Tidligere ambassadør: Aftale om Backstop er nu den sidste knude – lykkes det at løsne den?

af i Debat/EU/Politik & Samfund

BREXIT // DEBATINDLÆG – Problemet med det irske Backstop skal løses. Det handler om meget mere end told, og derfor satser den britiske premierminister, Theresa May, alt på den opgave nu. EU har reageret afvisende på hendes seneste tilnærmelser, men der er ingen vej udenom et kompromis, mener nestor i udenrigstjenesten samt tidligere ambassaderåd i Dublin, Herluf Hansen.

En ting er sikkert efter denne uges nye runde af afstemninger i London: Underhuset er fortsat et kaotisk sted. Men det står dog lidt mere klart nu, at der er forskellige ting, flertallet ikke ønsker sig, ligesom der blev vedtaget to amendments (ændringer, red).

Altså, Underhuset vil gerne høres, inden Storbritannien muligvis forlader EU helt tomhændet, ligesom parlamentets flertal vil have ændret Backstop klausulen. Det er den klausul, som skal forhindre, at der ikke igen kommer fysisk grænsekontrol på varer og personer mellem Irland og Nordirland, der jo er en del Storbritannien.

Fra flere sider lyder det nu, at aftalen ikke kan genforhandles. Vi er nærmere en exit uden nogen aftale overhovedet. Altså lige det modsatte af hvad Underhuset ønsker.

Denne udgang er måske den mest nærliggende.

Man bør imidlertid ikke udelukke en anden løsning. En ny folkeafstemning tror jeg ikke er en mulighed med den nuværende sammensætning af Underhuset. Men i denne uge skete det positive, at Labour-leder Jeremy Corbin omsider sagde ja til Theresa Mays invitation til direkte forhandlinger.

Labour går som bekendt ind for fortsat deltagelse i EU’s toldunion, hvilket har været uspiseligt for De Konservative, i hvert fald for højrefløjen. Det man her vil er netop frit at kunne forhandle handelsaftaler.

Det kan ikke udelukkes, at De Konservative alligevel kunne finde ud af et kompromis, så May nu kan rejse til Bruxelles og sige: Venner nu kan vi leve med aftalen, men på en betingelse: at vi finder en løsning på backstop-problemet, der er tilfredsstillende for os.

At leve med IRA

Man kan undre sig over, at den irske grænse kan være så vigtig, at lige den kan vælte hele korthuset i en mulig aftale mellem EU og Storbritanniens farvel. Men det er den, og det fordrer kendskab til historien.

Det undrer til gengæld ikke mig, der har levet i Irland på et tidspunkt, da den britiske ambassadør i Dublin i 1976 blev sprængt i luften af IRA. Jeg blev mødt af britiske kampvogne ved grænsen – og af nervøse britiske soldater. Man turde ikke gå på pub i Belfast, fordi en bombe var en risiko.

The Backstop er langt fra bare et spørgsmål om toldafgifter og veterinærbestemmelser. Der står langt mere på spil

Den borgerkrigslignende tilstand i Nordirland fra 1970’erne til 1990’erne, der resulterede i over 3600 dødsfald og mange sårede og handikappede, fik man stoppet efter de forhandlinger, der resulterede i the Good Friday Agreement  10. april 1998.

En ny indførelse af grænsekontrol efter Brexit vil være en krænkelse af den aftale og er derfor utænkelig. Eller sagt på en anden måde: The Backstop er langt fra bare et spørgsmål om toldafgifter og veterinærbestemmelser.

Der står langt mere på spil. Man kan indvende, at det skulle flertallet have tænkt på noget tidligere, men det gjorde Underhuset ikke.

Spørgsmålet er, om en ny aftale kan lade sig gøre. Fra EU lyder beskeden fortsat, at aftalen kan ikke genforhandles, hvilket betyder, at man på papiret er nærmere en britisk exit uden nogen aftale overhovedet. Altså lige det modsatte af, hvad Underhuset i virkeligheden ønsker.

Der er dygtige jurister på begge sider, der må kunne finde nogle formuleringer, som begge parter kan leve med

Denne udgang ser muligvis ud til at være den mest nærliggende lige nu. Men jeg mener dog, at man ikke bør udelukke noget andet. Og dette andet er næppe en ny folkeafstemning. Som sammensætningen af Underhuset ser ud nu, er det ikke realistisk i min optik.

Der er dygtige jurister på begge sider, der må kunne finde nogle formuleringer, som begge parter kan leve med.

Skulle det lykkes Theresa May at få Underhuset med sig, mener jeg, det vil være i alles interesse at få forhandlingerne og Brexit lukket på denne måde.


Herluf Hansen er tidligere ambassaderåd i Dublin, ambassadør i Algier og Tunis og chefforhandler i OECD om en multilateral investeringsaftale MAI (Multilateral Agreement on Investments), der desværre endte med at kuldsejle – samt om Danmarks bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler.

Herluf Hansen

Topillustration: Creative Commons – Wikipedia. Billede fra en demonstration foran den nordirske regeringsbygning, Stormont. Aktivister fra Sinn Féin protesterer mod en hard border post-Brexit.

Jeg er pensioneret tjenestemand fra udenrigstjenesten. Har været i denne i hele min karriere bortset fra kortere afstikkere til Handelsministeriet og Københavns Universitet. Har overvejende arbejdet i Udenrigsministeriet, har haft udeposter i Oslo (Nordisk Ministerråd og Ambassaden), Dublin, Algier og Tunis. Desuden ledede jeg forhandlingerne i OECD om MAI-aftalen om investeringer(den blev aldrig færdigforhandlet) og Danmarks bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler. Jeg stod i et år i spidsen for Udenrigsministeriets EF-information forud for folkeafstemningen om Danmarks tilslutning og var i denne egenskab leder af en delegation, der i Nuuk informerede grønlænderne herunder det grønlandske landsstyre om EF.

Seneste artikler om Debat

Arbejdet kalder

KOMMENTAR – Pressede sprogarbejdere uden rettigheder modtager i disse dage trusselsmails fra