BESKÆFTIGELSESREFORM // KRONIK – Regeringens nye beskæftigelsesreform vil gribe direkte ind i tusindvis af menneskers liv – uden sikker viden om konsekvenserne. Det samme skete i 2012 med reformen af førtidspension og fleksjob, og resultatet var langvarige og opslidende forløb for de mest udsatte. At gentage eksperimentet er et uansvarligt spil med både liv, retssikkerhed og adgang til arbejdsmarkedet, mener Lisbeth Riisager Henriksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har som bekendt i april måned indgået en aftale med fire folketingspartier om meget omfattende ændringer af det såkaldte beskæftigelsessystem. Jeg havde i en kronik i april den påstand, at den bliver et kæmpestort eksperiment, altså noget, man i udgangspunktet ikke ved, hvordan vil forløbe.
Jeg mener det, fordi aftalens hovedoverskrifter er store milliardbesparelser og ”frisættelse” af kommunerne. I forvejen har vi i en årrække set en meget hård statslig styring af kommunerne under det regime, som professor emeritus i politisk økonomi Ove Kaj Pedersen har betegnet som konkurrencestaten. Den har haft meget hårde konsekvenser for social- og beskæftigelsespolitikken, for kommunernes forvaltningspraksis og for berørte borgere.
Kommunerne får magten – men hvem holder øje?
Men med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne overlade det meste af styringen af og ansvaret for beskæftigelsespolitikken til kommunerne selv. Ove Kaj Pedersen vurderede allerede i februar, at det ville blive et regimeskifte til ”en kommunal konkurrencestat”. Jeg har i POV beskrevet min bekymring for, at vi får et kommunalt slaraffenland, hvor borgerne kommer til at stå endnu svagere end i dag. Jeg synes, det er urimeligt at føre politik på så eksperimentelt et grundlag og imod dele af fagkundskaben.
At en mand skal bruge 15 år på at få den ret [til førtidspension], han hele tiden har haft – dét burde ryste os alle
Den nuværende lovgivning om førtidspension og fleksjob blev gennemført med den nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) som beskæftigelsesminister og trådte i kraft i 2013. Den indførte blandt andet ressourceforløbet og forringede retten til førtidspension. Efter vedtagelsen sagde hun i en pressemeddelelse, at Folketinget havde ”… sikret, at vores mest udsatte borgere kan få den nødvendige hjælp til at komme videre i livet og blive en del af arbejdsfællesskabet.”
Ressourceforløb fratog syge mennesker dyrebar tid
Kommunerne fik dengang hjemmel til i de første år at tilkende (påføre) syge mennesker ressourceforløb imellem ét og fem år ad gangen, medmindre det var ”åbenbart formålsløst”. De kunne også gentage proceduren. I de første år forhalede denne manøvre antallet af nye tilkendelser af førtidspension, og vi så en markant opbremsning i tilkendelser. Dette fulgte også af reformens forudsætninger om milliardbesparelser og dertilhørende kvoter for førtidspension.
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har opgjort, at afskaffelse af ressourceforløbet vil betyde, at borgere i gennemsnit overgår 27 måneder – altså to år og tre måneder – tidligere til førtidspension end i forvaltningen af den nuværende lovgivning. Det skriver MandagMorgen.
Ane Halsboe-Jørgensen gled af på spørgsmålene og fastholdt, at det må være en forventning, at kommunerne overholder lovgivningen
Derved kan man også konkludere, at reformen af førtidspension og fleksjob har kostet meget syge mennesker unødvendigt lang tid af deres liv. Den lange tid i jobcenterforløb i en venteposition under stærkt psykisk og fysisk pres har forringet deres helbred, konkluderede Psykiatrifonden og SIND. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, hvor mange der døde undervejs, mens de var i ressourceforløb, i fleksjob eller på ledighedsydelse eller kort tid efter tilkendt førtidspension.
MandagMorgen skriver, at der i de seneste tre år er blevet tilkendt flere nye førtidspensioner end på noget tidspunkt siden 2004. Blandt modtagerne er især unge under 40 år med psykiske lidelser, hvor næsten 6.000 fik tilkendt førtidspension i 2024.
Intet bolværk imod kommuners økonomiske incitamenter
Beskæftigelsesordfører Victoria Vélasquez (EL) havde indkaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i åbent samråd den 23. april blandt andet på baggrund af sagen om den svært traumatiserede flygtning Denis Beglerovic. ”At en mand skal bruge 15 år på at få den ret [til førtidspension], han hele tiden har haft – dét burde ryste os alle,” sagde hun forud for samrådet i et interview i Arbejderen, hvor hun også sagde:
”Denis Beglerovic er ikke en undtagelse. Han er et menneskeligt eksempel på en praksis, der alt for længe har tvunget alvorligt syge mennesker igennem ydmygende, opslidende og umenneskelige forløb. Og nu vil regeringen i den nye beskæftigelsesreform give kommunerne endnu mere magt – men uden at sikre, at retssikkerheden og ressourcerne følger med. Det er et farligt eksperiment, der kan få katastrofale konsekvenser for dem, der allerede er udsatte. Derfor må ministeren stå til ansvar. Vi skal vide, hvordan vi forhindrer, at mennesker bliver fanget i et system, der slider dem op, før det hjælper dem.”
Ane Halsboe-Jørgensen skulle redegøre for sin holdning til sager, hvor en borger uretmæssigt fastholdes i kontanthjælpssystemet i over et årti. Desuden skulle hun svare på, hvordan hun vil sikre, at kommunerne ikke fortsat ud fra økonomiske interesser vil kunne fastholde udsatte borgere uretmæssigt på kontanthjælp i årevis, og hvordan hun vil sikre, at Ankestyrelsen i fremtiden reelt fungerer som en uafhængig klageinstans, der vil rette op på kommuners uretmæssige behandling af borgeres sager. Hvilket bolværk vil ministeren give borgerne mod det økonomiske incitament i det nye beskæftigelsessystem?
