BHUTAN // REJSEBREV – Buddhismen forbindes normalt med sindsro, fred og skønhed, og ingen steder opleves det så tydeligt som i det gamle buddhistiske kongedømme Bhutan. Men i det fjerntliggende kongedømme i Himalaya er det ikke kun den fantastiske natur, der overrasker.
CHIMI LHAKHANG – En af Bhutans mest populære seværdigheder, for både udenlandske turister og bhutanerne selv, er templet Chimi Lhakhang. Et lille tempel på vejen til Punakha Dzong, cirka 100 kilometer fra Paro og 65 kilometer fra Thimphu.
Vi har overnattet i Punakha og gør et kort stop for at besøge templet, inden vi rejser videre til Thimpu. Templet ligger en kilometer fra hovedvejen, så for at komme dertil går vi ad en smal sti, der idyllisk fører langs grønne marker, hvor en gruppe kvinder er i fuld gang med at plante ris.
I det fjerne aner jeg silhuetterne af de mørkegrønne bakker, der omgiver dalen. Indimellem skimtes gule sennepsmarker, hvor 100 hvide bedeflag blidt vajer i vinden. Bhutanere tror nemlig, at når vinden passerer gennem disse flag, bærer den bønnerne med sig og velsigner alle de personer og genstande, den kommer i berøring med på sin vej.
Jeg er kun lige kommet ind i landsbyen, da jeg får øje på enorme falliske figurer, der er malet på husenes ydervægge, placeret på hustage på døre, vinduer, skilte, vægmalerier og totems og fastgjort foran døre for at afværge uheld. Jeg hører en kvinde fnise højlydt, mens hun råber: ”Oh my God they are everywhere!”
Lige meget hvor jeg kigger hen, møder mit blik kæmpe ejakulerende penisser, de fleste malet i stærke lyserøde nuancer. Nogle har bånd bundet om sig; nogle er opslugt af en drage. Langt de fleste ejakulerende, en del med behårede testikler, ganske få er barberede. Jeg morer mig. Penisser med øjne, vinger og hænder. Jo tættere vi kommer på templet, jo flere souvenirbutikker møder vi, alle med et imponerende udvalg af penisser såvel ude foran butikkerne som i alle udstillingsvinduer.
Det er kun fantasien, der sætter grænser, for her er penisnøgleringe, øl-åbnere, køleskabsmagneter, dørstoppere og -håndtag, papirvægte, kopper, urtepotter og legetøjsfly, alle udformet som penisser. De er lavet af træ, jern eller ler og er malet i alle tænkelige farver med eventyrlige mønstre og billeder. Jeg ender med at vælge en mellemstor penis i blågrønne farver med et motiv fra Den lille prins.
Den gale munk
Fallostilbedelsen i Bhutan kan spores tilbage til det 15. århundrede, hvor den buddhistiske lærer Drukpa Kunley introducerede bhutanerne for fallossens evne til at afværge onde ånder og omdanne dem til beskyttende guddomme. Han siges at have givet de bhutanesiske kvinder visdom og besejrede dæmoner med sin penis – kaldet “Tordenkilen af flammende visdom”.
Drukpa Kunley (udtalt “Drook-Pa Coon-Lee”) er i dag en af bhutanernes yndlingshelgener og et fint eksempel på den tibetanske tradition for “gal visdom”. Han var munk, yogi og digter og blev hurtigt kendt som “The Divine Mad-man”. Oprindeligt født i Tibet rejste han igennem Bhutan som munk, men i modsætning til andre buddhistiske “missionærer” var han stærkt kritisk over for klostrene og munkenes stivhed og de strenge sociale konventioner, som han mente, var med til at afholde folk fra at tage Buddhas lære til sig.
Han blev hurtigt kendt for sine vanvittige metoder til forkyndelse af buddhismen, og i arbejdet med at oplyse sine landsmænd, som for det meste var kvinder. Det indbragte ham titlen “The Saint of 5000 Women”. Hans hensigt var at vise, at det er muligt at være oplyst, give oplysning og stadig føre et tilfredsstillende (sex)liv.
