ANTISEMITISME // KOMMENTAR #3 – “Forleden spurgte jeg en katolsk bekendt, der ligesom jeg er rystet over grovheden i debatten, om der er tale om en ny antisemitisme. Det mente han med beklagelse, ikke er tilfældet. Den har altid ligget lige under overfladen, svarede han”. Dan Tschernia har skrevet en serie i tre dele om rituel omskæring og antisemitisme i den offentlige debat. Dette er sidste del.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Epidemiologen Morten Frisch er formodentlig den formmæssigt groveste af Intact Denmarks tilhængere. Han bliver fornærmet og forarget over beskyldninger om antisemitisme, men holder sig alligevel ikke tilbage, når han skælder ud på sine kritikere.
Frisch er totalt fikseret på, om folk, der er uenige med ham, er jøder eller muslimer. Og han bruger deres religiøse oprindelse mod dem
”En jødisk epidemiolog” eller ”den kulturjødiske universitetslektor” skriver han om en videnskabsmand, der forsøger at forklare de negative konsekvenser af et eventuelt forbud. ”En redaktør med et omskæringskulturelt navn”, ”en selverklæret jødisk gift biokemiker”.
Han forlanger, at forskere deklarerer deres etnisk-religiøse baggrund i forbindelse med deres arbejder. Han skåner heller ikke muslimer:
”En mandlig reservelæge med samme fornavn som Islams profet”.
Han er totalt fikseret på, om folk, der er uenige med ham, er jøder eller muslimer. Og han bruger deres religiøse oprindelse mod dem.
Da en religionshistoriker gjorde opmærksom på, at et forbud mod rituel omskæring ville gøre det umuligt for religiøse jøder at leve et jødisk liv i Danmark, udløste det en byge af hån fra Frisch’ tilhængere på Facebook.
Her er et lille udpluk. De groveste er ikke med:
Især ved brug af de sociale medier har Intact Denmark opnået en succes, som den forgæves har forsøgt at få i andre lande, hvor mange anser dem for at være latterlige.
Hos os bidrager de til at ødelægge det bolværk mod intolerance, der hidtil har været et dansk kendetegn.
Nazisternes plakatstunt fik næsten ingen presseomtale. Redaktionerne syntes formodentlig ikke, der var noget nyt at skrive om. Beslægtet stof har f.eks. allerede været luftet i Ekstrabladet – der bl.a. brillerede med overskriften ”Jøder slår børn” – og Jyllands Posten, der gentog succesen fra den berygtede Krystalnatleder (15.11.38), som var optakten til Holocaust.
Dengang fortalte de, at forfølgelserne var de tyske jøders egen skyld. De mente, at også i Danmark stak jøderne snuderne for langt frem:
”Selv herhjemme, hvor jøderne aldrig har nået en så dominerende stilling som i de mellemeuropæiske lande, har man i de senere år bemærket deres uheldige egenskaber”
I dag mener avisen lige så smagfuldt, at jøder lemlæster deres børn. En leder om emnet har denne følsomme overskrift: ”Religiøs vold mod børn: Omskæring er forsætlig legemsbeskadigelse og bør forbydes.”
Der er en klar tendens i avisens dækning.
Nazisterne i Nordfront, Intact Denmark, Frisch og Bjerno hævder fromt, at de forsvarer små jødiske drenge mod overgreb. I denne smukke sags tjeneste tager de låget af en gryde, som koger over med had og fordomme.
”Lemlæstelse” er et af de mest anvendte betegnelser Frisch og hans venner i Intact Denmark bruger om rituel omskæring af drenge.
I de senere år er det blevet sagt så mange gange, at det nu nærmest er en indiskutabel sandhed, at jøder ”lemlæster” deres sønner til trods for, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke i sin rapport om rituel omskæring opererer med begrebet og heller ingen medicinske selskaber bruger betegnelsen.
Berlingske og Politiken har en afbalanceret tilgang til debatten. Det synes Frisch ikke om. På sin FB-side hænger han en af Politikens skribenter ud – vedkommendes ”jødiske rødder fornægter sig ikke”:
Formanden for den lille danske jødiske menighed – Henri Goldstein – der selv er læge, blev for nylig interviewet af Ugeskrift for Læger. Her forklarede han, hvorfor et forbud mod omskæring vil være alvorligt for jøder.
