ARGENTINA // POLITIK OG ØKONOMI – En korruptionsskandale, som involverer præsident Javier Mileis søster, er eksploderet i Argentina. Da økonomien fortsat er presset, bliver de næste måneder afgørende for Mileis politiske fremtid.
BRASÍLIA – En i offentligheden hidtil ukendt embedsmand i Argentina har ufrivilligt sendt chokbølger gennem den argentinske regering og det argentinske samfund. Diego Spagnuolo var indtil for nylig chef for Argentinas Agencia Nacional de Discapacidad – Handicapstyrelsen – som blandt andet står for indkøb af den medicin, som bliver udleveret til argentinere med helbredsmæssige problemer.
En eller flere personer, men man ved endnu ikke hvem, havde imidlertid opdaget, at dette lavpraktiske bureaukratiske system tilsyneladende ikke kørte efter reglerne. Spagnuolo er derfor blevet aflyttet over en længere periode, og i forrige uge begyndte lydfilerne at blive lækket til pressen. De offentliggjorte optagelser tyder på, at leverandører til Handicapstyrelsen har betalt en betydelig returkommission.
Lydoptagelserne peger på, at processen var ganske simpel og kendt fra talrige tilsvarende sager. Når Handicapstyrelsen indkøbte medicin, bad den en række apotekerkæder om hver at komme med et tilbud, og styrelsen valgte så i princippet det bedste. Bortset fra at styrelsen tilsyneladende valgte noget andet.
Hvis otte procent af Suizo Argentinas salg til staten i de første otte måneder af 2025 gik til returkommission, vil det være op imod 50 millioner kroner.
Ifølge avisen La Nación har apotekerkæden Suizo Argentina i de første otte måneder af 2025 solgt medicin til Handicapstyrelsen og andre dele af staten for i alt 108 milliarder pesos, hvilket svarer til mellem 500 og 600 millioner kroner. Sammenlignet med salget i hele 2024, var det en stigning på cirka 2.700 procent. Lydoptagelserne indikerer, at Suizo Argentina som modydelse for denne forretning betalte en returkommission på otte procent.
Karina Milei i fokus
De primære modtagere af returkommissionen skulle ifølge optagelserne være generalsekretæren for præsidentembedet, Karina Milei, som har rang af minister, og hendes højre hånd Eduardo ”Lule” Menem. Skandalen rammer dermed lige ned i præsident Mileis inderkreds.
Karina Milei er ikke alene minister, men også præsidentens søster, og efter manges udsagn den excentriske præsidents nærmeste fortrolige. Eduardo ”Lule” Menem er en del af Menem-dynastiet, som også omfatter hans fætter Martín Menem, der er formand for parlamentet og en af Javier Mileis allernærmeste politiske allierede.
Da Spagnuolo desuden var Javier Mileis advokat, indtil han vandt præsidentvalget i 2023, tegner der sig et billede af et enkelt, men potentielt omfattende korruptionsmønster. Javier Milei udnævnte sin tidligere advokat som chef for Handicapstyrelsen, og han sørgede så via returkommissioner for at kanalisere offentlige midler til Mileis søster og Mileis nære politiske allierede.
Og der er ikke tale om småpenge. Hvis otte procent af Suizo Argentinas salg til staten i de første otte måneder af 2025 gik til returkommission, vil det være op imod 50 millioner kroner. Ifølge lydoptagelserne stod Karina Milei til at få knap halvdelen af det beløb.
Hvor sagen ender, er fortsat et åbent spørgsmål. Offentligheden ved endnu ikke, hvem det er, som har lavet og siden lækket optagelserne med Spagnuolo. Filerne er redigeret, så man ikke kan høre, hvem han taler med. For det andet kan der løbende komme nye optagelser frem, da de hidtil er kommet drypvist. For det tredje er det ikke formelt bekræftet, at det er Spagnuolo, som er på lydoptagelserne, men på den anden side er der heller ikke nogen, som har benægtet det.
Milei selv har tilsyneladende også svært ved at finde ud af, hvordan han skal håndtere sagen. Han fyrede Spagnuolo dagen efter at de første lydfiler var blevet offentliggjort, men herefter nævnte den ellers aldrig mediesky Milei ikke sagen i en uges tid. Det ændrede sig, da han onsdag i sidste uge sagde, at Spagnuolo løj, og at han ville bringe ham for en domstol.
