
Italiens mest kendte overskæg døde den 11. februar. Renato Bialetti, der blev 93, gik “all in” og blev begravet i en stor model af den verdenskendte ottekantede kaffebrygger, som hans familie lagde navn til.
Renato Bialetti var selv model for firmaets logo, “Den lille mand med skægget”, der blev skabt i 1953 i samarbejde med tegneren Paul Campani.
Figuren blev en landeplage i RAI-kanalernes første reklameblokke, der bestod af tegneserier og filmsketsches sendt umiddelbart efter aftenens nyhedsudsendelse.
Millioner af italienske børn er vokset om med reklameblokken “Carosello”, og med årene opstod talemåden “i seng efter Carosello”.
Den ottekantede kaffebrygger blev opfundet i 1933, og hensigten var at give folk mulighed for at brygge en god kaffe hjemme uden en dyr espressomaskine.
Moka´en i aluminium med håndtag af bakelit, er solgt i over 100 millioner eksemplarer, og er blevet til et designikon, der i dag har plads i de permanente udstillinger på Triennale Design Museum i Milano og MoMA i New York.
Kaffebryggeren produceres i flere størrelser, men 79 procent af produktionen dækkes af de to modeller til henholdsvis én og tre kopper.
Den største udgave kan producere 18 kopper kaffe, og altså også indeholde asken af én person.
Bialetti-familien solgte fabrikken i 1986, og i dag bliver de ottekantede kaffebryggere produceret i Rumænien.
I dag kan man anskaffe sig elektriske Bialetti kaffebryggere, men der er bred enighed om, at den bedste Moka kommer fra en gammel, slidt og bulet brygger til gaskomfuret.
Jo mere brugt og sovset til, jo bedre kaffe!
Min italienske fundamentalist tog det meget ilde op, og smed kaffebryggeren ud, da jeg i midten af 90´erne vaskede vores lille ottekantede med opvaskemiddel.
Vi fik aldrig en ny.
Hans filosofi om kaffe var kun den ægte Espresso lavet på en bar og ledsaget af avisen La Gazzetta dello Sport, men det er en helt andet historie…
Kunne du lide denne artikel, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her.
Holder du af POV International så bliv abonnent for 20 kr. om måneden.
Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.