
EKSISTENS // ESSAY #2 – I anden del af essayet om det sene liv udforsker Mogens Fjord Christensen, hvordan man kan finde mening og retning, selv uden en højere tro. Han undersøger begreber som æstetik, etik og kærlighed, og hvordan disse grundlæggende elementer kan være bærende for en meningsfuld tilværelse, selv i livets sene stadier. Hvordan kan disse værdier hjælpe os med at navigere i en verden uden absolutte sandheder?
(Essayets første del findes her)
Dage senere. I skoven efter regn. Her er helt stille i det grå lys mellem træerne, også fuglene er tavse. Enkelte dråber falder fra de våde blade. Skoven ved, at lyset vil vokse.
Selv om jeg har fraskrevet mig troen, og selv om jeg ikke mener, at der er nogen højere mening med min tilstedeværelse end netop det at være, er det muligt at finde retning og fylde og derigennem tillægge livet meningsfuldhed. Hvilke kerneområder bliver da i den sammenhæng afgørende?
En væsentlig drivkraft i os er længslen. Denne længsel kan have mange retninger, både materielle og åndelige. Platon taler om Eros-begrebet som udtryk for menneskets længsel efter, stræben mod det skønne og det sande og det gode, den højeste form for virkelighed.
Begrebet er allerede dengang og siden blevet udlagt på flere måder, især som udtryk for jordisk kærlighed, hvor man higer mod det, man mangler. Der er tale om lidenskabelig erotisk forening, ikke gold pornografisk seksualitet.

Der er visse paralleller mellem Eros-begrebets det skønne, det sande og kærligheden og Søren Kierkegaards tre stadier, det æstetiske, det etiske og det religiøse. For mig at se er den æstetiske nydelse, den etiske stræben og søgen mod kærlighed væsentlige meningsbærende elementer i vores liv. I min opfattelse de grundliggende.
Men der er naturligvis andre elementer, der kan tilbyde indhold i, mening med tilstedeværelsen, ikke mindst stræben efter materiel velstand, søgen mod kunstnerisk udfoldelse, higen efter magt. Selv søgen mod tilfredsstillelse gennem destruktive handlinger kan vægte hos nogle mennesker.
Æstetik, etik, kærlighed
Æstetik opfattes traditionelt som læren om det skønne, mere specifikt det filosofiske studium af kunstens væsen, hvor begreber som skønhed, smag, kreativitet, fortolkning inddrages. Begrebet opererer i sansningernes og følelsernes område.
Den æstetiske glæde vil man måske især forvente hos de mennesker, der har et vist mål af overskud, når der er sørget for helt essentielle livsfornødenheder. Mennesker, der har tid og råd til at gå til koncert, på kunstudstilling, i teatret, i biografen, på museum, på bibliotek.
Men den æstetiske oplevelse er mulig overalt. Mon ikke mange i foråret kan nikke genkendende til en fornemmelse af at blive fyldt af et øjebliks lykke ved synet af de første bløde, usigeligt grønne bøgeblade? Og i det store, at blive grebet af naturens mægtige skuespil en stormnat ved havet? Eller at blive berørt af en duft, det kunne være af nyslået græs, der leder tanken tilbage til en aften i ungdommen, hvor man gik tur med sin elskede? Eller at nyde smagen af et modent æble? Eller at fornemme at blive medforstået gennem oplevelsen af et bestemt stykke musik? Sansningernes fylde.
Men et liv leves ikke på nydelsen alene.
Den etiske stræben er en nødvendighed for et samfunds overlevelse og for menneskets selvforståelse og tilpashed ved at kunne gøre det rigtige. Ethos betyder oprindelig sædvane, herfra har det udviklet sig til at betyde sædelære. En definition kunne være: De filosofiske grundregler for ønskelig menneskelig adfærd. For at mennesket kan leve det gode liv, må det have retningslinjer.
Det er umuligt at opstille indiskutable regler for den ønskelige adfærd. Men jeg finder det muligt med udgangspunkt i de ti bud at danne et grundlag for en etisk humanistisk tilgang til tilværelsen. Idet man fjerner gudsbegrebet fra buddene og udtrykker dem med relevans for nutiden. Et forsøg kunne se ud som vist i tekstboksen.
Du skal ikke have guder. Ingen skal ophøje sig til gud. Ingen må på uretmæssig vis skaffe sig magt over et menneske eller et folk.
Du må ikke bruge magtens stempel til egen fordel. Magten skal tjene folket.
