For præcis tre år siden, den 29. juni 2014, stod den selvudnævnte kalif Abu Bakr al-Bagdadi på prædikestolen i moskeen i Mosul og udråbte kalifatet Den Islamiske Stat (IS). På netop tre-årsdagen herfor, den 29. juni 2017, erklærede de irakiske myndigheder, at IS i Mosul var faldet. Symbolikken var bestemt ikke til at overse.
Om end sejren over IS i Mosul bestemt er af militær betydning, er den først og fremmest af symbolsk værdi. Symbolværdien i at koalitionsstyrkerne kunne indtage Mosuls moske på netop tre-årsdagen for det selvudråbte kalifat, er vigtig.
Ikke årsag til problemet, men symptom på problemet
Men Islamisk Stats tab i Mosul er ikke i sig selv nok til at tro, at en vis balance nu vil blive genoprettet i Mellemøsten.
For en terrororganisation som Islamisk Stat er ikke årsagen til problemerne i Irak og Syrien. Islamisk Stat er først og fremmest et symptom på de problemer, landene kæmper med.
At IS snart forsvinder fra byen, betyder således ikke, at Mosul´s hårdt plagede civilbefolkning nu kan ånde lettet op. Nok snarere tværtimod. Mange aktører står klar i kulissen til at overtage magten i området. Jeg har i tidligere blogposter beskrevet, hvorledes blandt andet Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har en storpolitisk interesse i området. Det kurdiske selvstyre i Nordirak har ligeledes en interesse i at få indlemmet Mosul under dets selvstyreområde, alt imens den irakiske regering naturligvis ønsker, at byen skal forblive under irakisk styre.
At Mosul er en kulturel, etnisk og religiøs smeltedigel gør ikke forholdet mindre kompliceret, fordi enhver aktør med smag for magt og kontrol af området, kan vinkle en potentiel konflikt til en sekterisk én af slagsen. Eksempelvis vil Tyrkiet kunne retfærdiggøre sin indblanding med, at man har en interesse i at beskytte den sunnimuslimske turkmenske civilbefolkning. Det har Erdogan tidligere gjort ganske klart overfor den irakiske regering, som af samme grund har forbudt tilstedeværelsen af tyrkiske tropper i området. Tilsvarende vil kurderne fra selvstyreområdet kunne argumentere for at beskytte den kurdiske civilbefolkning i byen. Og hvad med den shiamuslimske befolkningsgruppe? Og alle de andre minoritetsgrupper, der i øvrigt gennem generationer tidligere levede i fredelig sameksistens i byen? For hver en minoritet i byen, vil der være en ekstern aktør, der vil påtage sig opgaven at beskytte netop denne befolkningsgruppe og dermed forsøge at overtage byen.
Mosul – et symbol på et irakisk mareridt
Der er med andre ord mange aktører med hver deres dagsorden, der står på spring for at sætte deres aftryk på den politiske dagsorden for Mosuls fremtidige eksistens. Byen repræsenterer dermed på egen vis det fuldendte rædselsscenarie for den irakiske regering. For hvis landet ikke formår at fastholde byen på irakiske hænder efter befrielsen fra IS, vil byen blive en ny slagmark for mange – eksterne – politiske aktører i regionen. Og i dén sammenhæng bliver IS det mindste af alle onder.
Det er derfor af afgørende betydning for Iraks regering at få byen fuldstændig under kontrol snarest muligt.
Men den opgave kræver langt mere end at overtage byens moské, og få jaget de sidste IS-styrker på flugt eller tage dem til fange. Prisen for at have jaget IS på porten har indtil videre været særdeles høj, ikke blot i civile tab; over 850.000 mennesker menes at være flygtet fra området, og meget af byens infrastruktur er skudt sønder og sammen. Der venter dermed et genopbygningsarbejde af dimensioner forude. En opgave, som indbefatter genoprettelse af el- og vandforsyning, mad, husly og lægehjælp, sikring af ro og stabilitet, genåbning af veje, skoler og hospitaler, og på et mere abstrakt – men lige så vigtigt plan – sikring af politisk frihed og menneskerettigheder. Det er med andre ord et samfund, der skal genskabes og genoprettes for at sikre freden i området.
Det var netop i den situation – med en irakisk stat, der havde spillet fallit – at IS for tre år siden fandt sit momentum og fik etableret sig i Irak. I et politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt vakuum, hvor staten ikke evnede at beskytte sine borgere, fandt IS sit fodfæste. Og hvis den irakiske stat ikke magter at løfte opgaven denne gang heller, står andre og nye kræfter på spring for at påtage sig den opgave. Dét er bestemt en reel risiko, som kan give selv de mest garvede politikere i regionen sved på næsetippen.
En presset organisation er en farlig organisation
Der er stadig nogle mindre enklaver af IS-grupper tilbage i Irak. Om end den såkaldte hovedstad for kalifatet, Raqqa i Syrien, stadig er under IS´ kontrol, er gruppen også dér under stort militært pres fra koalitionsstyrkerne. Ikke bare har IS mistet mindst 60 % af sit hidtidige territorium, men op til 80 % af deres indtægter, herunder først og fremmest fra olieindtægter, skatteopkrævning, smuglerruter, konfiskation og afpresning. Det er med andre ord en yderst svækket organisation, der får sværere ved at stå imod den militære indsats fra koalitionsstyrkerne mod organisationens højborg i Raqqa.
Med både tab af territorium og indtægter af så markante størrelser, ser det sort ud for organisationens videre eksistens.
Det må formodes, at organisationen vil være opløst inden årets udgang.
Men en presset terrororganisation – der i tre år har skabt sit image med de mest skrækindjagende og dybt perverterede overgreb på civilbefolkningen i sin fremfærd gennem regionen – er en farlig organisation.
Det må derfor forventes, at gruppen de næste par måneder vil iværksætte flere terrorangreb, herunder selvmordsangreb i både Mellemøsten og Europa, først og fremmest som et desperat forsøg på at genvinde et momentum og dermed potentielt hverve nye rekrutter, men lige så meget som et symbol på gruppens drivkraft om at sprede skræk ud i civilsamfundet, og fremstå som en reel magtfaktor i regionen.
Og om end det kan føles fristende at lade sig begejstre af koalitionsstyrkernes sejr over IS i Mosul i denne uge, er det vigtigt at holde for øje, at denne sejr først og fremmest har en symbolpolitisk værdi. Det kommende realpolitiske arbejde vil være af langt større og afgørende betydning for byens fremtid.
Det er med andre ord for tidligt at fejre, at IS er faldet i Mosul.
Topfoto: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/83/Iraqi_soldiers_and_civilians_in_eastern_Mosul.png?uselang=da
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
