ERHVERV // ANALYSE – Danske teknologivirksomheder, der vokser, søger ofte til USA, når behovet for kapital melder sig. Politikerne vil have dem til at blive i Danmark, men det kræver betydelige investeringer. Pensionskasserne råder over 5.000 mia. kr., men har hidtil tøvet. Nye investeringsmodeller, hvor staten tager en del af risikoen, kan derfor blive aktuelle efter valget, skriver Carsten Steno.
Ser man på listen over de 100 største virksomheder i Danmark, målt på omsætning, er en meget stor del af dem grundlagt for 100 år siden.
I USA er de syv mest værdifulde – alle teknologivirksomheder – i gennemsnit kun lidt over 30 år gamle. I Danmark kniber det med at skabe nye store værdifulde virksomheder med mange arbejdspladser. Vi er gode til at skabe startupvirksomheder inden for IT og grøn teknologi. Men når de vokser, søger mange af dem til udlandet – især til USA, hvor det er nemmere at rejse kapital til virksomhedsudvikling.
De danske pensionskasser administrerer en opsparing, der lige har passeret 5.000 mia. kr. Men under en promille af denne meget store sum er investeret i danske vækstvirksomheder
Tradeshift (faktureringssystem på tværs af landegrænser) og Unity (IT-platform til udvikling af computerspil) er eksempler på danske såkaldte ”unicorns” – selskaber med en markedsværdi på en mia. dollars, der er søgt over på den anden side af Atlanten. I Danmark er der inden for de sidste to årtier skabt 12 sådanne unicorns – de fleste er flyttet ud af landet.
Problemet er ikke isoleret til Danmark. Det gælder i hele Europa. Skal udviklingen vendes, så flere nye værdifulde virksomheder bliver på vores breddegrader, skal der investeres milliardbeløb for at få de lovende teknologivirksomheder til at vokse. Men hvor skal pengene komme fra?
Opgør med ”rating-hysteri”
Jimmy Fussing Nielsen, topchef og ledende partner i Heartcore Capital, en af de mest succesfulde danske investorer i startups, har ligesom mange andre iværksættere øjnene stift rettet mod de danske pensionskasser. ”Uden investeringer fra pensionskasserne går det aldrig,” har han sagt.
De danske pensionskasser administrerer en opsparing, der lige har passeret 5.000 mia. kr. Men under en promille af denne meget store sum er investeret i danske vækstvirksomheder, som er på vej til at blive unicorns.
I stedet er pengene placeret i aktier, obligationer, virksomhedslån og fast ejendom. En mindre del er investeret i kapitalfonde, der typisk investerer i større virksomheder, fortrinsvis i udlandet.
Spørger man pensionskasserne selv, vil de typisk forklare, at investeringer i vækstvirksomheder kommer med en stor risiko, ligesom afkastet er for svingende. Desuden kan det ikke betale sig for pensionskasserne at investere for under 100 mio. kr. ad gangen. Ellers bliver omkostningerne ved at følge med i den type investeringer alt for høje.
Denne dagsorden kan meget vel blive taget op af en ny regering efter valget, uanset om den dannes over midten eller med støtte fra venstrefløjen
Og når en pensionskasse som fx ATP har taget en stor risiko og investeret i en nu konkursramt grøn batterifabrik i Sverige (Northvolt), så hagler kritikken ned. ”Den slags risici skal pensionskasser ikke tage på danske pensionsopspareres regning,” lyder det.
Omvendt peger danske iværksættere på, at især amerikanske og canadiske pensionskasser og de store fonde, der ejer amerikanske universiteter, har tjent godt på at investere vækstvirksomheder i de sidste to årtier.
Iværksættere tilføjer, at danske pensionskasser er ramt af et ”rating-hysteri”, hvor pensionskassedirektører hvert kvartal bliver målt på, hvem der har præsteret det bedste afkast. Her passer investeringer i vækstvirksomheder ikke ind, fordi afkastet ikke kommer hvert kvartal, men over en fem- til tiårig periode.