Den placerer potentielt ham eller hans allernærmeste medarbejdere i den foragtede politiske kaste, som via korruption og returkommission øger statens udgifter for selv at blive rige
Milei har dermed de facto anerkendt, at det er Spagnuolo, som er på optagelserne, men antyder samtidig, at Spagnuolo er med i en kampagne mod Milei. Det forekommer dog tvivlsomt, for Spagnuolo står selv til at være i alvorlige problemer, hvis anklagerne er korrekte.
Politiet og en undersøgelsesdommer er nu gået i gang med at afklare sagen, og politiet har beslaglagt telefoner og andet udstyr hos både Spagnuolo og ejerne af Suizo Argentina – brødrene Emmanuel og Jonathan Kovalivker. Da politiet dukkede op på Emmanuel Kovalivkers bopæl, var han ifølge internetmediet Infobae på vej væk i sin bil med 266.000 amerikanske dollars i kontanter i bilen
Hårdt angreb på Mileis image og troværdighed
Hvis sagen ender med at vise, at der var tale om korruption i præsidentens inderste cirkler, vil det være et hårdt angreb på hans image og troværdighed. Det er ikke mindst tilfældet, fordi Milei vandt præsidentvalget i 2023 efter en valgkampagne med to hovedpunkter. For det første en økonomisk politik, som omfattede en ekstrem liberalisering af økonomien, en reduktion af staten til et minimum, at skabe overskud på statsbudgettet og at slippe af med landets galoperende inflation. For det andet et radikalt opgør med det eksisterende politiske system, som han kaldte for en ”politisk kaste”, hvis korruption og uduelighed han giver skylden for Argentinas mangeårige økonomiske problemer.
Sagen om Handicapstyrelsen har dermed potentialet til at ramme Milei ekstra hårdt på det politiske område. Den placerer potentielt ham eller hans allernærmeste medarbejdere i den foragtede politiske kaste, som via korruption og returkommission øger statens udgifter for selv at blive rige. Mileis politiske kapital kan forsvinde som dug for solen, hvis sagen viser sig at være, som de indledende historier peger på.
Offentliggørelsen af lydoptagelserne kommer desuden på et politisk spændt tidspunkt i Argentina. Mileis politiske hovedmodstander Cristina Kirchner fra Peronistpartiet blev i juni idømt seks års fængsel for korruption, og det kapitaliserede Javier Milei kraftigt på.
Cristina Kirchner blev dømt for i sin præsidentperiode at have været øverst ansvarlig for, at en række offentlige arbejder i Santa Cruz provinsen gik til entreprenøren Lázaro Báez til overpris. Báez er ven med Kirchner. Kirchner siger, at hun er uskyldig og ikke kendte til de konkrete sager, da licitationen foregik på et lavere niveau, end hvad hun beskæftigede sig med som præsident. Nu står Milei med en sag i Handicapstyrelsen, som på mange måder minder om den, der førte til dommen over Cristina Kirchner.
Afsløringerne kommer desuden kort før to vigtige valg, som vil være med til at definere resten af Mileis præsidentperiode. For det første er der valg i Buenos Aires provinsen 7. september. Provinsen rummer intet mindre end 60 procent af den samlede vælgerskare, og valgene der er derfor en god indikator for, hvordan vælgerne ser på politikerne på landsplan. For det andet er der til oktober valg til Kongressen, hvor lige knap halvdelen af medlemmerne af Deputeretkammeret og en tredjedel af Senatet er på valg. Milei har indtil nu kun haft en skrøbelig alliance at støtte sig til i parlamentet, og den alliance kan komme i fare, hvis skandalen udvikler sig yderligere.
Mileis alliance har allerede været under pres i de senere måneder, hvilket blandt andet har ført til, at et flertal på to tredjedele af Deputeretkammeret i juli underkendte et veto fra Milei mod blandt andet at hæve udgifterne til netop handicapområdet. Hvis sagen om Spagnuolo viser, at kredsen omkring Milei har malket Handicapstyrelsen samtidig med, at Milei har forsøgt at begrænse den økonomiske hjælp til den selvsamme gruppe, kan det få store konsekvenser for hans image.
