KOMMENTAR – Jeg er ret skuffet over den hjemlige debats bagatellisering af #metoo. Lige fra Ole Bornedal, Christian Braad Thomsen og folk, der kalder bevægelsen en ‘stalinistisk udrensningsproces’, til mænd der over en julefrokost kan blive enige om, at de slet ikke kan se problemet (for det har de da aldrig selv prøvet, hvad der jo er det fedeste erfaringsgrundlag…).
Hver gang jeg møder en skeptiker, fortæller jeg de mange historier, som kvinder har fortalt mig, hvor de pga. et enten professionelt eller institutionelt afhængighedsforhold sidder i saksen og ikke bare kan sige fra (eller kæfte op offentligt) – og så falder tiøren normalt.
Jeg håber virkelig, at vi kan holde fast i det nye fokus og skabe det post-patriarkalske samfund – og for at øve mig, læser jeg Mary Beard
Jeg fortæller også om hvordan kvinder – især yngre kvinder – som livsvilkår skal tænke ret meget over hvilket tøj, de har på, når de går ud af døren om morgenen, og over hvem de smiler til, hvor de færdes og meget andet.
Spørger man mænd, om de har de overvejelser, ser de undrende på en, og det dæmrer, at kvinder lever i en anden virkelighed, hvor der skal tages særlige forholdsregler.
Et andet interessant fænomen er, hvordan kvinder internaliserer de patriarkalske strukturer så meget, at de bliver med-undertrykkere af kvindekønnet. Jeg har selv været der med nedgørende beskrivelser af fx kvindelige politikere, jeg var uenig med, med karakteriseringer som tog afsæt i noget kønsspecifikt nedvurderende.
Jeg håber virkelig, at vi kan holde fast i det nye fokus og skabe det post-patriarkalske samfund – og for at øve mig, læser jeg Mary Beard, som gennemgår, hvordan man siden Antikken har forsøgt at forhindre kvinder i at blive hørt.
Hovedillustration: Coverfoto af Mary Beard: Women & Power – A Manifesto. Pressefoto.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her