
RYGNING OG SOCIALT UDSATTE // KRONIK – Det sociale tilbud Kofoeds Skole har man fået et kunstværk, som også er et rygerum – eller er det et rygerum, som også er et kunstværk? Det brugbare kunstværk er udformet som en 8 meter høj cigar med banderole, rullede blade og gløder i toppen. Inden i Cigaren, som den meget præcist er blevet døbt, er der så lavet rygefaciliteter, som frit kan benyttes af Kofoeds Skoles elever, medarbejder og gæster i huset. Men det vil givetvis fører en hed debat med sig, skriver Robert Olsen, der er forstander på Kofoeds Skole.
I projektet spæde start besøgte Randi & Katrine Kofoeds Skole flere gange og i et samspil med de mennesker, som kommer på Kofoeds Skole, blev idéen til Cigaren skabt. Der blev blandt andet holdt møder mellem rygerne på Kofoeds Skole og Randi og Katrine, som lyttede opmærksom til de mange elevers ønsker, håb og drømme.
Med det i bagagen, gik det nye rygerum fra idé til model, og videre til udformning og godkendelse. For godkendelser skal der til, når man har i sinde at bygge en 8 meter høj cigar.
Medejerskab til kunsten
Randi & Katrine taler med deres konkrete, sjove, skæve og lidt absurde kunst ind i Kofoeds Skoles rammer på en måde, som gør skolen levende, aktiv og samtidig smuk. I denne proces har Randi & Katrine arbejdet meget med inddragelse og fået mennesker, holdninger og kunst til at spille eller flyde sammen. Resultatet er blevet medejerskab af kunsten og det endelige resultat.
Vi er også meget beviste om, at cigaren på Kofoeds Skole vil kunne føre en hel del debat med sig
Kunstnerduoen har tidligere lavet spændende ting, som ligger i linje med Cigaren: Kaffepavillonen på Rosenhavens Plejecenter formet som en tekande, en tre meter høj grankogle i en skov (Ordrupgaard), et mødelokale med en papegøje i lokalet (Gammel Strand) og nogle skæve huse, som ligner ansigter.
En lignende inddragelsesproces bruges af andre kunstnere, når de arbejder i samspillet med udsatte grupper, som f.eks. Balfelt-projektet på Enghave Plads og FOS og Balfelt-udformningen af en campingvogn på Mændenes Hjem.
Også her er der blevet arbejdet med form, indretning og udvikling af de ordinære ramme for, hvordan man kan udforme f.eks. sociale tilbud.
Et følsomt emne
Emnet rygning kan stadig få følelserne i gang f.eks. fik den just afsluttede debat om forhøjede afgifter på cigaretter, bølgerne til at gå rigtig højt. For slet ikke at tale om debatten blandt sociale organisationer og brugerorganisationer, som var medvirkende årsag til at Rådet for Socialt Udsatte i november 2019 trådte tilbage.
Emnet er stadig følsomt, og vi er også meget beviste om, at cigaren på Kofoeds Skole vil kunne føre en hel del debat med sig.
Her på Kofoeds Skole har vi valgt at stå på to ben i debatten. For det første må vi forholde os til, at der blandt udsatte er rigtig mange rygere. Faktisk langt flere end i resten af befolkningen. Derfor tilbyder skolen også rygestopkurser med jævne mellemrum.

Samtidig – og for det andet – må vi se i øjnene, at der trods alt er rigtig mange af vores elever, som ikke kan eller vil holde op med at ryge. Netop den gruppe af mennesker har vi skabt rygerummet Cigaren til.
Først røg man alle steder, og skolens brugere kunne endda tjene op til smøger ved at arbejde i et af skolens værksteder
Der er nok ikke en gruppe af mennesker i vores samfund, som har følt sig mere marginaliseret og i bogstavlig forstand følt sig sat mere udenfor, end rygerne. Det kan faktisk være helt forstemmende at se rygerne stå uden for virksomheder, offentlige forvaltninger, institutioner eller i baggårde til butikker, småfrysende i hvide skjorter og ryge, når man cykler gennem byen.
Et af de nyere ord i det danske sprog, shaming, kan mildest talt også bruges i forbindelse med rygere.
Her skal det måske skydes ind, at hverken jeg selv eller kunstnerduoen Randi og Katrine er rygere. Så er det på plads.
Rygning på sociale tilbud
I rapporten Rygning er deres mindste problem dokumenteres i en holdningsundersøgelse til rygning foretaget blandt medarbejdere, ledere og udsatte på sociale tilbud fra 2010, at opfattelsen er netop, hvad titlen siger.
Andre sociale problemer fylder lang mere i hverdagen for borgeren f.eks. rusmiddelafhængighed, psykisk sygdom og lignende. På Kofoeds Skole kender vi godt det faktum.
Men rygning har også haft sin tid på Kofoeds Skole. Man har fulgt det øvrige samfunds udvikling. Først røg man alle steder, og skolens brugere kunne endda tjene op til smøger ved at arbejde i et af skolens værksteder.
Senere blev rygning begrænset – om end på en lidt morsom måde – hvor man kun måtte ryge i den ene del af den store kantine og ikke i den anden. Så blev det forbud i kantinen. Der blev lavet rygerum, og til sidst måtte rygerne ud i gården for at ryge.