Både ”antisemitismekortet” og ”nazikortet” er trukket i denne debat. Af simple antisemitter og nazister, der med glæde ser jøder forlade Danmark, mener Hitler skulle have gjort sit arbejde færdigt, synes jøder skal i gasovnen
Hvorpå Frisch straks skred til handling:
Nazisterne i Nordfront, Intact Denmark, Morten Frisch og Helene Bjerno hævder fromt, at de forsvarer små jødiske drenge mod overgreb. I denne smukke sags tjeneste tager de låget af en gryde, som koger over med had og fordomme.
Både ”antisemitismekortet” og ”nazikortet” er trukket i denne debat. Af simple antisemitter og nazister, der med glæde ser jøder forlade Danmark, mener Hitler skulle have gjort sit arbejde færdigt, synes jøder skal i gasovnen osv.
De vil beskytte de små jødiske drenge mod forældrenes ”vold”, ”lemlæstelse”, ”forhudsamputation”, ”tortur” og ”legemsbeskadigelse
Mange troende kristne danskere forstår betydningen af omskæring og tager i stort omfang afstand fra ondskaben i diskussionerne.
De lægges for had af debattørerne omkring Intact Denmark, der til gengæld kan fornøje sig over undtagelsen i et indlæg fra Finn Vejlgaard, provst i Vanløse. Han reducerer den jødiske historiske erfaring til at være ”offermentalitet” (Berlingske 16.20.20):
Forleden spurgte jeg en katolsk bekendt, der ligesom jeg er rystet over grovheden i debatten, om der er tale om en ny antisemitisme. Det, mente han med beklagelse, ikke er tilfældet. Den har altid ligget lige under overfladen, svarede han.
Hvis jeg var ung religiøs jøde i dag – på vej til at stifte familie – ville jeg overveje, om der er en fremtid her i landet
Hvis han har ret, har Intact Denmark som de mest aktive med hykleriet om, at formålet er ædelt, givet den slumrende antisemitisme et aktiveringsalibi.
De vil beskytte de små jødiske drenge mod forældrenes ”vold”, ”lemlæstelse”, ”forhudsamputation”, ”tortur” og ”legemsbeskadigelse”. De sparer ikke på ord, der, som bl.a. de eksempler, jeg har gengivet her, viser, kan give næring til jødehad.
Skaden er formodentlig sket nu. Hvis jeg var ung religiøs jøde i dag – på vej til at stifte familie – ville jeg overveje, om der er en fremtid her i landet. Jødiske familier har indbyggede seismografer, som viser, når noget er galt. Apparaterne giver voldsomme udslag lige nu.
Regeringen og partiet Venstre fortjener ros for at stå imod den manipulerede folkestemning
Det er ikke værdigt at leve i et land, hvor majoriteten bilder sig selv og andre ind, at den skal beskytte en veluddannet og civiliseret minoritets børn mod forældrene. Hvor nogle politikere skaffer sig medvind ved at hævde, at omskårne mænd er lemlæstede og seksuelt dysfunktionelle mennesker, der udsætter deres sønner for vold.
Hvor nazisters antisemitiske budskaber af mange næsten opfattes som accepteret mainstream.
Og hvor amerikanske Brother K sammen med skuespilleren Lena Nyhus og Morten Frisch som det eneste sted i verden sætter den politiske dagsorden omkring en religiøs praksis, som bl.a. kompetente medarbejdere i den danske stats Styrelsen for Patientsikkerhed ikke anser for at være skadelig.
Regeringen og partiet Venstre fortjener ros for at stå imod den manipulerede folkestemning.
Hvis man vil læse noget af det, der i omskæringsdebatten bliver skrevet om især jøder, kan det bl.a. læses her.
DETTE ER DEL 3 AF 3
LÆS HELE SERIEN OM RITUEL OMSKÆRING OG ANTISEMITISME AF DAN TSCHERNIA HER
Hovedillustration: Privat.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her