Må de anstændige ikke joke om Messerschmidt?

Jacob Sabir 23.10.2016

Det ser sort ud for DF´s stemmesluger, og det ligger lige til højre-benet at joke om Morten Messerschmidts livstilstand. Men hvor går grænsen?

Da Morten Messerschmidt fik et ildebefindende for kort tid siden, så greb en del såkaldt og i egen selvforståelse “anstændige” tastaturet og fremførte bemærkninger, der kan tolkes som en udluftning af afmagt.

Men straks var både tilhængere og modstandere af Morten Messerschmidt klar til at angribe dem som havde ytret de satiriske bemærkninger. For det kunne man da ikke, man kan da ikke tale dårligt om en presset mand, der er faldet for sygdom. Et black-out havde ramt den tidligere racismedømte politiker. Ja, jeg lavede også en her kan den kvikke læser nok ane.

Men hvorfor må man ikke joke om Morten Messerschmidt i hans tilstand ? Ændrer hans holdninger sig lige pludselig ? Transformerer han sig til at være et anderledes fremmed, muslim- og immigrantelskende væsen ? Er der helle i det øjeblik, hvor sygdom rammer ?

For mig at se, er der ingen forskel på om man er syg eller ej. Har man ytret en vis tankegang gennem et helt liv, så forsvinder den ikke bare ved en overnatning på hospitalet.

Men hvorfor sparke til en, der ligger ned ? Måske fordi han har sparket alle andre modstandere ned, og vil fortsætte med det, når han rejser sig op igen. Og det gør han.

Men bliver humor og satire mindre reelt, fordi en politiker med så stor magt bliver syg ?

Morten Messerschmidt elsker satire og ytringsfrihedens muligheder. Det har han vist danskerne gennem en årrække. Men det er måske så svært at overskue for mange, netop fordi hans fortælling er en tragedie. En tragedie der er så tæt på os, fordi så mange har stemt på ham. Det er for alt for tæt på, at én man hyldede så stolt, nu fældes så tungt, både af sygdom og anklager.

Der skal gå en vis tid inden man joker om tragedie

Fra at være den mest ombejlede politiker og elsket stemmesluger, til en persona non grata. Engang en så elegant, charmerende, forførende og veltalende ridder, til en person, som i dag ikke kan klare presset, der vokser sig større og større, time for time, omkring ham. At blive fanget med fingrene i EU-kagedåsen er blevet til en national og international joke på bekostning af Mortens person. Og han er ikke engang dømt, kun mistænkt.

Tragedie + tid reglen

Tragedier tager tid at vænne sig til, og joke om. Som satiriker/debattør skal man altid være på vagt over, hvornår man kan tage emnet op, og hvem som gør det først. Et forkert tweet eller en ilde anbragt Facebookupdate, og helvedet, hvor Hitler hviler, bryder løs. Men der behøver ikke gå lang tid fra at tragedie, bliver til satire. Slet ikke, når stjernen i forestillingen selv er satirisk anlagt. Satiren dør ikke, blot fordi dens mål gør.

Det er menneskeligt at tilgive. De religiøse kalder det guddommeligt. Og vi kan tilgive langt hen ad vejen, selv når man undskylder for racistiske udtalelser, glemte regnskaber og endda svindel. Men det er ikke satirens opgave at tilgive, at forstå og anerkende at mennesket er sårbart. Den er hverken rigtig eller forkert, god eller ond. Så selvfølgelig må de anstændige joke, det er det eneste, de har at gøre godt med.

Jacob Sabir