Asser Amdisen: DR’s Danmarkshistorie anmeldt – den objektive historieskrivning findes ikke

Beskyldninger om ensidighed og røde/blå lejesvende fyger gennem luften i debatten om Historien om Danmark. Og det var temmelig forudsigeligt, skriver Asser Amdisen, der har anmeldt hvert afsnit for POV International.

Faktisk så forudsigeligt, at jeg skrev det allerede i min anmeldelse af de første afsnit hos POINT of VIEW International i april – det var uundgåeligt, at DF ville blive sure over et eller andet.

Endvidere var det selvfølgeligt ikke til at undgå, at dinosaurerne fra Den Kolde Krig rystede støvet af sig og buldrede i deres montrer, som det har været tilfældet med Bent Blüdnikows anmeldelser i Berlingske.

Hans kritik er ikke særlig fagligt interessant, men det er på en eller anden måde lidt hyggeligt og trygt, at han stadig kører de samme ensformige og bitre rants af, som han har gjort de sidste 40 år.

Der er ikke skrevet en linje, eller fortalt en linje om historie, som ikke har tendens – og selvfølgelig da mindst af alt om de sidste hundrede års historie. Og selvom redaktørerne ikke har en partipolitisk mission med serien, så er det latterligt at påstå, at de ikke har en holdning og en tendens

Nu tør jeg godt komme med endnu en forudsigelse:

Inden for den næste uge vil der rejse sig en konsensus om, at Danmarks Radio skulle have lavet en mere objektiv Danmarkshistorie. Redaktørerne har allerede været ude og fortælle, at der ingen politisk tendens er i deres udvælgelser, så vejen til den objektive historie ligger åben.

Problemet er bare, at den eksisterer ikke. Der er ikke skrevet en linje, eller fortalt en linje om historie, som ikke har tendens – og selvfølgelig da mindst af alt om de sidste hundrede års historie. Og selvom redaktørerne ikke har en partipolitisk mission med serien, så er det latterligt at påstå, at de ikke har en holdning og en tendens.

Derfor er det ikke spor urimeligt eller uretfærdigt, at det sidste afsnit i Historien om Danmark var en socialdemokratisk fremstilling af historien. Det er skam helt legitimt og som det skal være – afsenderen af budskabet burde bare være tydeligere.

Det ville derimod være forkert at sige, at det er et entydigt socialdemokratisk budskab, som serien generelt formidler. Tænk bare på kulturpåvirkninger sydfra i oldtiden, hvilket er så langt fra moderne socialdemokratisk tænkning, som vel næsten muligt.

Uden tanke på tendens og holdning

I virkeligheden er det faktisk mere bekymrende, at tendensen i udsendelserne er så svingende fra afsnit til afsnit. Som en af mine Facebookvenner tænkte det – tak til Henrik Hvid Dalnæs – så er det bekymrende ikke, at udsendelserne har tendens, men at tilrettelæggerne ikke selv er klar over det.

Når vi så Hammerichs Danmarkskrønike eller Kjersgaards Danmarkshistorie, så var afsenderen klar. Men fordi tilrettelæggerne af Historien om Danmark har kastet sig ud i historikerverdenen og har udvalgt eksperter uden at tænke i tendenser og holdninger, så flakker serien fra Herodes til Pilatus afhængig af, hvem de lige har fået snakket med.

Dermed mener jeg ikke de eksperter, som vi møder i programmet. De har siddet og fortalt i timevis, og så er der blevet klippet det ud, som har kunne passes ind i den på forhånd bestemte historie. Jeg kender de fleste af dem, som dybt fagligt kompetente og redelige mennesker.

Deres lange og komplicerede fortællinger bliver brugt som legitimering for serien, men fordi der er fortællerstemme, dramatiseringer og hård klipning, så kan man sagtens mærke, at sommetider går seriens budskab mod ekspertens udsagn.

Respekt for DR

Tydeligst med Kaare Lauring, som desperat forsøgte at redegøre for slaveriets grusomhed, samtidig med, at dramatiseringen gentog myten om de humanistiske danske slaveejere.

Respekt for DR for at have en holdning til historiens forløb, og hvis de faktisk havde haft en sammehængende holdning i flere afsnit i træk, ville de have fået endnu mere respekt. Og hvis de endda havde haft overskud til at træde et skridt baglæns og sætte afsender på budskaberne, så ville det have været helt perfekt

DR har modtaget voldsom kritik for ikke at have forudset balladen efter sidste afsnit. Det er sgu også for dumt, at de ikke var klar over, at der ville blive ballade, men det er faktisk ok, at de tager stilling i stedet for at sidde med minut-uret for at give Knud Kristensen lige så mange minutter som Krag – af angst for politiske repressalier.

Så herfra respekt for DR for at have en holdning til historiens forløb, og hvis de faktisk havde haft en sammehængende holdning i flere afsnit i træk, ville de have fået endnu mere respekt. Og hvis de endda havde haft overskud til at træde et skridt baglæns og sætte afsender på budskaberne, så ville det have været helt perfekt.

Man kunne f.eks. have haft tre forskellige historikere til at udtale sig om Krag – en borgerlig, en socialdemokrat og en venstreorienteret, så ville man både have fået nuancer og afsender i budskabet.

Det ville selvfølgelig have krævet, at DR havde indset, at det, man laver, når man fortæller historie, ikke er at fortælle historien, som den er, men på en mere eller mindre tendentiøs måde at fortælle kvalificerede historier, om hvordan fortiden kan tolkes.

Og den erkendelse, altså at meget lidt viden om fortiden (og såmænd også om nutiden) er absolut, objektiv og uforanderlig, ville have været et langt mere interessant budskab end den narrative slingrekurs, som vi fik i stedet.

Topillustration: DR pressefoto – Lars Mikkelsen fortæller om enevældens indførelse i Danmark, der betyder, at én konge bestemmer alt.