Ministerens svar giver ingen retssikkerhed
Ane Halsboe-Jørgensen gled af på spørgsmålene og fastholdt, at det må være en forventning, at kommunerne overholder lovgivningen. Hun henviste til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven som de centrale grundlag for borgernes retssikkerhed, sagde at borgerne kan klage til Ankestyrelsen, hvis de er utilfredse, og at de kan søge førtidspension på det foreliggende grundlag, hvis de ikke synes, der kommer nok fremdrift i deres sager.
Det svar var Victoria Vélasquez ikke tilfreds med. Jeg deler hendes bekymringer for den kommende lovgivning.
Tidligere beskæftigelsesreform var et eksperiment, og det er ny reform også
Den kommende beskæftigelsesreforms karakter af et stort eksperiment især over for de svageste og mest udsatte unge blev også problematiseret i DR Deadline den 24. april. Det var en af studievært Astrid Bergs hovedpåstande i et interview med beskæftigelsesministeren. Den fremførte hun parallelt med en påstand om, at også den nuværende lovgivning om førtidspension og fleksjob har været ”et fejlslagent eksperiment”.
Astrid Berg lagde hårdt ud over for ministeren: ”Du har kaldt det her for Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Er det også det største eksperiment på det her område?”
Dette afviste Ane Halsboe-Jørgensen: ”Jeg synes ikke, det er et eksperiment. Men jeg synes, man må konstatere, at vi har fået skabt et kæmpe regelsæt og et system, som i al fald ikke gjorde det, vi gerne ville, nemlig at sørge for, at det [var det] menneske, der kom ind ad døren (…), man tog udgangspunkt i.”
Hun berørte heller ikke, at afskaffelsen af ressourceforløbet vil betyde, at nogle helt vil miste forsørgelsen
På et spørgsmål om ministerens vurdering af reformen af førtidspension og fleksjob svarede Ane Halsboe-Jørgensen blandt andet:
”[D]et var meningen, at det skulle investere i mennesker på en måde, hvor man måske undgik førtidspensionen. Men det, vi kan se, det er, at stort set alle efter det ressourceforløb alligevel endte på førtidspension. Så vi har brugt for det første en masse penge, men mest af alt jo også en masse menneskers kræfter og tid og år af deres liv på at forsøge at ændre den livsbane, og det er ikke lykkedes.”
Astrid Berg spurgte hende: ”Så de kritikere, der var ude at sige, at det her system var galt, de har i virkeligheden fået ret? 13 års politik har i virkeligheden bare været en langsom og meget dyr måde at give folk førtidspension på?”
”Jeg bryder mig egentlig ikke om at kalde ting for eksperimenter,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun forklarede: ”For både beskæftigelsesreformen, men også de ændringer dengang er jo noget, der er grundigt diskuteret. Der har været eksperter inde over, vi har siddet og haft drøftelser, også med fageksperter, og så har vi taget en beslutning. Og sådan vælger vi jo at følge det, og det kommer vi også til at gøre denne gang. Og rigtig meget af det ender med at gå godt. Og de ting, der ikke går sådan, som vi tror, skal vi også have mod til at lave om på igen.”
Et eksperiment med de mest udsatte unge
Astrid Berg viste et videoklip fra Mette Frederiksens nytårstale som statsminister i år. Her sagde Mette Frederiksen, direkte henvendt til udsatte unge: ”I den nye regering har vi valgt, at jer, der har det sværest, (…) er vores vigtigste opgave”. Hvordan resonerer det med den nye beskæftigelsesreforms store milliardbesparelser og nogle af de forventede konsekvenser – ca. 3.500 færre medarbejdere i beskæftigelsessystemet og færre samtaler og andre tilbud til de udsatte unge – ville Astrid Berg vide.
Ifølge Ekspertgruppen drejer det sig om ca. 10 procent af dem, som ikke længere vil få et ressourceforløb – hvilket i 2023-tal er størrelsesordenen ca. 1.700 personer
Ane Halsboe-Jørgensen afviste, at besparelserne vil skade de udsatte unge. Hun tegnede det billede, at regeringen nu vil gøre det meget bedre for de psykisk syge unge og agere mere helhedsorienteret i forhold til sociale forhold, sundhed og beskæftigelse end frem til nu. Nogle af de besparede midler vil betyde bedre forhold fremover for de udsatte unge i psykiatrien, og et øget fokus på IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) og andre initiativer vil støtte dem bedre i forhold til at komme i arbejde.
Med afskaffelsen af ressourceforløbet kan man ifølge Ekspertgruppen (MandagMorgen) forvente, at der samlet set vil komme omkring 6.400 flere på førtidspension i 2030. De forventer, at ca. halvdelen af disse nye førtidspensionister vil være under 40 år. Alligevel benægtede Ane Halsboe-Jørgensen over for Astrid Berg, at beskæftigelsesreformen vil føre til en sådan stigning: ”Nej!” sagde hun. ”Det, der stiger, det er dem, der i dag er på ressourceforløb. Så det er et andet tal.”
Hun berørte heller ikke, at afskaffelsen af ressourceforløbet vil betyde, at nogle helt vil miste forsørgelsen. Ifølge Ekspertgruppen drejer det sig om ca. 10 procent af dem, som ikke længere vil få et ressourceforløb – hvilket i 2023-tal er størrelsesordenen ca. 1.700 personer.
Der er meget på spil, når alle terningerne snart bliver kastet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og