vil vaccineres, til helte og lovede at stå ”skulder ved skulder” med dem:
I tweetet brugte han også hashtagget #yourbodyyourchoice, som er lånt fra den woke værkstøjskasse, og som netop er det, der normalt anvendes i abortdebatten af pro choice tilhængere:
Republikansk guvernør fik nok af vaccine-skeptikeres “frygtelige livsstil”
Denne linje er imidlertid ikke entydig i partiet.
Fra en blodrød stat med elendige coronatal, dvs. høje dødstal og lave vaccine-rater, lød det således fra Alabamas solidt højreorienterede, republikanske guvernør Kay Ivey den 22. juli:
“The new cases of COVID are because of unvaccinated folks … These folks are choosing a horrible lifestyle … It’s time to start blaming the unvaccinated folks, not the regular folks. It’s the unvaccinated folks that are letting us down,” sagde hun.
Alabama har i øjeblikket de højeste smittetal siden februar (7.7 %), blot 44 % af borgerne er vaccinerede, og statens eget sundhedsvæsen skriver, at:
“so long as Alabama has such low rates of vaccination, cases will continue to rise, posing risk of illness and death from COVID-19, as well as threatening the ability of our healthcare system to treat all Alabamians.”
Ugen efter fulgte Biden i den republikanske guvernørs fodspor:
På et pressemøde den 29. juli roste Biden Ivey og nævnte hende ved navn, da han sagde: “America is divided between … people who are vaccinated and those who are not. I understand that many of you in the majority are frustrated with the consequences of the failure of the minority to get vaccinated.”
De ikke-vaccinerede er en uansvarlig minoritet
Præsidenten uddybede sin kritik af den navngivne minoritet og sagde videre:
“Unvaccinated people spread the virus. They get sick and fill up our hospitals. And that means if someone else has a heart attack or breaks a hip, there may not be a hospital bed for them.”
”Snart vil den gruppe finde ud af, at tålmodigheden fra erhvervslivet og resten af borgerne er ved at rinde ud”, advarede han.
Vaccine-mandater og tvang virker
Den 9. september annoncerede Biden så de nye vaccine mandates og her noterede samtlige amerikanske medier sig en langt skarpere retorik. ”Biden skifter kurs fra opfordringer til krav,” skrev US News.
På trods af månedlange oplysningskampagner og opmuntrende initiativer og på trods af gratis vacciner over hele landet, er der a distinct minority of Americans, som har svigtet alle andre, og som ikke har efterlevet opfordringerne, sagde Biden, der kaldte denne ”uansvarlige gruppe” for “the unvaccinated”.
Gruppen er ”ansvarsløs”, sagde han, og meningen med de nye love er simpelthen at beskytte “responsible citizens from this reckless minority protecting the large majority of Americans who have done their part.”
COVID-19 is a pandemic of the unvaccinated, fortsatte han og understregede, at “we still have nearly 80 million Americans who have failed to get the shot.”
Et solidt flertal af vælgerne bakker op om de nye påbud om vacciner
De nye love indebærer bl.a., at alle virksomheder med over 100 ansatte stiller krav om vacciner eller forlanger en ugentlig coronatest af medarbejderne – et krav, der allerede findes i centraladministrationen.
Resten af måneden fortsatte præsidenten angrebene: “That distinct minority is causing … an awful lot of damage for the rest of the country,” lød det i endnu en briefing i The Rose Garden i sidste uge.
Den nye retorik kunne give tilbageslag, men i en artikel i Washington Post i sidste uge, hvor avisen har undersøgt effekten af arbejdsgiver-pålagte vaccinekrav, ser det ud, som om strategien med tvungne mandater, der kommer fra arbejdsgiverne, virker.
“Sagsøg mig endelig” – vælgerne kan lide stilen
Bidens nye tone har imidlertid ført til en optrapning af de republikanske guvernørers kamp mod ham.
Omkring 19 af dem truer nu præsidenten med sagsanlæg over vaccine mandaterne, skriver ABC News. En af dem, South Dakotas Kristi Noem, der ses som en potentiel præsidentkandidat i 2024, tweetede til Biden, “see you in court”.
Og hvad var Bidens svar til Noem med flere? Have at it, lød det kortfattet fra the commander in chief med en igen umiskendelig krigerisk retorik:
Men hvad så med vælgerne?
Det er velkendt, at præsidentens tilslutning er vigende, og at hans parti er bekymret både for næste års midtvejsvalg og for de fortsatte forhandlinger om Bidens infrastruktur-pakke, der fortsat sidder fast i kongressen.
Svaret er, at det i hvert fald ikke ser ud til, at den nye, mere håndfaste linje vil skade præsidenten eller demokraterne.
Et solidt flertal af vælgerne bakker nemlig op om de nye påbud om vacciner, viser en undersøgelse fra Global Strategy Group. I en Fox News Poll fra den 19. september siger 60 % af amerikanerne også, at de støtter krav om vaccine for lærere. Andre undersøgelser giver tilsvarende høje tal for sundhedsarbejdere.
