Hverdagsdansk: Hygge er ikke altid godt

Mette Bærbach Bas 23.11.2018

KLUMME – Når danskere skal beskrive deres egen kultur, bliver ordet hygge ofte bragt på banen som noget, der er særligt dansk. Men hvorfor synes danskerne at have patent på hyggen? Kan man kun hygge sig i Danmark? Er der en bagside til hyggen?

I Danmark italesætter vi, når vi hygger os. Det er virkelig et mærkeligt træk ved vores nationalkarakter. Vi siger ikke: ”Nu står vi sammen her og venter på bussen”, eller ”vi sidder her i biografen og venter på, at filmen begynder”. Det vil virke åndsvagt sådan at proklamere, hvad vi foretager os. Men vi siger, ”ih, hvor vi hygger os”, og ”det er vil nok råhygge, det her!”. Det virker åbenbart ikke åndsvagt.

Man er lige ved at tro, at hvis ingen har proklameret, at noget er hyggeligt, så har vi måske slet ikke hygget os? Når vi taler om hyggen, værner vi om den. Faktisk værner vi så meget om hyggen, at vi vil gå ekstremt langt for at opretholde den. Der lægges låg på familiefejder og styres uden om konflikter på arbejdspladsen, for nu skal vi altså også prøve at komme godt ud af det med hinanden og have det hyggeligt sammen.

Danskere kan ikke lide konflikter. Uoverensstemmelser, måske. Men bestemt ikke konflikter. Det er utrygt, og vi har frygtelig svært ved at håndtere dem konstruktivt. Vi bærer måske nag, vi kan ikke sætte os ud over vores følelser, eller vi føler ikke, vi kan finde ordene til at tale om problemet. Derfor undgår vi helst at tage konflikten, og i hyggens navn ofrer vi vores integritet. Det er virkelig ærgerligt, og det er synd for os som folk, at vi skal gå rundt og være ude af integritet, fordi vi ikke har kultur for at tage konflikterne, når de opstår.

Lighedens højborg

Grunden hertil skal findes i vores egalitære samfund. Vi er så lige, at vi står alene, når der er en konflikt. I et land som Rusland er man ikke så bange for konflikter, men der har man også et meget stejlt samfundshierarki. Det hænger nemlig så fint sammen, at man så altid har et sted at placere konflikten. Du kan sende problemet højere op i hierarkiet, og så kan ”far” løse det ved at give en ordre, som man så retter sig efter, fordi det er ”far”, der siger det.

Man er lige ved at tro, at hvis ingen har proklameret, at noget er hyggeligt, så har vi måske slet ikke hygget os?

Her i lighedens højborg opdrages vi til at tage ansvar. Siden første skoledag er vi blevet spurgt: Hvad synes du selv? Det er meget fint, men når der er en konflikt, hjælper det ikke altid, at man kun er trænet til at mene noget. Man skal også kunne se realiteterne i øjnene og handle på dem. Også selvom det bliver ubehageligt, og den hyggelige stemning forsvinder.

Vi er ikke så gode til at være i ubehaget. Vi spiser hellere en småkage og tager en kop kaffe, skruer lidt op for varmen på radiatoren, finder et blødt tæppe og ser en god film. Eller vi lukker i som en østers og beskæftiger os med noget andet, mens vi håber, at problemet forsvinder af sig selv.

Derfor er hygge ikke altid godt. Det bliver uhensigtsmæssigt, når vi opdrager hinanden til, at hygge er vigtigere end integritet. Nogle gange skal vi måske turde at sige: Ud med hyggen og ind med ubehaget! Ud med listefødderne og ind med ordene! Ud med nagbæreri og ind med ærligheden!

Illustration: Viggo Johansen: Glade Jul, 1891. Hirschsprungske Samling. Wikimedia Commons.

Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge. Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer. Med klummeserierne Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.