Du skal arbejde og hvile i balance med naturens orden.
Du skal påskønne dine forældre. Du må tro, at de handler efter bedste evne.
Du må ikke slå ihjel.
Du skal respektere dine medmenneskers parforhold.
Du må ikke stjæle.
Du skal over for dig selv og over for andre holde dig til sandheden.
Du må ikke stræbe efter din næstes ejendom.
Du må ikke i tale eller skrift fremføre ubegrundede eller ondsindede angreb mod dine medmennesker. I enhver konflikt bør du starte med at finde din egen skyld.
Således kan man give hvert bud en ordlyd, der gør det nutidsrelevant. Men det er indlysende, at det vil være umuligt at nå frem til formuleringer, som alle kan tilslutte sig.
Det gælder nu, som det altid har gjort, at intet menneske kan leve op til de fordringer, buddene rummer. Der er altså tale om et utopisk regelsæt, men det rokker for mig ikke ved kernen i buddene.
Et eksempel: Det ottende bud, man skal tale sandt. Jamen, man lyver da, alle mennesker lyver. Skal buddet så modificeres? Man skal lyve mindst muligt?
Nej, det er grundliggende forkert at lyve. Løgneren opnår muligvis en umiddelbar fordel gennem løgnen. Men i det lange løb mister man tillid til den, der lyver. Løgnen har mange undskyldninger, nogle af dem endda gode. Men hverken mellem enkeltindivider eller i samfundet bør løgnen være det redskab, der giver gevinst.
Buddene står for mig som mere end blot pejlemærker for navigation i en dybt kompliceret verden. Og nogle af buddene må betragtes som kategoriske. Samlet må de ses som mål for den etiske stræben.
Meningsfuldhed i livstilstedeværelsen findes altså for mig i den æstetiske tilgang til væren og i den etiske holdning til væren. Og i kærligheden. Det er vanskeligt at indkredse kærlighedens betydning, men for mig at se er den det umiddelbart mest magtfulde element blandt de tre. Den rummer en kraft, der både er livgivende og livsomvæltende og bærer en indlysende meningsfuldhed.
Læg dertil, at mangel på kærlighed kan have overordentlig destruktiv effekt.
I min forståelse vil altså åbenhed og modtagelighed over for æstetiske påvirkninger, stræben efter etisk adfærd og kærlighedens fylde være grundliggende i det gode liv
Traditionelt skelner man mellem to slags kærlighed. Eros-betegnelsen bruges om den kærlighed, som mennesket, der mangler noget, gribes af til det, der mangler. Man elsker det, man selv mangler. Man stræber efter at eje det. Med lidenskab. Med ønske om forløsning. Den erotiske kærlighed er begærlig, den er jordisk, den kan være primitiv og direkte, den kan være forenende, løftende. Overvældende.
Agape derimod betegner den kærlighed, mennesket med overskud viser over for den næste, der mangler, altså næstekærlighed.
Jeg forestiller mig, at det menneske, der bærer både eros-længslen og næstekærligheden i sig, i kraft af det er særligt livsbekræftet og livsbekræftende.
En dag tidligt i september er lyset mættet mellem himmel og jord. Temperaturen er nået op på 25 grader. Æbler og rønnebær er modne, hyldebærklaser sortner i krattet. Fugleungerne er blevet store. En slags fuldbragthed hviler over dagen.
Lys
I min forståelse vil altså åbenhed og modtagelighed over for æstetiske påvirkninger, stræben efter etisk adfærd og kærlighedens fylde være grundliggende i det gode liv. Disse elementer vil tilbyde tilstedeværelsen og fortsættelsen mening. Og byde mismodet trods.
Det vil være arrogant at hævde, at denne anskuelse er ensbetydende med udelukkelse af en højere ”styring”. Men jeg synes, at det er vanskeligt at gennemskue, hvilken rolle en sådan eventuel styring måtte have, og hvad dens hensigter skulle være. Ikke mindst i betragtning af menneskets livsforløb.
Jeg er til stede som et menneske mellem medmennesker, på samme tid forbundet og alene. Jeg står selv med ansvaret, er placeret i et dybt kompliceret liv, underlagt naturlove og tilfældigheder, underlagt manglende evne til at fatte livets under. Og uden en gud.
Men med et liv i tilstræbt æstetisk, etisk og kærlighedspræget væren vil selv den ateistiske tilstedeværelse blive strejfet af guddommelige vinger.
Også i de sene år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.