Noget tyder på, at Bidens nye, skarpe retorik er et passende stilskifte på et passende tidspunkt
Endelig viser en undersøgelse (fra organisationen Navigator) fra forrige uge, som også nævnes i Slate-artiklen, at et flertal af vælgerne – og 39 % af de republikanske vælgere – ”har en negativ opfattelse af “adults who have not received a coronavirus vaccine“.
Noget tyder med andre ord på, at Bidens nye, skarpe retorik er et passende stilskifte på et passende tidspunkt.
Ingen elsker Biden – men hans love er populære
Om det er nok til at vende stemningen for den pressede præsident, er til gengæld en helt anden historie.
Som nedenstående graf viser, er præsidentens approval ratings nede på 44 %, hvilket må siges at være Trump territory, og der er flere amerikanere, der er kritiske end positive overfor ham (50 % vs. 48 %).
I en spritny måling fra det ansete Quinnipiac University fredag styrtdykkede Bidens popularitetstal helt ned til 38 %.
Det barokke er, at præsidentens tal falder, selvom både hans lovforslag – især den meget ambitiøse infrastrukturreform, der er Bidens hovedprioritet i indenrigspolitikken – og hans nye stil i coronadebatten synes at være ret populære.
I en artikel i Vox diskuteres det, hvordan det f.eks. kan være, at de enkelte dele af den store demokratiske infrastrukturpakke – såsom barselsorlov, bedre adgang til vuggestuer og børnehaver, bedre adgang til uddannelse og efteruddannelse – er så populære hos et bredt spektrum af vælgerne, men at Biden bare ikke synes at få nogen kredit for loven.
Vi er så dårlige til PR. Der er ingen, der kan huske, hvad Build Back Better egentlig betyder eller handler om
Artiklen nævner også, at et flertal af vælgerne p.t. går ind for at give republikanerne flertallet i kongressen ved næste års midtvejsvalg.
Demokratisk partiledelse frygter midtvejsvalget
I den demokratiske partiledelse i hovedstaden river man sig i hårene.
I en rundspørge, som POV’s korrespondent har foretaget, anerkender flere demokratiske rådgivere, at de udenfor referat synes godt om præsidentens nye no nonsense style, når det gælder Covid-19, men at coronakrisen ikke desto mindre samtidig fortsat er grunden til, at amerikanerne ikke tør tro på fremtiden og også forhindrer økonomien i et egentligt take-off:
”Så længe amerikanerne stadig føler, at coronakrisen er det vigtigste indenrigspolitiske område, så længe vil Det Hvide Hus ikke kunne få nogen særlig opmærksomhed omkring infrastrukturpakken.”
”Dertil kommer vores sædvanlige problem: vi er så dårlige til PR. Der er ingen, der kan huske, hvad Build Back Better egentlig betyder eller handler om,” siger en af dem, som tidligere har arbejdet i Det Hvide Hus for Barack Obama.
“Vi skulle have udpindet de enkelte forslag og lavet kampagner omkring enkeltområder som børnepasning eller uddannelse”, sukker en anden rådgiver tilsvarende. Han kritiserer Det Hvide Hus på betingelse af, at han kan være anonym.
En anden faktor, der bidrager til den faldende popularitet, kan være Bidens – i hvert fald indtil videre – forfejlede forsøg på at forene fløjene i sit eget parti
Andre nævner, at USA’s ydmygende tilbagetrækning fra Afghanistan satte gang i nedturen.
En anden faktor, der bidrager til den faldende popularitet, kan være Bidens – i hvert fald indtil videre – forfejlede forsøg på at forene fløjene i sit eget parti, hvor de to moderate senatorer, Kyrsten Sinema fra Arizona og Joe Manchin fra West Virginia står stejlt overfor den progressive fløj i partiet. Det har ført til stilstand i kongressen, hvor Bidens ambitiøse infrastrukturreform træder vande, og dybe uenigheder blandt demokraterne har tidligere ført til tabte midtvejsvalg (f.eks. i 2010).
Hvad det populære satireprogram, Saturday Night Live (SNL) fik ud af splittelsen i partiet i sidste uges SNL kan man se her:
I partiledelsen griner man imidlertid ikke ad noget som helst:
”Hvis ikke de tal er vendt til foråret, spår jeg en grum genkomst af Mitch McConnell som senatets leder. Og selvom han ikke er Trumps største fan, så må guderne vide, hvilke horrible ting den tidligere præsident vil forsøge at få et republikansk flertal til at sætte gang i”, siger den førnævnte rådgiver, der tidligere har arbejdet for præsident Obama.
At spå om Trumps tilbagevenden til den politiske scene er en udbredt gyserhistorie ved middagsbordene i det demokratiske Washington D.C., hvor man skal lede længe for at finde blot en enkelt støtte af den tidligere præsident.
Selv republikanerne i hovedstaden afskyr ham, og det er derfor næppe ukorrekt, at D.C. ikke vil blive behandlet med fløjlshandsker, skulle byggematadoren (der lige er røget ud af Forbes Most Rich List i USA for første gang i 25 år) gøre sin genkomst i 2024.
Fortsættelse følger med garanti.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her