Det politiske pres vokser
Også fra politisk side vokser presset mod pensionskasserne. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) opfordrede umiddelbart før valget pensionskasserne til at investere mere i kvanteteknologi, ligesom han i en kronik i Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans generelt efterlyste større risikovillighed hos dem, der forvalter danskernes pensionsopsparing.
Denne dagsorden kan meget vel blive taget op af en ny regering efter valget, uanset om den dannes over midten eller med støtte fra venstrefløjen.
Partiet Venstre har i valgkampen slået til lyd for et såkaldt ”Tibi-initiativ” – opkaldt efter den franske økonom Philippe Tibi. Med opbakning og pres fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron har han overbevist franske pensionskasser om, at de skal investere mere i vækstvirksomheder. Dels fordi han påviste, at det kan være profitabelt, dels fordi det var i den franske nations interesse.
Via initiativet er der siden 2020 rejst ca. 14 mia. euro til investering i fonde, der geninvesterer pengene i vækstvirksomheder i Frankrig og det øvrige Europa. Fondene er udvalgt af den franske nationalbank.
Staten må tage en del af risikoen
I pensionskassernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, mærker man tydeligt det politiske pres. Organisationen har da også haft møder med Philippe Tibi for at høre nærmere om det franske initiativ.
Underdirektør i Forsikring & Pension, Tom Vile Jensen, siger til POV International, at branchen er klar til at gå i dialog med politikerne om, hvordan danske pensionskasser kan øge investeringer i vækstvirksomheder.
Siden fik Statens Vækstfond, der nu hedder EIFO, lov til at investere pengene. Det viste sig at blive en ganske god investering – både for staten og for pensionskasserne
Men han peger på, at det forudsætter, at staten er med til at løfte en del af pensionskassernes risiko.
”Pensionskasserne investerer fx i udviklingslande via Industrialiseringsfonden for Udviklingslande IFU (nu Impact Fund Denmark), hvor IFU tager toppen af risikoen. Hvis det skal gå hurtigt med at investere i danske vækstvirksomheder, kunne man måske forestille sig en lignende model,” siger Tom Vile Jensen.
Han tilføjer, at øgede pensionskasseinvesteringer i vækstvirksomheder også forudsætter, at Finanstilsynet letter de administrative omkostninger i pensionskasserne ved at investere gennem fonde. I dag forlanger Finanstilsynet, at pensionskasserne i detaljer skal have styr på risici i hver eneste lille vækstvirksomhed i den fond, som pensionskassen måtte investere penge i. I stedet burde kontrollen foregå på såkaldt ”porteføljeniveau”, hvor man ser på den samlede risiko i den mængde af selskaber, som en fond har skudt penge i.
Lars Løkke forsøgte
Fra statens side har man tidligere forsøgt at engagere pensionskasserne i vækstvirksomheder. Det skete tilbage i 2011, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen forlangte, at pensionskasserne stillede 5 mia. kr. til rådighed til formålet. Det var lige efter finanskrisen, hvor investeringer i mindre danske virksomheder var gået helt i stå.
Bestræbelserne endte i en konstruktion, der blev kaldt Dansk Vækstkapital. Pensionskasserne stillede fire mia. kr. til rådighed i form af et lån til staten med en garanteret minimumsrente og lagde selv en milliard oveni. Siden fik Statens Vækstfond, der nu hedder EIFO, lov til at investere pengene. Det viste sig at blive en ganske god investering – både for staten og for pensionskasserne.
”Man kunne godt forestille sig, at vi tog en ny runde omkring Vækstkapital-idéen efter et valg. I første omgang burde pensionskasserne, staten og måske andre parter etablere et forum, hvor vi kan arbejde på at skabe de rette betingelser for pensionssektorens investeringer i vækstvirksomheder,” slutter Tom Vile Jensen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og