Økonomien i stampe
Tidspunktet for skandalen er også kritisk i forhold til økonomien, som altså var Mileis andet slagnummer i valgkampen i 2023. Milei er ganske vist lykkedes med at gennemføre to af sine økonomiske mærkesager, nemlig at reducere inflationen betydeligt og fjerne underskuddet på statens budget. Hestekuren har imidlertid ikke været uden omkostninger, og den af Milei nærmest ”automatiske” forventede forbedring af den argentinske økonomi lader vente på sig.
Mange argentinere gemte tidligere amerikanske dollars ”under madrassen” for at sikre deres opsparing mod den kraftige inflation
Fjernelsen af underskuddet på statens budget er sket ved en radikal beskæring af de offentlige udgifter, og mens det på kort sigt har virket, er det næppe en holdbar løsning. Offentlige arbejder er sat i stå, og en del af problemet er blot flyttet fra den føderale regering til delstaterne, som ikke længere modtager de samme tilskud fra centralregeringen som tidligere.
Inflationsbekæmpelsen er blandt andet blevet gennemført ved at begrænse tidligere tiders udstedelse af pesos fra Centralbankens side for at dække statens underskud. Det betyder på den ene side, at inflationen er blevet begrænset, men også, at den argentinske peso er faldet langsommere i værdi i forhold til den amerikanske dollar, end det har været tilfældet i de seneste år.
Det har nogle argentinere nydt godt af, da det er blevet billigere at rejse til udlandet på ferie, men samtidig er den argentinske eksportøkonomi blevet mindre konkurrencedygtig. Det har ført til, at en række udenlandske firmaer har lukket deres aktiviteter i Argentina i modsætning til Mileis forventning om, at hans økonomiske politik ville tiltrække udenlandske investeringer.
Et tredje problem, der begynder at tone frem i horisonten, er, at landet endnu en gang risikerer at løbe tør for udenlandsk valuta til at betale af på udlandsgælden. Mange argentinere gemte tidligere amerikanske dollars ”under madrassen” for at sikre deres opsparing mod den kraftige inflation. Milei indførte tidligere på året en ”frit lejde”-ordning for at få disse dollars i cirkulation. Argentinerne kunne nu legalisere deres ”sorte dollars” ved at sætte dem i banken, hvilket førte til, at peronisterne anklagede regeringen for at gennemføre en gigantisk hvidvask af sorte penge.
Alt i alt ser økonomien dermed ud til at stå i stampe i øjeblikket, og der er ikke nogen åbenlys nem eller hurtig vej ud af den situation
Argentinerne så imidlertid ud til at være forsigtige med at have dollars stående i banken, så mange blev trukket ud igen efter kort tid. Da Milei også har liberaliseret mulighederne for at føre hård valuta ud af landet, foregår der nu en kapitalflugt af betydelige dimensioner. For ikke at risikere at løbe tør for dollars til at betale af på udlandsgælden har Nationalbanken øget kravet til, hvor stor del af deres indskud banker skal have stående på en lukket konto i Centralbanken. Det har presset renten i vejret, da bankerne kan genudlåne en mindre del af deres indskud end tidligere.
Hele udviklingen har ført til en mindre stigning i arbejdsløsheden, og den er nu på det højeste niveau siden pandemien i 2021. Mens det således er uomtvisteligt, at der er sket en kraftig reduktion i inflationen, så er det ikke nødvendigvis udtryk for, at der er rettet op på de grundlæggende problemer i den argentinske økonomi. Der er formodentlig snarere tale om, at efterspørgslen er presset helt i bund på grund af reduktionen af de statslige udgifter, den stigende arbejdsløshed og manglende økonomisk aktivitet i den private sektor. Alt i alt ser økonomien dermed ud til at stå i stampe i øjeblikket, og der er ikke nogen åbenlys nem eller hurtig vej ud af den situation.
Sagen om Spagnuolo og Handicapstyrelsen kommer dermed på et kritisk tidspunkt for Milei, både i forhold til økonomien og i forhold til de forestående valg. Hvis vælgerne reagerer negativt på disse udviklinger, kan Milei risikere at være handlingslammet i resten af sin regeringsperiode.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og