Arne Herløv Petersen: At være venstreorienteret i dag

KOMMENTAR – Der er ikke noget venstreorienteret ved at være tilhænger af vold eller terror, ved at være udemokratisk, ved kadaverdisciplin eller underkastelse. For mig betyder det at være venstreorienteret, at man ønsker at udvide demokratiet fra kun at være politik til også at handle om økonomi. Samtidig ligger jeg helt oppe i toppen af frihedsskalaen. Arne Herløv Petersen giver et bud på, hvad det er at være venstreorienteret i dag.

Hvis jeg skal sige, hvor jeg står politisk, så synes jeg selv, at jeg er nogenlunde så langt til venstre, som man kan komme.

Jeg ved godt, at der er nogle, der vil grine deres røv i laser, når jeg siger sådan. Jeg kender folk, der siger, at jeg jo nærmest er sådan en halv-socialdemokrat, og som synes de selv er meget længere til venstre end jeg er.

I halvfjerdserne fik jeg tit at vide, at jeg led af det, de kaldte borgerlig individualisme.

Men jeg synes ikke, der er noget venstreorienteret ved at være tilhænger af vold eller terror, jeg synes ikke der er noget venstreorienteret ved at være udemokratisk, jeg synes ikke, der er noget venstreorienteret ved kadaverdisciplin eller underkastelse, jeg synes ikke, der er noget venstreorienteret ved at være dogmatisk eller ortodoks eller rigid.

For mig betyder det at være venstreorienteret, at man ønsker at udvide demokratiet, så det ikke kun gælder inden for det snævre politiske område, men også inden for økonomien. Det betyder hele tiden at være opmærksom på, hvad der sker i verden, hvor vi er på vej hen, hvilken kurs vi følger – og så vælge den grønne og røde løsning.

Vælge frihed, lighed og broderskab.

Vælge at tage de største problemer alvorligt og forsøge at finde frem til, hvad vi kan gøre ved dem.

Miljø og klima. Ulighed. Finanskapitalens herredømme. Den smuldrende velfærdsstat. Krig og militarisme. Overbefolkning og flygtningestrømme.

Forsøge at finde frem til humanistiske, demokratiske og retfærdige løsninger på problemerne.

Indse, at vi ikke kan bruge politiske systemer fra 1700- eller 1800-tallet i den meget anderledes verden, vi har i dag, og derfor må finde frem til nye måder at indrette os på.

I harmoni og balance med naturen, med vores biologiske livsgrundlag.

Jeg tror ikke på den store, vise leder eller det almægtige parti. Jeg tror ikke på centralisering og detaljeret styring. Jeg tror på den frihed, der er individuel, men jeg tror ikke på frihed til at udbytte andre, frihed til at skade andre, frihed til at rage til sig på andres bekostning

I en verden, hvor vi deler goderne, hvor der skal være nok til alle, hvor ingen har for meget eller for lidt, hvor vi ikke er grådige, men mere nøjsomme, hvor vi tager hensyn til hinanden og til dyr og planter, hvor vi lægger mere vægt på at have tid til at være os selv og være sammen end på at skrabe penge til os, hvor vi lærer at se, hvornår nok er nok.

Hvor vi stræber frem mod et muntert, virksomt liv på jord – for alle og ikke kun de få i de rige lande.

Hvis man i stedet for kun en linje fra højre til venstre også opstiller den lodrette akse – fra total frihed til totalt diktatur – så ligger jeg ikke bare helt ude til venstre, men også helt oppe i toppen af frihedsskalaen – og så bliver jeg måske nærmest anarko-socialist.

Jeg tror ikke på den store, vise leder eller det almægtige parti.

Jeg tror ikke på centralisering og detaljeret styring.

Jeg tror på den frihed, der er individuel.

Retten til at gøre lige hvad man vil, så længe det ikke skader andre, så længe det ikke begrænser andres frihed.

Jeg tror ikke på frihed til at udbytte andre, frihed til at skade andre, frihed til at rage til sig på andres bekostning.

Den frihed, liberalisterne taler om, er friheden til at fratage andre deres frihed – og den frihed er røverens frihed til at plyndre sine naboer.

Den vil jeg bekæmpe.

Topillustration: Pixabay.