Han nægtede at påtage sig munkens asketiske liv og viste, at det at leve i cølibat ikke var nødvendigt for at blive oplyst. I stedet brugte han sange, humor og uhyrlig opførsel til at fortælle om Buddhas lære og var legendarisk for at drikke vin, være promiskuøs og bruge sin penis, som han omtalte som the “Flaming Thunderbolt of Visdom”.
Hans uhyrlige, ofte uanstændige seksuelle udskejelser gav ham navnet ”The Divine Mad-man”. Efter det 15. århundredes målestok var han på alle måder en radikal anti-institutionel skeptiker, der udfordrede enhver form for myndighed uden frygt eller tøven og tvang folk i landet til at sætte spørgsmålstegn ved hele deres viden om buddhisme, klostrene, oplysning, munkene, religion, natur og regering.
Der er kvinder, som efter deres besøg i templet sender billeder af børnene, og munkene opbevarer dem i et album som vidnesbyrd om templets kræfter
Historierne om hans eskapader er næsten uendelige. Således siges det at Tango-klosteret er den stolte ejer af en thangka (malet eller broderet religiøst billede), som han urinerende på! Han krediteres også for i fuldskab at have skabt Bhutans nationaldyr, Takinen, ved til en drukfest at have holdt hovedet på en ged over en kos krop.
Hans seksuelle erobringer er legendariske og inkluderede ofte venner og hans faste støtters hustruer. Ved en lejlighed fik han en rød velsignelsestråd til at hænge om halsen, men i stedet valgte han temmelig utraditionelt at binde den omkring sin penis, idet han håbede, at det ville bringe ham held med damerne.
Han er en af de meget få buddhistiske lamaer, der næsten altid vises topløs i bhutanske malerier. Og det er kendt, at Drukpa Kunley nægtede at velsigne nogen, der kom for at søge hans vejledning og hjælp, medmindre de medbragte en smuk kvinde og en flaske vin.
Barnløse par valfarter til templet
Efter en lille tur langs bedeflag og legende børn når vi toppen af bakken, hvor templet rejser sig bag et par vindblæste træer. Templets gyldne tag og hvidkalkede vægge prydet med bedehjul og guldmedaljoner og udsøgte udskårne håndmalede vinduer er i klassisk bhutanesisk middelalderstil.
Uden for templet flagrer næsten 100 bedeflag. På den store græsplæne foran templet sidder et par munke fuldstændig opslugte af deres mobiltelefoner.
Chimi Lhakhang besøges særlige af barnløse par, der håber på at blive gravide. Velsignelsen i templet er lige så unik og interessant som manden, der byggede det. Kvinder, der søger velsignelser for at blive gravide, vil først blive ramt oven i hovedet med en 25 cm lang fallosfigur lavet af træ og elfenben. For efterfølgende at blive ”ramt” af en bue og pil, som angiveligt blev brugt af den guddommelige Drukpa Kuenley selv for flere hundrede år siden.
Det kan måske virke temmelig overraskende på nogle, at templets kræfter er blevet bevist af et utal af kvinder, der hævder, at templet og velsignelsen har helbredt dem for deres ufrivillige barnløshed. Der er kvinder, som efter deres besøg i templet sender billeder af børnene, og munkene opbevarer dem i et album som vidnesbyrd om templets kræfter.
Vores timing er perfekt. På vej ind i templet er jeg ved at støde ind i en lyshåret yngre kvinde, der barfodet og med en kæmpe penis i favnen er på vej rundt om templet. Inde i templet er et par munke ved at tænde et par ”olielamper” mens en nygift pige bukker ærbødigt nær den hellige bue-og-pil, før. Hun bøjer hovedet i hengivenhed, mens en munk blidt slår hende oven i hovedet med det hellige våben, en 25 cm lang fallisk totem i elfenben.
Jeg tæller 11 slag – en potentiel velsignelse for et helt crickethold! Jeg skynder mig at gå, af frygt for at dets styrke kan ændre en fremtid, der ikke er designet til mere moderskab. Men uanset om man drømmer om børn, har fået børn eller aldrig skal have børn, er et besøg i templet en uforglemmelig og vidunderlig introduktion til en af Bhutans største og mest elskede legender og derfor et must for enhver besøgende i landet.
Tania Karpatschof, som er rejseleder for kulturrejsebureauet Viktors Farmor, holder den 22. september foredrag om Bhutan på Café Globen i København.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her