At skrue ned for kunsten er at skrue ned for Danmark

Dorte Jelstrup Kunst- og filosofiredaktør 29.06.2018

KOMMENTAR – At skabe og opleve kunst er specifikt for mennesket. Ingen andre dyr geråder sig ud i at kreere eksempelvis malerier og skulpturer og have æstetiske oplevelser af dem. Kunsten som entreprise udgør dét, der adskiller os fra dyrene. I samklang med videnskaben og filosofien.

Kunsten, videnskaben og filosofien er slet og ret definerende for os mennesker som netop mennesker.

Kunsten som en hjørnesten i kulturen er også den størrelse, der er med til at aftegne og give indhold til de sammenslutninger, som vi mennesker laver med henblik på at overleve og skærme os mod naturen.

Vi kalder de sammenslutninger for samfund. Danmark er et sådant samfund – og endda et velfungerende et af slagsen. Et samfund, som vi, trods problemer her og dér, på rigtigt mange måder kan være stolte af og glade for.

At kunsten og kulturen spiller en konstituerende og samlende rolle i et samfund, kan man let overbevise sig selv om ved at panorere henover alle mulige forskellige slags samfund på tværs af epokale og geografiske kontekster.

Alle samfund har historisk set haft en eller anden form for kunst; og kunsten har til alle tider og alle steder haft en samlende og opbyggende funktion – ofte i et parløb med religiøse eller åndlige aktiviteter af forskellig art.

Vores samfund er rundet af kunst og kultur

Stiller man skarpt på kunstens kernefunktioner – og det har både filosoffer og kunstnere gjort op gennem tiden – præsenteres man for en håndfuld centrale roller, som kunsten spiller for os mennesker.

Kunsten giver æstetiske oplevelser, som fylder os med en følelse af velbehag. Og samtidigt, som Aristoteles påpegede, giver kunsten os også viden – viden om os selv som mennesker. Men også, kan vi tilføje, viden om vor omverden.

Kunsten er tillige det domæne, der tematiserer vores følelsesliv. Og vi mennesker har mange følelser. Vi har behov for at gå et sted hen og spejle, gennemleve og tænke over vores følelser – og dét sted er kunsten.

Kunsten som en del af kulturen er det fundament, som et samfund hviler på; det sæt af grundsøjler uden hvilke, et samfund ikke ville være et samfund overhovedet

Kunsten er også den genstand, der sætter vores fantasi i omdrejninger; og kunsten lader sig tolke som udsagn med mening. Mening, som vi kan tage med os fra mødet med kunsten og indlemme i vore egne sæt af opfattelser og overbevisninger.

Og sidst men ikke mindst er kunsten noget, vi kan være fælles om, som vi kan samles om, og som vi kan møde hinanden igennem.

Kunsten er helt bogstaveligt en social scene og et omdrejningspunkt for et socialt liv, hvor vi mennesker kan række ud efter hinanden med hjertet, følelserne og den mere klart tænkende og rationelle del af bevidstheden føjet sammen i ét.

Kunsten giver gnist, glød, næring, glæde, samhørighed og mening til livet for os mennesker.

Og det gør kunsten, fordi vi mennesker er skabt præcist, som vi er fra naturens hånd – med et sanseapparat og en hjerne, som samlet set ikke findes i tilsvarende form hos nogen som helst andre levende organismer.

Kunsten som en del af kulturen er på denne vis meget mere end et stykke kit, der er med til at holde sammen på et samfund.

Kunsten som en del af kulturen er det fundament, som et samfund hviler på; det sæt af grundsøjler uden hvilke, et samfund ikke ville være et samfund overhovedet. Samfundet er, kan vi sige, rundet af kunsten og kulturen; uden kunsten og kulturen ville et land blot være et stykke jord, et stykke blot natur uden mening.

Vi har brug for en ny kontrakt

I Danmark har vi i denne tid brug for at fastholde hinanden og besinde os på, hvor vigtig kunsten er for os alle dels som enkelte mennesker, men også og især for det land, Danmark, som vi alle på hver vores måde holder af.

Vi har behov for sammen at minde os selv og hinanden om, at ikke blot med lov, men så sandelig også med kunst og kultur skal man land bygge.

At skrue ned for kunsten, at nedprioritere den og henvise den til et hjørne som noget, ingen vil stå op for og kæmpe for, er i sidste instans at skrue ned for Danmark.

Det kan ingen være tjent med, og det strider imod den kærlighed til Danmark, som findes på kryds og tværs i samfundet som helhed.

At skrue ned for kunsten, at nedprioritere den og henvise den til et hjørne som noget, ingen vil stå op for og kæmpe for, er i sidste instans at skrue ned for Danmark

Mit håb er, at både store dele af befolkningen, men også politikerne – uanset hvad de ellers måtte mene om dette og hint – finder sammen om at værne om og sikre, at vi i Danmark også fortsat har en egenproduceret, dansk kunst samt visningsfora for denne kunst på højeste niveau. Et niveau, der matcher det bedste, der skabes, og som man kan se, i udlandet.

Og dette så befolkningen kan opleve kunstens glimtende juveler og mærke, at vi herhjemme har et levende og righoldigt kulturelt liv, der er vores, og som vi har sammen.

Man kan sige, at vi har brug for en ny kontrakt mellem kunsten, befolkningen og de politiske magthavere, der sikrer netop dette. Som sikrer, at Danmark også fortsat er et land bygget af og med kunst og kultur – en kunst og kultur, der er og virker emblematisk for Danmark som et veludviklet, frit, sofistikeret og demokratisk samfund, hvor vi kerer os om hinanden, har tillid til hinanden og interesser os for hinanden på en positiv måde.

Et Danmark med kunsten og kulturen som dets varme, bankende hjerte.

Illustration: Kiki Smith, Venedig Biennalen, 2017, fotograferet af Dorte Jelstrup

Dorte Jelstrup

Dorte Jelstrup er billedkunstner, filosof og ekstern lektor ved Roskilde Universitet, hvor hun er ansat på faget Filosofi og Videnskabsteori. Jelstrup er cand.mag. i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet, hvor hun tillige har været ansat på faget Filosofi dels som ph.d.-stipendiat og dels som ekstern lektor. Jelstrup har på Københavns Universitet undervist i teoretisk filosofi samt filosofisk æstetik. På Roskilde Universitet har hun undervist og vejledt primært i filosofisk æstetik, men også i anvendt etik. Som billedkunstner har Dorte Jelstrup en omfattende udstillingsvirksomhed i ind - og udland. Hun har bl.a. vist værker på Västerås Konstmuseum, Västerås, Sverige, Sørlandets Kunstmuseum, Kristiansand, Norge, Kunsthallen Brandts, Odense, Danmark, og Loop Video Art Festival, Barcelona, Spanien. Jelstrups værker er blevet præmieret af Statens Kunstfond, ligesom hun har modtaget hæderslegat fra Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Fond. Dorte Jelstrup er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, København, og Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder. Derudover har Jelstrup tildelt statslig kunststøtte som medlem af Kunstrådets Billedkunstudvalg i perioden 2003-2007, ligesom hun har været medlem af Kunstrådets Jury for International Festival for Samtidskunst, 2005-2006. Hun har endvidere været gæsteunderviser og censor ved Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København. På POV International skriver Dorte Jelstrup om filosofi og kunst. Hun bor i København K og besøger Berlin så ofte, hun kan.