Da det skete, sagde en af rygerne med et smil på læben, ”Nu dør vi ikke længere af lungekræft, men af lungebetændelse”.
Dæmonernes port
En del menneskers billede af Kofoeds Skole stammer fra Gasolin-sangen ”Langebro”, som er at finde på deres første plade fra 1971. Her synger Kim Larsen blandt andet: ”Jeg gik forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole. Der stod en flok og drak sig ihjel”.
Uden nødvendigvis at kalde rygning for en dæmon er det i høj grad noget, som er flyttet med ud på Amager og til dels kan kobles sammen med social ulighed
Dengang lå Kofoeds Skole i Dronningegade på Christianshavn – i de bygninger, som i dag huser Christianshavns Beboerhus. Først i midten af 70’erne flyttede Kofoeds Skole ud til den nuværende placering på Amager.
I dag er Kofoeds Skole ikke længere et sted, hvor folk ”står og drikker sig ihjel”. Til gengæld er det, ligesom dengang Gasolin omsatte miljøet omkring skolen til en sangtekst, stadig et sted, hvor mennesker med sociale problemer kan komme og få hjælp i form af undervisning, rådgivning, erhvervstræning, hjemløsebotilbud m.m.
Som symbol lever ”Dæmonernes Port” dog i bedste velgående. For på Kofoeds Skole kommer der i dag en hel del mennesker, som slås med indre dæmoner. Det kan være dæmoner såsom stress, sårbarhed eller psykiske sygdom og/eller andre rusmidler end dengang i Dronningegade.
Uden nødvendigvis at kalde rygning for en dæmon er det i høj grad noget, som er flyttet med ud på Amager og til dels kan kobles sammen med social ulighed. For som tidligere nævnt, er andelen af rygere langt større blandt socialt udsatte end den er i resten af befolkningen.
Hjælp til selvhjælp
De indre dæmoner fylder stadig meget i brugernes liv og gør det nødvendig for dem at lægge vejen forbi Kofoeds Skole for at få hjælp og støtte til at klare hverdagen og de dæmoner, den nu engang må indeholde. Her kunne man godt argumentere for, at trangen til rygning for mange er en indre dæmon.
Stofmisbrugerne var begyndt at komme på skolen, og de var for manges vedkommende involveret i musik og billedkunst
En elev på Kofoeds Skole har beskrevet de mennesker, som kommer her på følgende måde: ”Her kommer skæve eksistenser med sår på sjælen”. Fælles for mange er, at de ud over arbejdsledighed og forskellige sociale problemer også oplever en form for udenforskab.
De lever uden for arbejdsmarked og uden for foreningsfællesskaber, men har alligevel de samme behov, som andre har for arbejdsfællesskaber, sociale relationer, indhold i tilværelsen og det at kunne føle sig som en del af noget.
På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp er det grundlæggende princip i vores sociale arbejde. Det er skolens overbevisning, at ethvert menneske bliver gladere og vokser, når det får mulighed for at skabe og tage ansvar for sit eget liv
Kunsten på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole har igennem mange år haft kurser og værksteder, som relaterer sig til kunst og kreativitet; film, teater, musik, skriveri og billedkunst.
Denne del af arbejdet tog sin i begyndelse af 70’erne, da Kofoeds Skole lå på Christianshavn.
Stofmisbrugerne var begyndt at komme på skolen, og de var for manges vedkommende involveret i musik og billedkunst. Stofferne og det kreative hørte dengang sammen. Kofoeds Skole tog udgangspunkt i dette og tilbød derfor undervisning i disse kreative fag.
En del af den billedkunst, der bliver skabt på Kofoeds Skole, bliver også udstillet på skolen og hænger ved siden af anerkendte kunstnere som f.eks. Heerup, Scherfig, HuskMitNavn m.fl.
Randi og Katrines cigar bliver derfor også et værk, som bliver et minde om en tid, der var
Så at der arbejdes med en æstetisk dimension i det sociale arbejde på Kofoeds Skole, er helt naturligt. Som det er dokumenteret blandt andet i Anita Jensens antologi om kultur og sundhed, skaber kultur (kunst) øget livskraft og reducerer angst og forbedrer social interaktion. Det viser vi også blandt eleverne.
Rygning har altid fyldt meget i kunst og kultur. Ofte som et potent symbol. Ikke kun billedet af den rygende rockmusiker eller billedkunstneren i sit atelier. Rygende mennesker har også gennem tiden fundet vej til lærredet hos mange kunstnere; Picasso, Van Gogh, Cezanne, Warhol.
Listen er uendelig lang, men på samme måde, som rygningen figurerer mindre og mindre i film, så finder rygeren ikke længere vej til lærredet helt så meget som før.
Der er ingen tvivl om, at det i fremtiden vil blive dyrere og sværere at komme til at ryge. Nogen taler ligefrem om et decideret forbud. Randi og Katrines cigar bliver derfor også et værk, som bliver et minde om en tid, der var.
På samme måde som Randi og Katrines skæve transformatorstationer på Arken i 2015, som også er forsvundet fra vores landskaber, er Cigaren et billede på en svindende kultur. Man kan måske se en fremtid, hvor Cigaren bliver en reminiscens fra dengang, vi alle røg, og vi røg alle steder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.